Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

66
dring har været, at middelalderen var mindre præget af bekymringer i
forhold til at skulle skjule besørgelsen fra offentligheden end i den moderne
tid (Inglis og Holmes 2000). Bl.a. var der færre begrænsninger i
middelalderen i forhold til hvor og hvornår besørgelsen kunne finde
sted. I moderne tid er der sket en opbygning af visse ordenssystemer
omkring rationalerne om renlighed og hygiejne, og det sætter flere begrænsninger
i forhold til den enkeltes adfærd i relation til besørgelse.
Sådanne ordenssystemer er medvirkende til at skabe moralske normer,
idet det enkelte individ vil forsøge at efterleve systemerne med henblik
på at passe ind i samfundet (Douglas 1966). De nuværende begrænsninger
omkring besørgelse afspejler de nuværende normer, idet der er tale
om forsøg på at skabe konformitet og orden i samfundet. Denne udvikling
betyder, at de organiske processer i kroppen, i moderne tid, er underlagt
en vis grad af regulering i forhold til at sikre den ønskede sociale
orden i samfundet (Inglis og Holmes 2000).
Udbredelsen af moralske normer i forhold til håndtering og omgang
med latrin knytter sig til en generel udvikling af øget selvkontrol og -
disciplin, som er sket over en længere periode (Eriksen 1980; Frykman og
Löfgren 1979). Den tidlige fase af denne proces er beskrevet i Norbert
Elias' værk om 'Civilisationsprocessen', hvor han ser på den historiske
udvikling af forskellige former for etikette i tiden efter middelalderen (se
f.eks. Eriksen 1980). Bl.a. skabes der en mere ømfindtlig tærskel for skam
og afsky, hvilket Elias anså for at være en forudsætning i et samfund,
hvor mange mennesker er afhængige af hinandens tjenester (ibid). Der er
tale om en transformation i normerne, som sker i sammenhæng med de
samfundsmæssige omvæltninger som skete i overgangen fra middelalderen
til det moderne samfund. Udfaldet bliver bl.a., at der skabes en vis
etikette for måden at besørge på, hvilket i første omgang afspejles blandt
den velstillede middelklasse. Det umiddelbare behov for at besørge tilsidesættes
i højere grad af hensyn til omgivelserne. Dette afspejles i forandringerne
i gøremåderne, idet det bliver mere almindeligt at trække sig
tilbage og gøre brug af potten, frem for blot at sætte sig på hug, når behovet
var der (Horan 1996; Wright 1960). Over tid sker der også en større
usynliggørelse af funktionerne til at håndtere latrinen, idet der ses eksempler
på at skjule potten i almindelige møbler (såsom en stol eller en
reol) samt at etablere et egentligt toiletrum i hjemmet (Muir 1982; Wright
1960). I forhold til omtalen af besørgelsen udvikles der forskellige eksempler
på eufemismer, som høfligt dækker over behovet for at trække
sig tilbage og besørge (Horan 1996).
Fremkomsten af miasma-teorien betyder, at den afstandtagen til latrin,
som allerede er blevet bygget op, bliver endnu mere udtalt, eftersom den
ildelugtende latrin opfattes som sygdomsfremkaldende (Lützen 1998).
Det betyder, at der skabes en reel frygt for latrinen, som udmønter sig i
ønsket om ikke at blive konfronteret med denne. Heraf følger bl.a. at latrin,
især blandt læger og teknikere, får status af at være et affaldsprodukt,
et stof som bør bortskaffes, så det ikke forpester byens rum (Lindegaard
2002). Latrinen klassificeres dermed som skidt eller snavs – noget
som er uønsket, og som skal håndteres på en bestemt måde. Kontrollen
af latrin udvikler sig derfor til at være en vigtig strategi i kampen mod
epidemier og sygdomme. På trods af at der mange steder er etableret latringruber
eller lignende til at indeholde latrinen er der fortsat problemer
med spild, utætheder og lugt fra latrinen. Med tøndesystemet blev latrinen
i højere grad systematisk fjerne fra byen, men her var ofte problemer