Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

egynder at finde anvendelse indenfor nogle specifikke og afgrænsede
markeder (f.eks. i form af tests). Her begynder nu en opbygning af erfaringer
med innovationen, der udvikles brugermæssige præferencer og
der sker en vis stabilisering i form af et dominerende design. Det betyder,
at innovationen nærmer sig det andet niveau, som udgøres af det
sociotekniske regime, hvor der hersker nogle udbredte og dominerende
konfigurationer i form af et eksisterende system, som innovationen er tiltænkt
at gøre op med. Dette niveau præges af stabilitet, idet der hersker
generel enighed blandt aktørerne om måden at gøre tingene på, og derved
kendetegnes dette niveau af bl.a. rutiner, koordination og ensretning.
I løbet af den tredje fase begynder innovationen at udfordre og opbløde
det eksisterende system, idet der sker et større gennembrud af innovationen
og en bredere distribuering af denne. Dermed indledes en
direkte konkurrencesituation, hvor innovationen og det eksisterende system
brydes. I den fjerde fase finder selve overgangen sted, hvor det eksisterende
regime nedbrydes og erstattes af innovationen, og dermed
følger opbygningen af et nyt regime, idet bestemte standarder slår rødder.
Her findes det tredje niveau, som udgøres af såkaldte landskabsudviklinger,
og skal forstås som dybt forankrede elementer af det eksisterende
system, såsom dybe kulturelle idéer eller velintegrerede materielle
systemer, som f.eks. infrastrukturer. Kendetegnende for dette niveau er,
at udviklingen har nået et vist momentum, som gør det svært at ændre
udviklingsretning.
Denne indgang til at forstå den innovative udviklingsproces tager udgangspunkt
i idéen om, at teknologiudvikling er præget af teknologiske
baner eller paradigmer, idet processen er karakteriseret ved, at tidligere
udviklingstrin sætter rammerne for de næste trin (Røpke 1985; Røpke
1990). Denne tankegang afspejles især på det mellemste niveau, hvor der
hersker et socioteknisk regime, som skal forstås som generelle regler eller
retningslinjer, der udformer nogle rammer for den videre udvikling.
Det vil sige, at der opbygges bestemte standarder og konventioner for,
hvad der karakteriserer og opfylder en given funktion. Denne standardisering
består af basale strukturer i samfundet, som er udbredte og dominerende
i forhold til det enkelte individs handlemuligheder. Sådanne
dominerende strukturer sætter rammerne for sti-afhængige processer,
som fastsætter nogle specifikke udviklingsmuligheder for systemet (David
1986; Melosi 2000). Disse strukturer skal ikke kun forstås som materielle
strukturer i form af bestemte teknologier og infrastrukturer, som
individet er bundet til at bruge, men også immaterielle strukturer, som
lovgivning, normer og rationaler, som det enkelte individ efterlever.
En af modellens styrker er, at den tager udgangspunkt i, at en innovationsovergang
forudsætter, at systemet som helhed – og dermed også flere
enkeltstående delelementer – forandres. Dermed bevæger modellen sig
væk fra idéen om, at en overgang eller et systemskifte skulle finde sted
på baggrund af simple årsager eller løsrevne drivkræfter. Derimod taler
Geels (2005) om 'cirkulær kausalitet', som betyder, at forandringen drives
frem ved at processer i forskellige dimensioner og på forskellige niveauer
efterhånden linkes sammen og forstærker hinanden. Det hænger
sammen med, at forandringen forudsætter at det eksisterende regime
opblødes for at give plads til innovationen, og det involverer et større
antal processer bredt forankret i samfundsudviklingen. Eksempler på
sådanne enkeltstående processer kan være teknologisk fremskridt, nye
videnskabelige opdagelser, forandringer i brugerpræferencer eller gene-
39