Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

F.eks. fandtes der 21 forskellige mærker af komposttoiletter på markedet
i Norge i 1975 (Jenkins 1999:131). Nogle af de skandinaviske mærker ses
fortsat i dag, som f.eks. det svenske firma Separett, som har konstrueret
komposttoiletter siden 1976 (Separett, 2007). Desuden leverer flere af de
skandinaviske firmaer i dag komposttoiletter til hele verden; bl.a. dominerer
det svenske Clivus en stor del af det amerikanske marked for
komposttoiletter (Jenkins 1999:131).
I løbet af 1980erne og 90erne sker der en videre udbredelse af komposttoiletter,
som følge af byøkologernes interesse for denne type teknologi,
som alternativ til den eksisterende håndtering af latrin. Det bevirker, at
komposttoilettet – udover at være et alternativ til das’et – bliver et alternativ
til det vandskyllende toilet. Denne udvikling betyder, at der sker
en vis udbredelse af komposttoiletter i økologiske bebyggelser og i
grønne hjem. F.eks. har flere andelshavere i den økologiske bebyggelse
’Hjortshøj’ i udkanten af Århus valgt at indrette deres hjem med komposttoiletter
(Andelssamfundet, 2007). En lignende udvikling ses også i
Sverige, hvor f.eks. 32 husholdninger i den økologiske bebyggelse ’Gebers’,
sydøst for Stockholm har installeret komposttoiletter med urinseparering
(Krantz 2005). Der er også eksempler på, at erhvervsbygninger
indrettes med komposttoiletter, bl.a. i USA og Canada (Clivus, 2007). På
den måde er komposttoilettet blevet et udbredt fænomen, globalt set.
Komposttoilettet udgør et interessant byøkologisk tiltag, fordi det på
mange måder gør op med måden at håndtere latrinen på i det nuværende
spildevandssystem. Miljømæssigt set betyder komposttoilettets konstruktion,
at transporten af latrin sker ved hjælp af frit fald og manuel
tømning, frem for ved hjælp af vand. Dermed spares vandforbruget til
toilettets skylning, og eftersom vandforsyningen i Danmark primært er
baseret på indvinding af grundvand betyder det en mindre miljøbelastninger
(Jensen et al. 1998). Især anses vandforbruget i boligerne for at
have stor betydning for den samlede belastning af grundvandsressourcerne
og her skønnes det, at 27 % af husholdningernes vandforbrug udgøres
af toilet skyl (ibid.). Herudover resulterer komposteringsprocessen
i, at latrinen kan finde anvendelse som ressource. Det betyder, at næringsstofferne
bringes tilbage i et naturligt kredsløb, frem for at gå til
spilde i spildevandssystemet, og forårsage forurening af recipienten. Af
afledte konsekvenser, skønnes det, at energiforbruget på de centrale
rensningsanlæg reduceres med omkring 50 % ved frasortering af latrin
fra husholdningerne (Boisen 1995). Dette modregnes dog i visse tilfælde
af elforbruget til komposttoiletternes ventilationssystem. Set i forhold til
byøkologiens øvrige målsætninger er komposttoilettet også interessant,
fordi der er tale om en decentral og lavteknologisk måde at håndtere latrinen
på, hvor brugeren i højere grad er involveret og får et ansvar,
sammenlignet med den centraliserede infrastruktur. Bl.a. er det brugeren
selv, som har ansvaret for at få komposteringsprocessen til at fungere og
tømme opsamlingstanken.
Komposttoilettet er en velfungerende teknologi, men har vist sig at være
svær at udbrede til den almene befolkning. Et af de kritiske punkter ved
denne teknologi er, at der er tale om en fintfølende komposteringsproces,
som nødvendiggør en vis afbalancering af stoffer i opsamlingstanken.
F.eks. kan det i nogen tilfælde være nødvendigt at tilføre vand eller
andet organisk materiale med henblik på at undgå forrådnelse (Jenkins
1999). Det betyder, at der kræves en vis teknik i forhold til at sikre de ret-
27