Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

More documents

Recommendations

Info

136 husker kulden på toilettet i villalejligheden, hvor han ikke opholdt sig ude mere end højst nødvendigt. Han værdsætter også, at et badeværelse ikke er alt for lydt og rungende, hvilket han oplevede med hans ungdomsbadeværelse, hvor det var uheldigt, at det altid kunne høres, hvad der skete på toilettet. Henriks og Sofies baggrunde er forskellige i forhold til deres ungdomsbadeværelser. Henriks baggrund er et badeværelse, hvor ingen i familien gav sig god tid, idet de var mange om at deles om det ene badeværelse. Sofies baggrund på den anden side var, at familien var vant til at kunne give sig god tid på badeværelset, da familien boede på et mindre landbrug med to badeværelser og et gæstetoilet, mens de kun var tre børn. Disse forskellige baggrunde har især givet udslag i forhold til deres forskellige grader af generthed ved toiletbesøg. På den ene side har Henrik har været vant til at være på toilettet med åben dør, hvor folk har kunnet gå ind og ud, og han nyder i dag at kunne sidde og læse, mens han er på toilettet. På den anden side har Sofie haft svært ved at acceptere, at børnene står og banker på døren og vil ind til hende, når hun sidder på toilettet, og hun fastholder derfor fortsat at få en privat stund på toilettet en gang imellem om aftenen. %DGHY UHOVHWV LQGUHWQLQJ Henrik og Sofies badeværelse er et firkantet rum på omtrent 10 m 2. Det indeholder, som det fremgår af skitsen, et toilet, to håndvaske, et brusebad og et hjørnespabad. Herudover er der også et mobilt puslebord i rummet. Gæstetoilettet er et noget mindre rum, som kun indeholder et toilet og en håndvask. Ã Indretningen af Henrik og Sofies badeværelse Pladsen på badeværelset er godt udnyttet, idet hele familien kan være i rummet på samme tid. F.eks. kan forskellige funktioner anvendes samtidigt og det er også muligt at gå over i det ene hjørne og være sig selv uden at gå i vejen for de andre. Også i brusekabinen er pladsen udnyttet godt, idet det er nemt at vende sig derinde. Vægpladsen er dog fuldt udnyttet, idet spabadet fylder godt, og det har bl.a. betydet at det mobile
puslebord må stå midt i rummet, hvilket Henrik og Sofie ikke er så glade for, men har set sig nødsaget til. Der er heller ikke plads til en vaskemaskine, men det er dog ikke noget problem, da den står i bryggerset. Pladsen er primært udnyttet til almindelige badeværelsesfunktioner, mens opbevaring ikke optager så meget plads. Der er således primært et møbel under vaskene, en vasketøjskurv samt diverse løse genstande på gulvet. Badeværelset fremstår som et lyst og åbent rum, på trods af, at det ligger i den gamle ende af huset, hvor der er ikke er så højt til loftet. Det har et vindue og er i øvrigt indrettet med dæmpede pastelfarver. Både badeværelset og gæstetoilettet er i øvrigt indrettet, således at farver og inventar er afstemt, f.eks. er toiletrulleholderen, sædet på toilettet og møblementet holdt i samme stil, ligesom lamperne er valgt således at de passer sammen. Badeværelsets indretning er især noget, som Sofie går op i, og hun pynter også gerne op med genstande og pæne ting, f.eks. gardiner, stearinlys og lidt grønt. Forskellige finesser præger badeværelset. Gulvvarmen sørger for, at rummet altid er varmt. En automatisk fugtighedskontrol sørger for god udluftning i rummet. En håndklædevarmer fungerer som holder til håndklæderne og sikrer at de ikke bliver jordslåede, hvilket Henrik måske nok synes er lige i overkanten. Spabadet kan give bobler i vandet og kan desuden holde en fast temperatur på vandet, således at brugeren ikke behøver spæde op med nyt varmt vand. Læselys har de også fået, da Henrik gerne ville kunne sidde og læse ordentligt på toilettet. De samme finesser er ikke at finde på gæstetoilettet, som er mere simpelt indrettet, her er f.eks. ikke gulvvarme, men kun et varmeapparat. Finesserne – og badeværelset generelt – afspejler at der bliver stillet krav til badeværelset, hvilket Henrik har lært, efter at familien bruger så mange timer derude om ugen. 'HQ UXWLQHP VVLJH EUXJ DI EDGHY UHOVHW Badeværelset anvendes i forskellige sammenhænge i løbet af dagen og ugen, men den mest markante og tilbagevendende brug sker på hverdagsmorgner, når de alle skal gøres klar til dagen. Herudover anvendes badeværelset også i andre sammenhæng, såsom badningen af børnene og en afslappende stund i karbadet. Forløbet en hverdagsmorgen foregår typisk på den følgende måde. Som det første vågner Henrik og spiser morgenmad, hvorefter han skynder sig at gøre morgenmaden klar til børnene, som så småt begynder at stå op. Efter at have spist morgenmad sammen i ca. en halv times tid går de omkring kl. 8 i samlet flok ud på badeværelset, hvor de er ude de næste tre kvarterer. Her bliver børnene skiftet, får tøj på og får børstet tænder, mens Henrik og Sofie samtidig går i bad og gør sig klar. Disse forskellige opgaver klares ved, at Henrik og Sofie koordinerer imellem sig ved at skiftes til at tage dem af børnene og ordne dem selv. Børnene hygger sig på gulvet, når de ikke lige bliver ordnet. I weekenderne kan forløbet foregå lidt mere stille og roligt, idet der er mindre travlt med at komme ud af døren. Både Henrik og Sofie tager et dagligt bad om morgenen, mens børnene typisk kun bliver badet hver anden dag om aftenen. Når Henrik tager bad, så er det mest af alt en symbolsk handling, som skal markere overgangen fra nattøjet og hyggen til den ventende verden udenfor. F.eks. 137
Page 1 and 2:
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhu
Page 3 and 4:
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhu
Page 5 and 6:
,QGKROGVIRUWHJQHOVH ,QGKROGVIRUWHJQ
Page 7 and 8:
)RURUG Dette ph.d.-projekt er udfø
Page 9 and 10:
6XPPDU\ This project takes up the c
Page 11 and 12:
son can relax, pamper herself and e
Page 13 and 14:
hvilke temaer, som i dag er styrend
Page 15 and 16:
,QGOHGQLQJ Miljøforskning, for man
Page 17 and 18:
idet jeg ønsker at forstå hvorfor
Page 19 and 20:
mellem by og land. Denne drejning i
Page 21 and 22:
og dermed være led i den udviklend
Page 23 and 24:
'HQ NRQNUHWH SUREOHPVWLOOLQJ Den ko
Page 25 and 26:
lugtgener fra latrinen i spildevand
Page 27 and 28:
at fremme helhedsorienterede løsni
Page 29 and 30:
F.eks. fandtes der 21 forskellige m
Page 31 and 32:
ør recirkuleringen ikke ses som et
Page 33 and 34:
tionen af lidt vand og et tryklufts
Page 35 and 36:
har de foreløbige udredningsprojek
Page 37 and 38:
+YHUGDJHQV VRFLRWHNQLVNH V\VWHPHU S
Page 39 and 40:
der ikke udelukkende er tale om et
Page 41 and 42:
egynder at finde anvendelse indenfo
Page 43 and 44:
centralt, og derfor giver det god m
Page 45 and 46:
mer og forandrer den konkrete måde
Page 47 and 48:
3URMHNWHWV PHWRGHU I projektet anve
Page 49 and 50:
esse i denne forbindelse. Det var d
Page 51 and 52:
forskningsfelt. Undersøgelsen tog
Page 53 and 54:
jeg, at afgrænsningen var tilfreds
Page 55 and 56:
• Hvilke forventninger har inform
Page 57 and 58:
livet, eller en fysisk fremvisning
Page 59 and 60:
Interviewene er gennemført på inf
Page 61 and 62:
denne fremgangsmåde er, at det ikk
Page 63 and 64:
udviklingsmuligheder, fordi der i d
Page 65 and 66:
var dog sjældent selv involveret i
Page 67 and 68:
ning på mange af byens problemer (
Page 69 and 70:
med spild, mangel på tømning og l
Page 71 and 72:
fremhæves i interviewene, hvor inf
Page 73 and 74:
liver omtalt som et rum, som bruger
Page 75 and 76:
%HNYHPPHOLJKHG VRP UDWLRQDOH I køl
Page 77 and 78:
det også, at nye funktioner er på
Page 79 and 80:
type. På den måde, skaber det van
Page 81 and 82:
dystre billede af de alternativer t
Page 83 and 84:
de alternative toiletter baserer si
Page 85 and 86:
ledes er der områder, hvor udvikli
Page 87 and 88: RQNOXVLRQ Dette projekt har taget u
Page 89 and 90: sig, at kimene til forandring i ret
Page 91 and 92: men. Dette udmærker sig bl.a. ved,
Page 93 and 94: Boligkataloget, 2004: Boligkataloge
Page 95 and 96: FØJO, 2000: Principper for økolog
Page 97 and 98: Krantz, H. 2005: Matter that matter
Page 99 and 100: Nielsen, B.S.; Olesen, K.; Hansen,
Page 101 and 102: $UWLNHO DSSHQGLNV Til afhandlingen
Page 103 and 104: • har I nogle bestemte krav til j
Page 105 and 106: %LOOHGHU EUXJW L IRUELQGHOVH PHG LQ
Page 107 and 108: at arrangere happenings eller små
Page 109 and 110: på, til at have foden på, når de
Page 111 and 112: 5HQJ¡ULQJ Vibekes hus skal være r
Page 113 and 114: kunne dog omgås ved at etablere en
Page 115 and 116: uger jo normalt vaskeriet i fælles
Page 117 and 118: Susanne husker de gode tider med ba
Page 119 and 120: værkerne, eftersom Mette og Jan ha
Page 121 and 122: Ã Indretningen af Mette og Jans ba
Page 123 and 124: Mette og Jan går ikke specielt op
Page 125 and 126: af deres søn, mens det stod på, o
Page 127 and 128: Ã Indretningen af Katrines badevæ
Page 129 and 130: gen, så hun kan høre det på bade
Page 131 and 132: været aktiv, spillet tennis og dyr
Page 133 and 134: Ã Indretningen af Betina og Svends
Page 135 and 136: Badekarret er noget, som Betina bru
Page 137: større grad af koordinering i forh
Page 141 and 142: får overtøjet af. Et rent badevæ
Page 143: PhD-afhandlingen ser på udviklinge
show all

Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?