Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

More documents

Recommendations

Info

24 ressourcegenanvendelse i kloaksystemet. Slammet udgør den faste del af spildevandet, og det blev som udgangspunkt udledt til havet sammen med den flydende del af spildevandet. Efterhånden som der introduceres rensningsanlæg sker der dog en opsamling og genanvendelse af slammet. Denne udbredte praksis med at anvende spildevandsslam som ressource i landbruget har dog igennem de seneste år været problematiseret på grund af tungmetaller, hormonlignende stoffer, mm. Det sætter spørgsmålstegn ved at bruge slam som ressource – og bryder dermed i endnu højere grad med ressourcetankegangen. Ved indførsel af de første rensningsanlæg i begyndelsen af 1930erne bliver ca. 40 % af slammet udledt til Øresund, mens resten opsamles og anvendes til jordforbedring; f.eks. som det øverste lag på lossepladser eller på landbrugsjord (Lindegaard 2001; Engberg 1999). Senere bliver rensningsanlæggene udbygget med større opsamlingstanke med henblik på at opsamle alt slammet, således at kun den flydende del udledes til recipienten. I denne periode problematiseres brugen af spildevandsslam ikke. I løbet af 1970erne og 1980erne kommer der fokus på samfundets forbrug og udledning af tungmetaller. Det afføder de første krav til spildevandsslammets kvalitet i form af grænseværdier for indholdet af tungmetaller (Henriksen 2001). Helt frem til 1994 sker der en stigning i mængden af spildevandsslam, som udbringes på landbrugsjord, men herefter sker der et fald i mængderne (Eilersen et al. 1998). Denne udvikling skal ses i lyset af, at der i 1995 og 1996 ses en hektisk debat om miljøfremmede stoffer i spildevandsslam og dermed også om slammets anvendelse i jordbruget (Henriksen 2001). I forlængelse af denne diskussion af slammets kvalitet bliver landmændene mere tilbageholdende i forhold til at anvende slammet i landbrugsjorden af frygt for forurening af afgrøderne. Særligt de økologiske landmænd har været modstandere af at bruge spildevandsslam som gødning (Magid 2002b). Den dårlige kvalitet af spildevandsslammet skyldes især det grå husholdningsspildevand og industrispildevandet, og som begge indeholder miljøfremmede stoffer. Bl.a. indeholder slammet store mængder xenobiotiske stoffer og tungmetaller (Magid 2002b; Eilersen et al. 1998). I dag anvendes omkring 60 % af slammet i jordbruget, mens 40 % ikke lever op til kravene for brug i jordbruget og derfor afbrændes (Magid et al. 2006). 3URFHVVHQ EDJ GHW E\¡NRORJLVNH DOWHUQDWLY Igennem de seneste 15-20 år er diskussionerne af spildevandssystemets fremtid blevet præget af byøkologernes forsøg på at sætte en anden dagsorden for tilgangen til at løse systemets miljøproblemer. Den byøkologiske tankegang er kendetegnet ved, at der er tale om eksperimenter med bæredygtige alternativer til de eksisterende systemer (f.eks. brug af regnvand, aktiv og passiv solvarme samt affaldssortering), hvor beboerne inddrages og får tildelt et ansvar (Nielsen 1998). Set i forhold til spildevandssystemet betyder det, at der tænkes i baner af alternative systemer, frem for – som på nuværende tidspunkt – at udbygge det eksisterende system. Byøkologi fremtræder for første gang i Danmark i 1980erne, hvor bl.a. Miljøministeriet tager begrebet op til diskussion (Jensen et al. 1998). Overordnet set defineres byøkologi som en særlig miljøindsats, der søger
at fremme helhedsorienterede løsninger på problemstillinger knyttet til områdets ressourceforbrug, miljøbelastning og naturindhold, med udgangspunkt i et konkret byområdes miljøtilstand (Miljøministeriet 1994). Fokus er på den samlede miljøbelastning i husholdningerne – og lokalområdet – og hvordan denne belastning kan reduceres gennem borgerinddragelse og støtte til miljørigtig adfærd (Nielsen 1998). Udgangspunktet i brugerne og lokalområdet betyder, at der tænkes alternativt og differentieret med henblik på at gennemføre løsningsstrategier, som kan fungere decentralt og hvor der kan etableres en form for selvforvaltning. Dermed udfordres den nuværende centraliserede spildevandshåndtering, hvor andre tager over, af idéen om decentrale løsninger, som involverer brugerne og giver dem ansvar. Ifølge Nielsen (1998) kan der identificeres to forskellige strategier i omstillingen af infrastrukturer, der forebygger miljøproblemer og støtter miljørigtig levevis: miljøregulering og byøkologi. Miljøregulering som strategi afspejler den dominerende måde at forvalte teknisk infrastruktur på i dag, hvor der er tale om en rensningsstrategi, som bygger på at optimere de eksisterende systemer. Byøkologi som strategi afspejler initiativet til at tænke forebyggelse ved at udvikle alternative, decentrale, løsninger, som giver brugerne et større medansvar. Den byøkologiske strategi er på mange måder et opgør med de eksisterende centrale infrastrukturer. Det er en erkendelse af, at der er en grænse for hvor langt teknikerne kan nå med miljøforbedringer af de etablerede centrale infrastrukturer, og et ønske om at disse bør suppleres med løsninger, der er tænkt ud fra idéen om et næringsstofkredsløb. På den måde står de byøkologiske spildevandsløsninger i opposition til kloakteknologien og spildevandssystemet (Lindegaard 2001). Når den byøkologiske tankegang er begyndt at præge måden at tænke fremtidens spildevandshåndtering på, hænger det sammen med, at der I den nuværende periode foreligger et reelt potentiale for investering i alternative systemer. Det skal ses i lyset af, at der over længere tid har været et betydeligt efterslæb i kloakrenoveringerne og det betyder, at der er lavet aftale med kommunerne om, at de fra 2001 til 2008 forventes at skulle investeres 1,8 milliarder kr. per år i fornyelse af hele kloaksystemet (Miljøstyrelsen 2004). Med denne betydelige investering i renovering af kloaksystemet er der mulighed for at kunne investeres i decentrale byøkologiske systemer i stedet for. En sådan investeringsperiode vil formentlig også strække sig udover 2008. De byøkologiske alternativer er baseret på tanken om, at forureningen bør begrænses ved kilden ved at undgå at åbne stof- og materialestrømmene, som det sker i dag (Lindegaard 2001). I denne sammenhæng er forskellige løsningsstrategier i spil. Lokal rensning af spildevandet ved hjælp af f.eks. et rodzoneanlæg er en løsningsmulighed, som gør det muligt at håndtere spildevandet lokalt og dermed skabe en større bevidsthed omkring spildevandet. I tilknytning hermed er opsamling og brug eller nedsivning af regnvand også et vigtigt element med henblik på at minimere mængden af spildevand (som jo blandes sammen med regnvandet mange steder i dag). Mere specifikt i forhold til håndtering af latrin har der også været forskellige løsningsstrategier på tale, som komposttoiletter og urinseparerende toiletter, som gør det muligt at opsamle og gøre brug af latrinens næringsstoffer, frem for at udlede disse og 25
Page 1 and 2: Danmarks Miljøundersøgelser Aarhu
Page 3 and 4: Danmarks Miljøundersøgelser Aarhu
Page 5 and 6: ,QGKROGVIRUWHJQHOVH ,QGKROGVIRUWHJQ
Page 7 and 8: )RURUG Dette ph.d.-projekt er udfø
Page 9 and 10: 6XPPDU\ This project takes up the c
Page 11 and 12: son can relax, pamper herself and e
Page 13 and 14: hvilke temaer, som i dag er styrend
Page 15 and 16: ,QGOHGQLQJ Miljøforskning, for man
Page 17 and 18: idet jeg ønsker at forstå hvorfor
Page 19 and 20: mellem by og land. Denne drejning i
Page 21 and 22: og dermed være led i den udviklend
Page 23 and 24: 'HQ NRQNUHWH SUREOHPVWLOOLQJ Den ko
Page 25: lugtgener fra latrinen i spildevand
Page 29 and 30: F.eks. fandtes der 21 forskellige m
Page 31 and 32: ør recirkuleringen ikke ses som et
Page 33 and 34: tionen af lidt vand og et tryklufts
Page 35 and 36: har de foreløbige udredningsprojek
Page 37 and 38: +YHUGDJHQV VRFLRWHNQLVNH V\VWHPHU S
Page 39 and 40: der ikke udelukkende er tale om et
Page 41 and 42: egynder at finde anvendelse indenfo
Page 43 and 44: centralt, og derfor giver det god m
Page 45 and 46: mer og forandrer den konkrete måde
Page 47 and 48: 3URMHNWHWV PHWRGHU I projektet anve
Page 49 and 50: esse i denne forbindelse. Det var d
Page 51 and 52: forskningsfelt. Undersøgelsen tog
Page 53 and 54: jeg, at afgrænsningen var tilfreds
Page 55 and 56: • Hvilke forventninger har inform
Page 57 and 58: livet, eller en fysisk fremvisning
Page 59 and 60: Interviewene er gennemført på inf
Page 61 and 62: denne fremgangsmåde er, at det ikk
Page 63 and 64: udviklingsmuligheder, fordi der i d
Page 65 and 66: var dog sjældent selv involveret i
Page 67 and 68: ning på mange af byens problemer (
Page 69 and 70: med spild, mangel på tømning og l
Page 71 and 72: fremhæves i interviewene, hvor inf
Page 73 and 74: liver omtalt som et rum, som bruger
Page 75 and 76: %HNYHPPHOLJKHG VRP UDWLRQDOH I køl
Page 77 and 78:
det også, at nye funktioner er på
Page 79 and 80:
type. På den måde, skaber det van
Page 81 and 82:
dystre billede af de alternativer t
Page 83 and 84:
de alternative toiletter baserer si
Page 85 and 86:
ledes er der områder, hvor udvikli
Page 87 and 88:
RQNOXVLRQ Dette projekt har taget u
Page 89 and 90:
sig, at kimene til forandring i ret
Page 91 and 92:
men. Dette udmærker sig bl.a. ved,
Page 93 and 94:
Boligkataloget, 2004: Boligkataloge
Page 95 and 96:
FØJO, 2000: Principper for økolog
Page 97 and 98:
Krantz, H. 2005: Matter that matter
Page 99 and 100:
Nielsen, B.S.; Olesen, K.; Hansen,
Page 101 and 102:
$UWLNHO DSSHQGLNV Til afhandlingen
Page 103 and 104:
• har I nogle bestemte krav til j
Page 105 and 106:
%LOOHGHU EUXJW L IRUELQGHOVH PHG LQ
Page 107 and 108:
at arrangere happenings eller små
Page 109 and 110:
på, til at have foden på, når de
Page 111 and 112:
5HQJ¡ULQJ Vibekes hus skal være r
Page 113 and 114:
kunne dog omgås ved at etablere en
Page 115 and 116:
uger jo normalt vaskeriet i fælles
Page 117 and 118:
Susanne husker de gode tider med ba
Page 119 and 120:
værkerne, eftersom Mette og Jan ha
Page 121 and 122:
Ã Indretningen af Mette og Jans ba
Page 123 and 124:
Mette og Jan går ikke specielt op
Page 125 and 126:
af deres søn, mens det stod på, o
Page 127 and 128:
Ã Indretningen af Katrines badevæ
Page 129 and 130:
gen, så hun kan høre det på bade
Page 131 and 132:
været aktiv, spillet tennis og dyr
Page 133 and 134:
Ã Indretningen af Betina og Svends
Page 135 and 136:
Badekarret er noget, som Betina bru
Page 137 and 138:
større grad af koordinering i forh
Page 139 and 140:
puslebord må stå midt i rummet, h
Page 141 and 142:
får overtøjet af. Et rent badevæ
Page 143:
PhD-afhandlingen ser på udviklinge
show all

Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?