Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

30
blemstilling, eftersom Miljøstyrelsen i 1997 iværksatte en økologisk aktionsplan
med henblik på at fremme økologisk byfornyelse og spildevandsrensning.
Det resulterede i et antal udviklings- og udredningsprojekter,
som på forskellig vis arbejdede med idéen om at realisere et system
til at recirkulere urin og fæces. Baggrunden for at tale om et alternativt
system er idéen om, at næringsstofferne og det organiske stof i latrinen
i højere grad skal udnyttes som gødning i landbruget. Dette forudsætter,
at der tænkes i en større byøkologisk sammenhæng, end blot at
introducere et afgrænset tiltag (f.eks. i form af et komposttoilet).
Denne seneste periode er især præget af forsøget på at udvikle og afprøve
tekniker til at separere urin og fæces ved kilden. Denne separation er
nødvendig med henblik på at undgå forurening af næringsstofferne med
det øvrige spildevand, og dermed sikre en god kvalitet af latrinen. Principielt
ville det være muligt at anvende det eksisterende vandskyllende
toilet til dette formål, eftersom latrinen her kunne ledes til en separat opsamlingstank.
Dette er dog ikke umiddelbart hensigtsmæssigt, dels fordi
det i så fald ikke løser problemet med brugen af rent drikkevand til
skylning, dels fordi det vil give et uhensigtsmæssigt volumen at håndtere
(grundet den store vandmængde) og samtidig fortynde næringsstofferne
(Wriesberg et al., 2001). Det betyder, at de nuværende eksperimenter
og udviklingsprojekter arbejder ud fra idéen om at indføre et alternativt
toilet, som er opbygget med henblik på at separere latrinen uden et
for stort vandforbrug. Herudover arbejdes der ud fra idéen om at etablere
en alternativ infrastruktur, som gør det muligt at bringe et gødningsprodukt
af god og hygiejnisk kvalitet ud til det økologiske jordbrug
(Magid et al. 2006).
Den teknologiudvikling, som afspejles i de gennemførte udviklingsprojekter,
er baseret på enten komposttoilettet eller det såkaldte urinseparerende
toilet. Det urinseparerende toilet er kendetegnet ved, at kummen
er delt i to kamre til henholdsvis urin og fæces (se figur 2.2). Urinen opsamles
i det forreste lille kammer, hvor et minimalt skyl (en deciliter) leder
urinen ned i en opsamlingstank. Fæces derimod opsamles i det bagerste
kammer, hvor det bliver skyllet ud på almindelig vis. I det urinseparerende
toilet er det således kun urinen som recirkuleres, hvilket er en
rimelig løsning idet urinen indeholder de mest attraktive næringsstoffer,
men det betyder selvfølgelig at selve jordforbedringen med det organiske
stof går tabt (Jönsson et al. 2000). Det urinseparerende toilet blev opfundet
i 1992 af det svenske firma ’Dubbletten’ (Dubbletten 2006), men
der findes i dag flere forskellige modeller på markedet. I en dansk kontekst
er urinseparerende toiletter bl.a. indgået i et forsøgsprojekt i Hyldespjældet
i Albertslund (Markussen 2001). Det urinseparerende toilet
medfører en væsentlig reduktion i vandforbruget sammenlignet med et
konventionelt vandskyllende toilet. F.eks. blev vandforbruget på Møns
Museumsgård reduceret med 75 % efter installering af fire urinseparerende
toiletter og et vandfrit urinal (Holtze og Backlund 2002). Grundlæggende
set er denne type af toilet funktionelt, men der har vist sig at
være visse problemer for brugerne i forhold til at ramme den rigtige
kumme; med øget rengøringsbesvær til følge (Markussen 2001). Herudover
nævnes et øget behov for vedligeholdelse samt problemer med at
skylle kummen ren, idet vandmængden ofte er for lille (Teknologisk Institut
2001). Udover komposttoilettet og det urinseparerende toilet arbejdes
der også på at gøre vakuum-toiletter anvendelige i en recirkuleringssammenhæng.
Denne teknik er kendt fra skibsindustrien, idet kombina-