Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

liver omtalt som et rum, som brugeren kan påvirke og indrette efter
smag og behag, og dermed forstærkes forbrugsdimensionen i forhold til
badeværelsets indretning. Denne udvikling betyder bl.a., at måden at
indrette og bruge badeværelset på bliver tættere knyttet til individernes
hverdag i øvrigt. F.eks. sker der et skifte i badepraksisserne, idet det daglige
karbad i mange hjem bliver erstattet med det mindre tidskrævende
brusebad. Dette skifte skal bl.a. ses i lyset af nogle af de bredere samfundsmæssige
bevægelser, såsom ændret tolerance i forhold til lugt og
nyvasket hår, kvinders indtræden på arbejdsmarkedet samt skiftende
arbejdsbetingelser fra håndværks- til kontorarbejde (se drivkraftartiklen).
Dette skifte fra det uniforme hygiejnebadeværelse til de nuværende
mere omskiftelige badeværelser har betydning for måden rummet
som helhed og de enkelte funktioner udvikler sig på.
Igennem hele badeværelsets historie har renlighed og hygiejne udgjort et
dominerende rationale, men i den senere tid peger flere tendenser på, at
der måske er ved at ske et opbrud i dette rationale. Dette skal især ses i
sammenhæng med, at forbrugsdimensionen i løbet af 1900-tallet i højere
grad bliver en integreret del af badeværelset, og det betyder, at nye hensyn
afspejles i indretningen, hvor stil og smag bliver vigtige elementer.
Det er særligt indretningen og personlig kropspleje, som ifølge Lupton
og Miller (1992), har udviklet sig at blive nye forbrugsområder. Her begynder
reklamer at promovere forskellige idéer til, hvordan badeværelset
kan indrettes eller hvordan den enkelte skal se ud og bør tage vare på
kroppen. Denne stigende fokusering på forbrug indebærer, at betydningsmønstrene
omkring badeværelset nu forandres og tager form afhængigt
af bl.a. moden og de nyeste tendenser.
Udviklingen af de danske badeværelser igennem de sidste 50 år afspejler,
at der i stigende grad skabes nye krav (eller behov) for måden at indrette
og bruge badeværelset på. Disse krav og behov hænger i høj grad
sammen med udviklingen i samfundet generelt. Badeværelset udgør en
indlejring af tidligere tiders normer og idealer, men modelleres også af
samtidens idealer. Eftersom badeværelset udgør en både fysisk og abstrakt
form for enhed, kan rummet ikke gøres om fra dag til anden.
F.eks. er huset indrettet ud fra nogle bestemte betragtninger om badeværelset,
og det kan bl.a. gøre det svært at ændre på den fysiske udformning
af rummet, idet der er afsat et vist areal til dette i huset. Når badeværelset
alligevel også er en modelerbar størrelse, hænger det sammen
med, at nuværende brugere foretager visse tilpasninger i måden at bruge
og indrette rummet på (se transformations-artiklen). Flere af de nuværende
badeværelses renoveringer viser kreativiteten i forhold til at udnytte
og omdanne badeværelset på nye måder med henblik på at muliggøre
bestemte drømme og idéer om badeværelset (se f.eks. Bo Bedre
2007; Bo Bedre 2006; Tidens Bolig 2004). Denne udvikling har betydet, at
badeværelset ikke længere fremstår under én specifik form, som var typisk
i det tidligere hygiejniske badeværelse, men derimod under forskelligartede
former, afhængigt af hvordan den enkelte familie har valgt at
udforme og udnytte badeværelsesrammerne i deres hverdag. Særligt tre
rationaler har været i spil på badeværelset gennem de seneste år: renlighed,
bekvemmelighed og nydelse. Disse gennemgås i det følgende.
71