Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

på, til at have foden på, når der skal ordnes tæer, eller til afsætning af
forskellige ting.
Badeværelsets indretning står Vibeke mest for, fordi Erik ikke på samme
måde lægger mærke til sådan noget. Engang drømte hun om at blive
indretningsarkitekt eller lignende, men i dag oplever hun, at det er begrænset,
hvor meget tid hun kan bruge på at gøre sit hjem smukt, både
på grund af den store familie, sit faste arbejde samt andelssamfundet.
Hun mener selv, at badeværelset ikke er lavet så smukt, men at det tilfredsstiller
deres behov, og at de har forsøgt at gøre det på deres egen
måde. Bl.a. har hun i toiletdelen fået hængt nogle gardiner op, sat malerier
op samt malet det i en blå farve, således at der er skabt ro i rummet.
Til indretningen henter hun typisk inspiration ved at se sig rundt omkring
i bøger og blade, og hun har bl.a. været inspireret af nogle ’Feng
Shui’ bøger, hvor påvirkninger af farver og stemning er helt centralt.
Hun oplever dog, at der ikke er så mange muligheder med de to små
rum, både fordi det i dag skal være funktionelt, og fordi det kan være
svært at gøre det kønnere, når der skal være plads til, at alle bruger barbergrej,
har forskellige deodoranter osv. Hun har således ikke mulighed
for at ’cleare’ rummet, med alle de funktioner, det stadigvæk har.
Badeværelset er Vibeke egentlig godt tilfreds med, da hun mener, at det
fungerer. F.eks. er hun glad for, at hun kan gå i bad i fred og ro, selv om
der er nogle andre, der går på toilettet, og at der er ro på toilettet. Netop
roen på toilettet er vigtigt for hende, fordi stress kan medføre, at hun ikke
får tisset ordentligt færdig eller ikke kan sidde længe nok på toilettet.
Badeværelset er ofte det første man møder om morgenen, og det sidste
man ser om aftenen, og derfor mener Vibeke også, at det skal være lidt
rart, og selv om det skal have en vis standard og hygiejne, så må det gerne
være hyggeligt og rart. På badeværelset har hun forsøgt at skabe lidt
ro og enkelhed og hun mener, at det er lykkedes at skabe et ’venligt’ badeværelse,
hvor der ikke er fugtigt, men rart at være. Dette behov for ro
og enkelhed, forbinder hun med alt det flimmer, som er i deres hverdag i
forvejen, og derfor gælder det, for hende, om at holde tingene enkelte og
funktionelle, og altså undgå forstyrrende elementer på badeværelset.
Vand, for Vibeke, er noget afstressende og venligt, og hun anser varmt
vand og æsteriske olier for at være midler mod stress og ømme muskler.
Et badekar er derfor noget, som hun godt kunne forestille sig at have,
men hun tvivler dog på, at der er plads på badeværelset til det. Samtidig,
mener hun også, at f.eks. boblebade ikke hører til i det private, eftersom
en så stor ting bør deles med andre. På den ene side hænger denne holdning
sammen med, at hun og Erik ikke ønsker at sætte sig så dyrt i huset,
at de ikke kan lave en masse sjov, og derfor vil de hellere opfylde behovet
for f.eks. boblebade på andre måder. På den anden side hænger det
sammen med, at hun hellere vil kunne gå et sted hen, hvor det er kvalitet
og smukt, således at det er en nydelse at kigge ud på dimensionerne. I
stedet for at skabe deres eget lille bademiljø, og dermed følge de nuværende
tendenser omkring privatisering af goder, drømmer de om at etablere
et bademiljø i en foreningssfære. Drømmen er, at de i deres seniorkarriere
skal etablere en badeanstalt ved hjælp af nogle fondsmidler eller
lignende, hvor de besøgende kan spænde af og oplade i f.eks. boble- eller
dampbad, med vandet i niveau med gulvet, grønne planter og blød musik
i højtalerne. Tanken er, at Erik skal stå for det tekniske, mens Vibeke
skal være en slags omsorgskone, der sælger billetter, snakker lidt med
107