Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

værkerne, eftersom Mette og Jan har fortalt om deres behov, og så er
håndværkerne kommet med forskellige bud på løsninger. Det var et
krav for Mette og Jan, at det skulle laves professionelt og være lovligt, så
de kunne få det godskrevet af andelsboligforeningen, og derfor har Mette
og Jan valgt kun at stå for lidt pyntearbejde til allersidst, bl.a. har de
pudset væggen over fliserne, malet og lavet hylder.
Mette og Jan er ikke gået specielt op i opbygningen af badeværelset. Faktisk
følte de sig nærmest tvunget ud i at gøre det, fordi det var så oplagt,
når der nu var to køkkener og intet badeværelse, og de kunne se nogle
muligheder for at gøre det lækkert. De valgte at få lavet de billigste løsninger,
som de kunne leve med, men havde det været en renovering i et
hus, så havde de nok gennemtænkt nogle af detaljerne lidt mere. Mette
og Jan har dog været med til at bestemme nogle af detaljerne i opbygningen,
f.eks. ønskede de et aflangt vindue under loftet, så der kunne
komme lys ind til for-rummet, og en brusekabine af glassten, som Mette
syntes var rigtig flot. De er ikke typerne, som går op i rent æstetiske og
hyggemæssige detaljer – så vil de hellere bruge deres penge på andre
ting, som f.eks. rejser – og derfor kan de heller ikke forestille sig at de laver
noget om, medmindre det ligefrem går i stykker eller viser sig at være
uhensigtsmæssigt.
Indtil videre har de ikke foretaget ændringer i deres separate toilet rum,
eftersom alt fungerer tilfredsstillende her. De ønsker dog at få installeret
en lille håndvask ude på toilettet, således at de ikke behøver rende ud på
badeværelset eller ind i køkkenet for at vaske hænder.
%DGHY UHOVHU L 0HWWH RJ -DQV OLY
Mette er vokset op hos sine forældre i en forholdsvis stor villa fra
1970’erne, hvor hun og hendes bror havde hver deres værelse i underetagen
og delte et lille badeværelse med toilet, håndvask og bruser. Hun
husker, at der både var sauna og bidet, men at disse to funktioner aldrig
blev brugt, f.eks. brugte de mest saunaen som opbevaringsrum. Hendes
forældre havde et lidt større badeværelse, som hun betegner som et typisk
70’er badeværelse, som er delt op med toiletafdeling først med
håndvask, bidet, toilet og gulvtæppe samt med en badeafdeling i forlængelse
heraf (bag en skydedør) med badekar, bænk, sminkebord og
stort spejl. Mens hun var lille badede hun primært i forældrenes badeværelse,
især badekarret om vinteren var populært, og ellers brugte hun
kun sit eget, når hun skulle børste tænder om aftenen, men efterhånden
som hun blev ældre, begyndte hun at værdsætte at have sit eget badeværelse.
Mette mindes ikke, at familien badede så meget, mens de var små,
måske var badekarret i brug 1-2 gange om ugen, typisk hvor forældre
gerne gik i bad efter børnene, i samme vand, så der kunne spares lidt på
det varme vand, og ellers badede forældrene lidt oftere i brusebadet i
kælderen, når de skulle på arbejde.
Jan er vokset op under lignende forhold i et mindre hus i to etager, hvor
kælderen blev gjort beboelig og han fik et ungdomsværelse dernede.
Han havde sit eget badeværelse i kælderen, hvor der var håndvask, brusebad,
vaskemaskine og tørretumbler samt et lille rum med separat toilet.
Jans forældre bor stadig i samme hus i dag, og efter at han er flyttet
hjemmefra, har de fået renoveret deres eget badeværelse og gjort det rigtig
lækkert. Hans forældre har brugt mange penge på at renovere badeværelset,
bl.a. har de fået et spabad, som Mette dog mener, er upraktisk,
117