Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

ning på mange af byens problemer (Lindegaard 2001). Der herskede dog
også en vis modstand mod denne udviklingsretning. Særligt grundejerne
og landmændene havde interesser i at bibeholde den daværende opsamling
af latrinen, og ønskede således ikke, at latrinen skulle gå til spilde i
kloaksystemet (Lindegaard 2002). I første omgang, i 1850erne, satses der
i Borgerrepræsentationen på en forbedring af den eksisterende natrenovation,
idet der indføres et tøndesystem, hvor latrintønder af træ anbringes
i retirader i gårdene og indsamles systematisk (R98 1998). Dette tøndesystem
blev etableret med henblik på at imødekomme nogle af problemerne
med de overfyldte og ildelugtende latringruber i byen (Lindegaard
2001). Den opsamlede latrin blev af ’natmændene’ kørt ud til et
opsamlingssted udenbys, hvor landmændene kunne afhente den næringsrige
latrin. Lægerne og teknikerne opgav dog ikke kampen for at få
et spildevandssystem. I første omgang vedtages der i 1857 implementering
af et kloaksystem, dog med forbud mod at installere vandskyllende
toiletter (Lindegaard 2002). Dette system bliver sidst i 1800-tallet udbygget,
således at der kan installeres vandskyllende toiletter, hvorved latrinen
håndteres gennem rørsystemet. Beslutningen skal ses i lyset af, at
bystyret anså systemet for at betyde væsentlige fremskridt for København
som by, samt at mange indbyggere i København faktisk valgte
ulovligt at installere det vandskyllende toilet og koble det til infrastrukturen,
hvilket var uhensigtsmæssigt da det oprindelige system ikke var
konstrueret til dette formål (Lindegaard 2001). Udviklingen af det vandskyllende
system i København peger på, at systemet også her vinder
frem på trods af umiddelbar modstand.
Etableringen af det centraliserede system får betydning for udbredelsen
af de vandskyllende toiletter. Før 1900-tallet fandtes denne infrastruktur
ikke, og det betød, at brugen af et vandskyllende toilet forudsatte opbygningen
af et mere selvstændigt system. Funktionaliteten af det vandskyllende
toilet var i denne periode afhængig af husholdningens rørsystemer,
som f.eks. kunne bestå i at opsamle regnvand fra taget, føre det
ned til toilettet og derefter føre spildevandet ud i en nærliggende form
for latringrube (Ogle 1996). Til forskel fra septiktanken er latringruben
ikke tæt, og derfor gav denne løsning tit problemer med udsivning af latrin.
Anvendelsen af et vandskyllende system forudsatte, at den enkelte
husholdning havde økonomi og mulighed til at få etableret denne form
for rørsystem, hvilket kun få havde mulighed for. Med implementeringen
af infrastrukturen til forsyning af vand og afledning af spildevandet
sker der en offentlig udbredelse af det rørsystem, som er nødvendig for
toiletternes funktionalitet. På denne baggrund sker der en vid udbredelse
af vandskyllende toiletter i de københavnske hjem. Dette afspejles
bl.a. i Stockholm (som har gennemgået en lignende udvikling) ved at
mængden af vandskyllende toiletter i husholdningerne øges kraftigt i
denne periode på bekostning af alternativerne (Drangert og Hallström
2002). Centraliseringen cementerer dermed det vandskyllende ideal i
kraft af etableringen af denne fysiske struktur, som er tænkt sammen
med idéen om det vandskyllende toilet.
7DEXLVHULQJ
Indstillingen til latrin har i visse kulturer været kendetegnet ved at være
mere pragmatisk end moralsk, ifølge Frykman og Löfgren (1979). I dag i
Danmark har indstillingen dog et moralsk præg, hvilket baserer sig på
andet og mere end biologi og hygiejnisk rationalitet. En væsentlig foran-
65