Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

28
te forhold i komposteringstanken. Ud fra erfaringerne med komposttoilettet
er der udviklet modeller, hvor urinen separeres i et særskilt kammer
og opsamles i en tank for sig, hvilket sker for at undgå for megen
væske i komposteringstanken og derved forebygge ubalance i komposteringsprocessen.
Herudover er der gennemført forbedringer i form af
bl.a. et ventilationssystem, som skal modarbejde nogle af de lugtgener,
der har været konstateret fra disse toiletter. Af andre problemer kan
nævnes et højt energiforbrug samt smittefare ved tømning og pasning
(Jensen et al., 1998; Boisen 1995).
'H MRUGEUXJVP VVLJH LQWHUHVVHU
Igennem de sidste 10 år er der sket en yderligere perspektivering af idéen
om at recirkulere latrin, idet visionerne om at skabe bæredygtige næringsstofkredsløb
i jordbruget er kommet på banen.
Denne udvikling skal ses i lyset af den økologiske jordbrugsbevægelse,
som i den sidste halvdel af det 20. århundrede sætter spørgsmålstegn
ved produktionsformerne inden for jordbruget i forhold til konsekvenserne
for dyre- og planteliv (Gamborg et al., 2002). Bl.a. stilles der
spørgsmålstegn ved brugen af sprøjtemidler og kunstgødning. Denne
udvikling har både biodynamiske (fra 1930erne) og socialistiske (fra
1970erne) rødder (Brandt Jacobsen 2005). Over tid transformerer den socialistiske
bevægelse sig til en bredere økologisk bevægelse, som bliver
mere slagkraftig, bl.a. ved stiftelsen af ’Foreningen til fremme af økologisk
jordbrug’ i 1981 i Danmark. I løbet af 1980erne sker der en institutionalisering
af det økologiske jordbrug gennem lovgivningen, bl.a. i form
af en national certificering af økologisk jordbrug i 1988 (Kaltoft 1999;
Brandt Jacobsen 2005).
Udviklingen i den økologiske jordbrugsbevægelse spiller en væsentlig
rolle for at tænke på at udnytte urin og fæces som gødning i jordbruget.
Ved at skabe et bedre kredsløb mellem by og land er det muligt at imødekomme
det økologiske jordbrugs behov for alternative gødningsmuligheder,
hvilket opstår på grund af afstandtagen til brug af kunstgødning
(Wriesberg 1996). Den eneste grund til, at økologisk jordbrug i dag
kan fungere uden samordningen mellem by og land er, fordi avlsreglerne
tillader, at man køber en vis mængde ikke-økologisk naturgødning
(ibid). Latrin er interessant rent næringsstofmæssigt, fordi urin indeholder
høje koncentrationer af nitrat, fosfor og kalium, mens fæces indeholder
høje koncentrationer af organisk stof (Wriesberg et al., 2001; Jönsson
et al., 1996; Lundström og Lindén, 2002). Disse næringsstoffer udgør et
væsentligt grundlag for fødevareproduktionen og jordens kvalitet. Desuden
er humanudskillelse generelt et renere produkt end andre gødningsprodukter
som kompost, spildevandsslam og gødningsprodukter
som kvæg og svinegylle, hvilket bla. Eilersen et al. (1998) har vist. Det
giver derfor god mening at arbejde for at sikre, at næringsstofferne forbliver
i et naturligt kredsløb, således at der sikres en balance mellem
dyrkning af jorden (og dermed optag af næringsstofferne) og fortæring
(og dermed tilbageførsel af næringsstofferne). En konkret målsætning i
det økologiske jordbrug er derfor, at byernes og fødevareindustriens affaldsprodukter
skal opnå en kvalitet, så de kan genbruges som gødningsmidler
i jordbruget (FØJO 2000; LØJ, 1991). Det understreges dog,
at recirkuleringen skal foregå sikkert og hygiejnisk, således at der ikke
sættes spørgsmålstegn ved det økologiske jordbrugs integritet. Desuden