Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

har de foreløbige udredningsprojekter og eksperimenter peget på forskellige
udfordringer, som dette alternative system står overfor.
Hygiejne er et væsentligt tema i flere af de gennemførte udredningsprojekter.
Det hænger sammen med, at urin og fæces er udskillelser fra
menneskekroppen, som kan indeholde smitsomme og xenobiotiske stoffer,
og derfor tages der visse forholdsregler i forhold til håndtering af latrinen.
Den primære smitterisiko knytter sig til selve håndteringen af den
opsamlede latrin. Her påviser undersøgelser bl.a. bakterielle smitstoffer,
medicinrester og østrogener ved urinopsamling fra urinseparerende toiletter
(Wriesberg et al., 2001; Jönsson et al., 1996; m.fl.). Dog minimeres
mængden bakterielle smitstoffer i urinen ved længere tids lagring under
kontrollerede forhold, idet patogenerne påvirkes af temperatur, fugtighed,
lysforhold, pH osv. (Jansen og Boisen 2000). Med hensyn til østrogener
viser en grov estimering, at der ikke er problemer med at anvende
human urin som gødning, eftersom mængden af udskilt østrogen fra
mennesker er meget lille sammenlignet med udskillelsen fra husdyrproduktionen
(Lindedam et al. 2006). Der er lavet færre undersøgelser med
hensyn til komposttoiletterne, men her peges der på problemer med at
opnå en tilstrækkelig smitstofreduktion vedrørende fæces, fordi komposteringsprocessen
går i stå grundet anaerobe forhold (Jansen og Boisen,
2000). Der peges på yderligere behov for undersøgelser vedrørende smitterisiko,
især hvad angår fæces. En anden smitterisiko vedrører selve
indtagelsen af afgrøder gødet med urin, hvilket dog vurderes til at være
lille (Dalsgaard og Tarnow, 2001).
Hygiejnespørgsmålet er central for udviklingen af de alternative systemer,
eftersom det er væsentligt, at recirkuleringen foregår sikkert og hygiejnisk
og med befolkningens accept (Magid et al. 2006). En del af udviklingen
består i at udtænke systemer, som sikrer en acceptabel hygiejnisk
standard, hvilket komposttoilettet bl.a. har svært ved at efterleve på
grund af den følsomme komposteringsproces. Her udgør bioforgasning
en alternativ måde at sikre et mere hygiejnisk produkt (Wriesberg et al.
2001). Hygiejnestandarden er især væsentlig i forhold til at sikre landmændenes
og forbrugernes accept af denne gødningsform.
Befolkningens accept er en anden central udfordring. De gennemførte pilotprojekter
peger på, at brugerne har svært ved at acceptere en anderledes
måde at håndtere urin og fæces på. De konstaterede børnesygdomme
ved de alternative toilet-teknologier udgør et problem i forhold til
brugernes accept. Samtidig viser det sig også, at de alternative toiletter
udfordrer mere fundamentale forståelser hos brugerne. Enkelte pilotstudier
peger på, at de alternative toiletter støder mod familiernes sædvanlige
livsstil og ressourcer, idet det forudsættes, at de nuværende vaner
og adfærden ændres (Dyck-Madsen 1998; Holtze og Backlund 2002;
Markussen 2001). Det peger på en skepsis for brugen af alternative toiletter,
som hænger sammen med danskernes tilvænning til vandskyllende
toiletter med et bestemt design og en bestemt funktionsmåde. En væsentlig
udfordring er derfor, at der i samfundet er opbygget bestemte
standarder omkring det vandskyllende toiletsystem, som resulterer i en
vis modstand imod forandring i retning af de alternative toiletter.
Accepten relaterer sig ikke kun til toiletbrugerne, men også mere generelt
til omstillingen af samfundets infrastruktur. Her er det politikerne,
teknikerne og embedsmændene, som har ansvaret for at udvikle infra-
33