Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

70
strere, at visse udviklingsprocesser er karakteriseret ved at der sker en
løbende konfiguration af systemet. Der er tale om en dynamisk udviklingsproces,
som ikke er helt fastlåst, men set over tid vil der være tale
om, at visse rationaler dominerer mere end andre. Der er her tale om dynamikker,
som peger på, at der til stadighed i systemet vil være kim til
forandring.
Set i forhold til toilettets udvikling udgør badeværelset, som tidligere
nævnt, et vigtigt element, i kraft af at der er tale om relationer mellem de
enkelte funktioner i rummet (herunder toilettet), og rummets overordnede
betydning som socioteknisk system. Badeværelset udgør en form
for institutionalisering af de daværende renlighedsidealer, og på denne
baggrund er det nærliggende at tale om badeværelset som toilettets
umiddelbare ramme (Quitzau 2004). Set i dette lys udgør toilettet en
brugsgenstand og et forbrugsobjekt, som er en del af brugen og indretningen
af badeværelset. Denne måde at opfatte toilettet på tager udgangspunkt
i hverdagslivsperspektivet, hvor studiet af det vandskyllende
system havde en mere makroorienteret – og systemisk – opfattelse af
toilettet (en teknisk komponent).
I det følgende gives først en overordnet introduktion til badeværelsets
udvikling. Derefter gennemgås tre centrale rationaler, som er blevet
identificeret i projektet: renlighed, bekvemmelighed og nydelse. Til sidst
i afsnittet samles der op på standarderne i dag med udgangspunkt i interviewmaterialet.
)UD K\JLHMQH WLO IRUEUXJ
Historisk set udgør badeværelset en mere nutidig konstruktion, sammenlignet
med funktionerne omkring bad og håndtering af latrin. Således
er der eksempler på brug af f.eks. potten i hjemmet inden badeværelsets
etablering (Wright 1960). Badeværelset som enhed indbefatter
funktioner som vask, bad og toilet samt aktiviteter, der vedrører kroppens
renholdelse og håndtering af dennes affaldsstoffer. I betydningsmæssig
forstand gav samlingen af disse funktioner og aktiviteter mening
som sammenhængende entitet i badeværelset, fordi de alle tager udgangspunkt
i renholdelse og brugen af vand. Etableringen af vandforsyningen
og spildevandssystemet betød, at det blev teknisk muligt at tilføre
en infrastruktur til dette specifikke rum i huset, og dermed tilkoble de
ønskede (og tidligere mobile) funktioner (Illich 1989; Lupton og Miller
1992). Udbredelsen af badeværelset skete ikke fra dag til anden, eftersom
husene ikke havde været designet med et sådant rum for øje, derfor sker
udbygningen over tid, efterhånden som dette nye rum integreres i
hjemmet (i både eksisterende og nye huse).
Da badeværelserne for alvor blev etableret i løbet af starten af 1900-tallet
tog de form som hygiejniske rum, med hvide og skinnende porcelænsoverflader
(Lupton og Miller 1992). Efterhånden som udviklingen skrider
frem sker der et opgør med denne form for sterile indretning af badeværelset.
Bl.a. kritiserer indretningsarkitekter i flere artikler i boligmagasinet
’Bo Bedre’ det såkaldte hygiejnebadeværelse for at være for kedeligt
og negligeret (Bo Bedre 1976; Bo Bedre 1970). Disse indretningsarkitekter
peger på, at badeværelset kan gøres mere praktisk og mere behageligt
for brugeren. Dette skifte betyder, at badeværelset i stigende grad