Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

centralt, og derfor giver det god mening at studere udviklingen ud fra et
socioteknisk system perspektiv med inspiration fra ’Multi-Level Perspective’.
+YHUGDJVOLY RJ SUDNVLVVHU
Den anden vinkel på problemstillingen er mikroperspektivet, som er mere
specifikt rettet mod at forstå hvilken betydning, den daglige brug og
brugernes tilvænning til det eksisterende system, har for overgangen.
Denne tilgang knytter sig til idéen om systemovergang, men anlægger et
specifikt hverdagslivsperspektiv, hvilket modellen ikke lægger op til.
Her er fokus på de ordinære og almindelige praksisser, og hvordan disse
danner grundlag for generelle bevægelser i samfundet. Denne tilgang
gør det muligt at udpege nogle af de konkrete dynamikker, som er med
til at forme udviklingsmulighederne.
Formålet med hverdagslivsperspektivet er at skabe et billede af, hvordan
toiletfunktionen er indarbejdet i den daglige trummerum og hvordan
den her indgår i nogle meningsgivende konstruktioner for det enkelte
individ. Tanken er at se på toiletfunktionen som en daglig brugsgenstand.
Bl.a. inden for transport har en sådan tilgang bidraget til en mere
nuanceret forståelse af hvordan og hvorfor individer vælger at transportere
sig, som de gør, sammenlignet med de generaliserede analyser af
transportmønstre (Røpke og Godskesen 1998). Hverdagslivet skal forstås
som et særligt snit igennem samfundet, som går på tværs af de almindelige
forskningskategorier som stat, marked og familien. Med denne forståelse
af hverdagsliv peger Gullestad (1989) på, at der er tale om at se
samfundet nedefra.
I det følgende beskrives de to centrale dimensioner i afhandlingens
hverdagslivsperspektiv: daglige praksisser og badeværelset. Det første
afsnit redegør for sammenhængen mellem daglige praksisser og det sociotekniske
system. Det andet afsnit redegør for, hvordan analysen tager
udgangspunkt i badeværelset, som en form for mikrosystem, idet rummet
udgør toilettets sociale kontekst. Ved at analysere den daglige brug
af badeværelset – og toilettet – er det muligt at beskrive sammenhængen
mellem de daglige aktiviteter og dynamikkerne omkring systemudviklingen.
'H GDJOLJH SUDNVLVVHU ± NRQILJXUDWLRQHU L KYHUGDJHQ
Kendetegnende for studier af hverdagsliv er, at der er tale om at observere
samfundet ud fra den daglige dimension, hvor individer foretager
aktiviteter og indgår i betydningsmæssige relationer med andre individer.
De daglige aktiviteter afspejler nogle systematiske og gensidige relationer.
Denne systematik kan ifølge Bech-Jørgensen (1994) også udtrykkes
ved, at hverdagslivet er betinget af en vis orden, hvilket hænger
sammen med at hverdagen på mange måder er selvfølgelig. Denne orden
afspejler, at der over tid er opbygget nogle fælles holdepunkter for
måden at gøre ting på, og dermed kan det enkelte individ (typisk) ikke
agere uafhængigt af de strukturer, som er til rådighed i samfundet. Det
gælder både i forhold til den konkrete brug af fysiske genstande og objekter,
som er til rådighed indenfor en given kultur, og i forhold til de
mere abstrakte retningslinjer, som udstikker hvad der er passende og
41