Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

More documents

Recommendations

Info

26 medføre en forøget tilførsel af næringssalte som nitrat og fosfat til recipienten. )RUO¡EHW YHGU¡UHQGH UHFLUNXOHULQJ DI XULQ RJ I FHV Idéen om at recirkulere urin og fæces knytter sig grundlæggende til byøkologiens tanke om at håndtere latrin lokalt, men har over tid udviklet sig til en mere omfattende idé om genoprettelse af det naturlige kredsløb mellem by og land. Afsnittet giver et indblik i baggrunden for denne udvikling, hvor løsningsstrategien har udviklet sig fra at bestå i en løsrevet form for teknologi til lokal opsamling og brug af urin og fæces til at bestå i et egentligt alternativt system, hvor latrinen skal finde anvendelse i jordbruget. Der gives et desuden overblik over de nuværende løsningsstrategier og hvilke udfordringer der er på nuværende tidspunkt. RPSRVWWRLOHWWHW ± HQ E\¡NRORJLVN LGp I moderne tid er komposttoilettet et af de første eksempler på et egentligt alternativ til det vandskyllende toilet system. Et komposttoilet er kendetegnet ved, at kummen munder direkte ud i en opsamlingstank, således at urin og fæces via frit fald kan opsamles direkte under toiletsædet (se figur 2.1). Teknologien er således baseret på at fungere uden skyllemekanisme og uden en vandlås som adskillelseselement, til sammenligning med det vandskyllende toilet. I stedet sker der en opsamling og formuldning af latrinen. Det betyder, at komposttoilettet håndterer latrin uafhængigt af både vandforsyning og spildevandssystem. Der er tale om en lokal løsningsstrategi, hvor latrinen omdannes til en næringsfyldt jord, som brugeren kan tømme ud af tanken og anvende i f.eks. haven. Dermed knytter komposttoilettet sig, som udgangspunkt, ikke nødvendigvis til idéen om et kredsløb fra bord til jord (altså i relation til fødevareproduktionen). Ã Eksempel på et komposttoilet med urinseparerende kammer. Fotograf: Maj- Britt QuitzauÃ Ã Komposttoiletter har fundet anvendelse igennem flere år, som lavteknologisk alternativ til det velkendte das. Typisk finder komposttoiletter anvendelse i områder uden kloakering og vandforsyning over hele verden. Dette toilet har igennem mange år udgjort et nichemarked inden for salg af toiletter, hvilket har været særligt udbredt i de skandinaviske lande.
F.eks. fandtes der 21 forskellige mærker af komposttoiletter på markedet i Norge i 1975 (Jenkins 1999:131). Nogle af de skandinaviske mærker ses fortsat i dag, som f.eks. det svenske firma Separett, som har konstrueret komposttoiletter siden 1976 (Separett, 2007). Desuden leverer flere af de skandinaviske firmaer i dag komposttoiletter til hele verden; bl.a. dominerer det svenske Clivus en stor del af det amerikanske marked for komposttoiletter (Jenkins 1999:131). I løbet af 1980erne og 90erne sker der en videre udbredelse af komposttoiletter, som følge af byøkologernes interesse for denne type teknologi, som alternativ til den eksisterende håndtering af latrin. Det bevirker, at komposttoilettet – udover at være et alternativ til das’et – bliver et alternativ til det vandskyllende toilet. Denne udvikling betyder, at der sker en vis udbredelse af komposttoiletter i økologiske bebyggelser og i grønne hjem. F.eks. har flere andelshavere i den økologiske bebyggelse ’Hjortshøj’ i udkanten af Århus valgt at indrette deres hjem med komposttoiletter (Andelssamfundet, 2007). En lignende udvikling ses også i Sverige, hvor f.eks. 32 husholdninger i den økologiske bebyggelse ’Gebers’, sydøst for Stockholm har installeret komposttoiletter med urinseparering (Krantz 2005). Der er også eksempler på, at erhvervsbygninger indrettes med komposttoiletter, bl.a. i USA og Canada (Clivus, 2007). På den måde er komposttoilettet blevet et udbredt fænomen, globalt set. Komposttoilettet udgør et interessant byøkologisk tiltag, fordi det på mange måder gør op med måden at håndtere latrinen på i det nuværende spildevandssystem. Miljømæssigt set betyder komposttoilettets konstruktion, at transporten af latrin sker ved hjælp af frit fald og manuel tømning, frem for ved hjælp af vand. Dermed spares vandforbruget til toilettets skylning, og eftersom vandforsyningen i Danmark primært er baseret på indvinding af grundvand betyder det en mindre miljøbelastninger (Jensen et al. 1998). Især anses vandforbruget i boligerne for at have stor betydning for den samlede belastning af grundvandsressourcerne og her skønnes det, at 27 % af husholdningernes vandforbrug udgøres af toilet skyl (ibid.). Herudover resulterer komposteringsprocessen i, at latrinen kan finde anvendelse som ressource. Det betyder, at næringsstofferne bringes tilbage i et naturligt kredsløb, frem for at gå til spilde i spildevandssystemet, og forårsage forurening af recipienten. Af afledte konsekvenser, skønnes det, at energiforbruget på de centrale rensningsanlæg reduceres med omkring 50 % ved frasortering af latrin fra husholdningerne (Boisen 1995). Dette modregnes dog i visse tilfælde af elforbruget til komposttoiletternes ventilationssystem. Set i forhold til byøkologiens øvrige målsætninger er komposttoilettet også interessant, fordi der er tale om en decentral og lavteknologisk måde at håndtere latrinen på, hvor brugeren i højere grad er involveret og får et ansvar, sammenlignet med den centraliserede infrastruktur. Bl.a. er det brugeren selv, som har ansvaret for at få komposteringsprocessen til at fungere og tømme opsamlingstanken. Komposttoilettet er en velfungerende teknologi, men har vist sig at være svær at udbrede til den almene befolkning. Et af de kritiske punkter ved denne teknologi er, at der er tale om en fintfølende komposteringsproces, som nødvendiggør en vis afbalancering af stoffer i opsamlingstanken. F.eks. kan det i nogen tilfælde være nødvendigt at tilføre vand eller andet organisk materiale med henblik på at undgå forrådnelse (Jenkins 1999). Det betyder, at der kræves en vis teknik i forhold til at sikre de ret- 27
Page 1 and 2: Danmarks Miljøundersøgelser Aarhu
Page 3 and 4: Danmarks Miljøundersøgelser Aarhu
Page 5 and 6: ,QGKROGVIRUWHJQHOVH ,QGKROGVIRUWHJQ
Page 7 and 8: )RURUG Dette ph.d.-projekt er udfø
Page 9 and 10: 6XPPDU\ This project takes up the c
Page 11 and 12: son can relax, pamper herself and e
Page 13 and 14: hvilke temaer, som i dag er styrend
Page 15 and 16: ,QGOHGQLQJ Miljøforskning, for man
Page 17 and 18: idet jeg ønsker at forstå hvorfor
Page 19 and 20: mellem by og land. Denne drejning i
Page 21 and 22: og dermed være led i den udviklend
Page 23 and 24: 'HQ NRQNUHWH SUREOHPVWLOOLQJ Den ko
Page 25 and 26: lugtgener fra latrinen i spildevand
Page 27: at fremme helhedsorienterede løsni
Page 31 and 32: ør recirkuleringen ikke ses som et
Page 33 and 34: tionen af lidt vand og et tryklufts
Page 35 and 36: har de foreløbige udredningsprojek
Page 37 and 38: +YHUGDJHQV VRFLRWHNQLVNH V\VWHPHU S
Page 39 and 40: der ikke udelukkende er tale om et
Page 41 and 42: egynder at finde anvendelse indenfo
Page 43 and 44: centralt, og derfor giver det god m
Page 45 and 46: mer og forandrer den konkrete måde
Page 47 and 48: 3URMHNWHWV PHWRGHU I projektet anve
Page 49 and 50: esse i denne forbindelse. Det var d
Page 51 and 52: forskningsfelt. Undersøgelsen tog
Page 53 and 54: jeg, at afgrænsningen var tilfreds
Page 55 and 56: • Hvilke forventninger har inform
Page 57 and 58: livet, eller en fysisk fremvisning
Page 59 and 60: Interviewene er gennemført på inf
Page 61 and 62: denne fremgangsmåde er, at det ikk
Page 63 and 64: udviklingsmuligheder, fordi der i d
Page 65 and 66: var dog sjældent selv involveret i
Page 67 and 68: ning på mange af byens problemer (
Page 69 and 70: med spild, mangel på tømning og l
Page 71 and 72: fremhæves i interviewene, hvor inf
Page 73 and 74: liver omtalt som et rum, som bruger
Page 75 and 76: %HNYHPPHOLJKHG VRP UDWLRQDOH I køl
Page 77 and 78: det også, at nye funktioner er på
Page 79 and 80:
type. På den måde, skaber det van
Page 81 and 82:
dystre billede af de alternativer t
Page 83 and 84:
de alternative toiletter baserer si
Page 85 and 86:
ledes er der områder, hvor udvikli
Page 87 and 88:
RQNOXVLRQ Dette projekt har taget u
Page 89 and 90:
sig, at kimene til forandring i ret
Page 91 and 92:
men. Dette udmærker sig bl.a. ved,
Page 93 and 94:
Boligkataloget, 2004: Boligkataloge
Page 95 and 96:
FØJO, 2000: Principper for økolog
Page 97 and 98:
Krantz, H. 2005: Matter that matter
Page 99 and 100:
Nielsen, B.S.; Olesen, K.; Hansen,
Page 101 and 102:
$UWLNHO DSSHQGLNV Til afhandlingen
Page 103 and 104:
• har I nogle bestemte krav til j
Page 105 and 106:
%LOOHGHU EUXJW L IRUELQGHOVH PHG LQ
Page 107 and 108:
at arrangere happenings eller små
Page 109 and 110:
på, til at have foden på, når de
Page 111 and 112:
5HQJ¡ULQJ Vibekes hus skal være r
Page 113 and 114:
kunne dog omgås ved at etablere en
Page 115 and 116:
uger jo normalt vaskeriet i fælles
Page 117 and 118:
Susanne husker de gode tider med ba
Page 119 and 120:
værkerne, eftersom Mette og Jan ha
Page 121 and 122:
Ã Indretningen af Mette og Jans ba
Page 123 and 124:
Mette og Jan går ikke specielt op
Page 125 and 126:
af deres søn, mens det stod på, o
Page 127 and 128:
Ã Indretningen af Katrines badevæ
Page 129 and 130:
gen, så hun kan høre det på bade
Page 131 and 132:
været aktiv, spillet tennis og dyr
Page 133 and 134:
Ã Indretningen af Betina og Svends
Page 135 and 136:
Badekarret er noget, som Betina bru
Page 137 and 138:
større grad af koordinering i forh
Page 139 and 140:
puslebord må stå midt i rummet, h
Page 141 and 142:
får overtøjet af. Et rent badevæ
Page 143:
PhD-afhandlingen ser på udviklinge
show all

Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?