Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

58
2EVHUYDWLRQHU
Observationer er indgået som metode til at forstå badeværelsesmarkedet
i dag, idet jeg ønsker at have en fornemmelse for, hvilke typer af produkter
der udbydes, hvordan de udbydes og hvilken form for services de
tilbyder. Observationerne har bestået i besøg i forskellige forretninger,
som sælger badeværelsesinventar samt indhentning af forskellige brochurer
fra producenter af badeværelser og badeværelsesudstyr. I denne
sammenhæng har internettet været en vigtig informationskilde, i kraft af
de forskellige virksomheders hjemmesider samt mere generelle hjemmesider
om råd og vejledning omkring badeværelser. Herudover har jeg
deltaget i forskellige messer og udstillinger, hvor der var repræsentanter
fra badeværelsesindustrien samt fulgt med i artikler og reklamer for badeværelser
i forskellige medier. Helt generelt har mit engagement i projektet
også betydet, at jeg ofte har snakket badeværelser med bekendte
og kollegaer, og derved fået en del indtryk af, hvad forskellige mennesker
tænker om badeværelset i dag.
Som udgangspunkt har jeg ikke samlet op på observationerne i forhold
til f.eks. at udarbejde et arbejdsnotat eller lignende. De indgår derimod
mere direkte i artiklerne i form af kilder på forskellige udtalelser om
tendenser og trends. Observationerne har således primært været en inspiration
til det øvrige materiale, idet det bidrager til at eksemplificere
og generalisere nogle af de mønstre, som jeg ellers har analyseret mig
frem til. Dette materiale er primært blevet anvendt i forbindelse med
transformations- og drivkraft-artiklerne.
6WDWLVWLN
Statistiske opgørelser er blevet anvendt med henblik på at få nogle tal på
badeværelsets udvikling. Imidlertid viste det sig, at der kun findes ganske
lidt tilgængeligt statistik vedrørende badeværelser. Således er den
eneste direkte opgørelse i denne sammenhæng en statistik over antallet
af boliger i Danmark med og uden bad og toilet. Det har samtidig været
svært at få udarbejdet mere målrettet materiale af Danmarks Statistik
(egentlige kørsler) grundet manglende eller upræcise data. Andre statistiske
kilder er også blevet afsøgt, såsom kommercielle institutioner og
virksomheder. Dette førte bl.a. til nogle salgsopgørelser fra det førende
VVS-agentur i Danmark, Max Sibbern, og til en konjunkturanalyse om
køkkener, hvori der var enkelte tal for badeværelser. Denne statistik
trækker jeg primært på i artiklerne med henblik på at dokumentere eller
illustrere specifikke udviklingstræk, men det har desværre ikke været
muligt at anvende dette i den grad jeg havde ønsket.
'H DQYHQGWH PHWRGHU VHW L EDNVSHMOHW
Metoderne har i høj grad fungeret efter hensigten og gjort det muligt at
indsamle pålidelige data. En af styrkerne ved metodetrianguleringen har
været, at det har været muligt at belyse forskellige sider af udviklingen. I
mange forskningsprojekter er udgangspunktet én specifik metode, f.eks.
det kvalitative interview, hvilket giver en mere homogen form for data.
Metodetrianguleringen er på mange måder en forudsætning i et studie af
denne karakter, hvilket også afspejles ved, at Elizabeth Shove, som jeg
har været inspireret af, i sine undersøgelser på samme måde trækker på
mange forskelligartede kilder (se bl.a. Shove 2003). En af ulemperne ved