Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

de alternative toiletter baserer sig på et opgør med de etablerede rationaler
og standarder, og derfor opstår der et skisma i udviklingen, hvor
gennembrud af disse alternativer samtidig forudsætter, at teknologierne
efterkommer de eksisterende rationaler og standarder. Dette peger på et
skel mellem ønsket om sikre en fremadrettet udvikling, og ønsket om at
sikre en egentlig integration af mere bæredygtige teknologier.
QGUHGH UDWLRQDOHU
En ændring af de eksisterende rationaler og standarder lader til at udgøre
en væsentlig forudsætning for gennembruddet af mere bæredygtige
toilet teknologier. Set i forhold til toilettets udvikling er der ikke de store
tegn på forandringer i de eksisterende rationaler og standarder. Markedet
for toiletter i Danmark har igennem mange år været kendetegnet
ved, at hovedparten af produkterne bygger på samme grundidé, nemlig
en form for porcelænsstol med bræt og skyllefunktion (se f.eks. Ifö 2003).
Den primære forskel på toiletterne ses ved, at de enkelte producenter
forsøger at udvikle og markedsføre særlige egenskaber, som dobbeltskyl,
frithængende toilet, mere firkantet design osv. Herudover eksisterer der
visse nichemarkeder, såsom de højteknologiske japanske toiletter med
varme i sædet og indbygget bidet eller de alternative toiletter. Der er dog
ikke de helt store symbolske variationer i forhold til at vælge den ene eller
anden model, medmindre der er tale om at vælge et af produkterne
fra nichemarkederne. Denne stabilitet omkring toilettet peger på, at det
grundlæggende set udformes i forhold til ønsket om effektiv fjernelse af
latrinen. Herudover peger Ifö (2003) på, at toiletter skal være smukke,
skylle miljøvenligt, være nemme at holde rene og kunne fungere praktisk
i det miljø, de hører hjemme i. Meget tyder på, at der er tale om en
fastlåst udviklingsretning, og dermed er der ikke umiddelbare tegn på
kim til forandring. Analysen viste derimod, at rationalerne knyttet til
badeværelset i højere grad har været præget af bevægelse igennem de
seneste årtier, og spørgsmålet er om det vil kunne føre positive kim til
forandring med sig i forhold til de alternative toiletter.
Set i forhold til badeværelsets udvikling er der tegn på et opbrud i rationalerne
om renlighed og hygiejne. Et sådant opbrud kan på sigt være
medvirkende til at sætte nye betingelser for toilettets udvikling, både
fordi brugsmønstrene konkret ændrer sig (og skaber andre rammer for
toilettets udvikling) og fordi det kan være et tegn på et første skridt i et
mere fundamentalt skifte i vores renlighedsopfattelse. I forhold til et miljømæssigt
synspunkt peger dette opbrud i rationalerne dog ikke i sig
selv i en positiv udviklingsretning. Det hænger sammen med, at de
igangværende forandringer pejler i retning af nye ikke-bæredygtige idéer,
såsom øget luksus og velvære på badeværelset. Som påpeget tidligere,
betyder badeværelsets nuværende udvikling, at ressourceforbruget
på flere måder intensiveres og at miljøhensynet ofte tilsidesættes med
henblik på at realisere ønsket om velvære og nydelse. Set i dette lys er
der snarere tale om, at mange års positiv udvikling indenfor vandbesparelser
måske er ved at nå et uhensigtsmæssigt vendepunkt, hvor de opnåede
besparelser indhentes af det intensiverede behov for vand som
nydelsesmiddel. Denne udvikling lader også til delvist at have fået tag i
toilettet, eftersom det i dag i højere grad fremstår som en forbrugsgenstand,
hvor design og æstetik er i fokus. De nuværende tendenser pejler
dermed i retning af, at kravene til toilettets design er forstærket, snarere
end at der skal ske en øget miljømæssig optimering. Denne form for krav
81