Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

esse i denne forbindelse. Det var derfor nødvendigt at indhente primærdata
på den mere nutidige udvikling af de danske badeværelser for
derved at få indblik i nogle af de nyere udviklingstendenser. En forholdsvis
let måde at opnå tilgængeligt materiale om de danske badeværelsers
udvikling er ved at gennemse tidsskrifter, som dækker boligindretning.
Selv om sådanne tidsskrifter ikke præsenterer den egentlige udvikling,
men blot fremstiller tidens diskurser om boligindretning, er det
muligt at udpege væsentlige rationaler og udviklingstendenser.
Disse historiske kilder er blevet suppleret med statistisk materiale om
boligens, badeværelsets og toilettets udvikling, så vidt det var muligt at
finde. Brugen af statistisk materiale er sket med henblik på at underbygge
det øvrige materiale med fakta om udviklingstendenserne. Desværre
viste det sig, at der sjældent var udarbejdet denne form for statistisk materiale,
som kunne bruges i projektet.
%HO\VQLQJ DI EDGHY UHOVHW L GDJ
Den anden metodiske indgangsvinkel knytter sig til det teoretiske mikroperspektiv
og har fokus på at forstå den kontekstuelle sammenhæng i
tilknytning til brugen og indretningen af badeværelset. Denne indgangsvinkel
tager udgangspunkt i, at udviklingen ofte er kontekstuelt betinget,
og dermed præget af en specifik og særegen sammensætning. Der er
tale om en vinkling, som lægger vægt på at gå i dybden, eller i detaljer,
med de sociotekniske systemer og hverdagens sammensætning. Denne
detaljeringsgrad er inspireret af bl.a. Geertz (1973), som peger på, at det
kun er gennem såkaldte ’tætte beskrivelser’, at en kultur reelt kan indfanges
og forstås. Det betyder, at forståelsen af sammenhængen kræver
en detaljeret indsigt i gøremåderne og brugsmønstrene.
Denne tilgang lægger op til metoder, som gør det muligt at komme helt
tæt på det enkelte individ og observere den sammenhæng, som toilettet
og badeværelset indgår i. Eftersom der her er tale om at beskrive, hvad
Kvale (1997) kalder ’individers livsverden’, er kvalitative interviews et
oplagt metodevalg, idet det gør det muligt at indhente beskrivelser af,
hvordan informanten erfarer og forholder sig til toilettet og badeværelset
i hverdagen.
Udover de kvalitative interviews har forskellige supplerende metoder
været under overvejelse med henblik på at underbygge og forstærke interviewmaterialet.
Bl.a. ved at inddrage specifikke værktøjer i forbindelse
med interviewet er det muligt at indfange forskellige detaljer i hverdagslivet.
For det første er det oplagt at supplere det kvalitative interview
med deltagerobservation, som er tænkt til at følge den enkelte informants
daglige gøren og laden i løbet af en specifik periode. Styrken
ved deltagerobservation er, at den bidrager til en mere kontekstuel og
håndgribelig forståelse af informantens livsverden, og det udgør en mere
gyldig viden, end hvis man blot spørger mennesker om deres adfærd
(Kvale 1997). Når denne form for observation alligevel er blevet forkastet
i projektet, hænger det sammen med det vanskelige i at observere personer
i det intime badeværelse. I en dansk kultur er mange af praksisserne,
knyttet til badeværelset, anset for at være handlinger, som foregår i intimsfæren.
Det vil derfor virke upassende og stødende, hvis jeg, som forsker,
skulle observere disse intime handlinger. For det andet er det oplagt
at supplere det kvalitative interview med en form for dagbøger.
47