Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

livet, eller en fysisk fremvisning af badeværelset. Fremvisningen, hvor
interviewet trækkes ud på badeværelset er et bevidst forsøg på at opnå
en visuel – og dermed en håndgribelig – kobling til de beskrivelser, som
informanten giver. Det giver et jordnært udgangspunkt for dialogen at
kunne pege på konkrete fysiske detaljer, tage tingene op, illustrere osv.
Faktisk overvejede jeg at gennemføre hele interviewet på badeværelset,
men det ville ikke være hensigtsmæssigt da det ville føles akavet at være
derude hele tiden samt da lydkvaliteten ville være forringet igennem hele
interviewet. Herudover har jeg forsøgt at spørge til informantens personlige
erfaringer og oplevelser, for på den måde at gøre det let for informanten
at komme med beskrivelser. Et særligt element i interviewet
har også været at anvende forskellige billeder, som symboliserer forskellige
mulige fremtidstendenser, for at få informanternes reaktioner på
disse tendenser (se interviewguiden i bilaget).
I forlængelse af interviewguiden blev der også udarbejdet en spørgeguide,
som havde til formål at træne min evne – og skærpe min opmærksomhed
– til at spørge ind på en ikke-akademisk måde. Det skal
ses i lyset af, at jeg ikke har træning i denne form for dybdegående etnografiske
interviews, og derfor tog jeg initiativ til at opbygge en mere instinktiv
evne til at trække på konkrete eksempler. Helt konkret blev
spørgeguiden udformet ved at brainstorme på typer af praktiske dagligdagsting
og aktiviteter, som kunne drages ind i snakken for at konkretisere
denne. Denne spørgeguide blev ikke medbragt til interviewet, idet
den var ment som et træningsværktøj. Herudover har jeg også sat mig
ind i de mere spørgetekniske sider, som kan lette samtalen med informanten
(Kvale 1997; Krag Jacobsen 1993).
9DOJ DI LQWHUYLHZSHUVRQHU RJ DIJU QVQLQJ
Der er gennemført seks kvalitative interviews; et antal som er valgt ud
fra ønsket om at kunne komme i dybden med de enkelte interviews, snarere
end at kunne generalisere. Hensigten har været at få nogle interviews,
som varierer mest muligt, for derved at få indblik i forskellige
person- og badeværelsesfortællinger. Denne indgangsvinkel stemmer
overens med tankegangen i ’maksimum variation cases’, ifølge Flyvbjerg
(1991), en strategi i casestudier, som har til formål at studere betydningen
af forskellige omstændigheder for udseendet af en case. Variationen
i informantfortællinger går godt i spænd med ønsket om at forstå baggrunden
for at badeværelser kommer til at se forskellige ud og bliver
brugt forskelligt.
Informanterne er udvalgt på grundlag af både de personlige baggrunde
og forskellige elementer af deres badeværelseshistorier. Der er ikke tale
om en indsnævret målgruppe, men derimod om at inddrage danskere i
al almindelighed. Nogle af spredningskriterierne har derfor været at opnå
forskelligheder i forhold til alder, familieforhold, køn, osv. Udvalget
af personer er dog afgrænset til personer, som er nået et stadie i deres liv,
hvor de selv bestemmer – og vil bestemme – hvordan de indretter deres
hjem samt har de praktiske muligheder herfor. Det har været centralt at
opnå spredning i forhold til badeværelseshistorierne, således at forskellige
typer af badeværelser er repræsenteret i forhold til størrelse, smart
eller ældre, luksuriøst eller særlig stemningsfuldt. Det betyder, at badeværelser
af forskellige standarder er blevet inddraget: slidte og nyrenoverede,
men også badeværelser med særligt interessante funktioner som
55