Download Status 2010 her - Institut for Menneskerettigheder

U.2010.1415H
Afskedigelse af hollænder begrundet i sprogkrav var ikke usaglig.
A, der var hollænder, var ansat i en afdeling i virksomheden V, der betjente det engelske marked. I
forbindelse med nedlæggelse af denne afdeling blev A og afdelingens øvrige medarbejdere
afskediget, bortset fra afdelingslederen og en medarbejder, der talte flydende dansk. A's faglige
organisation anlagde sag mod V med påstand om godtgørelse til A, under henvisning til at
afskedigelsen var usaglig og i strid med forskelsbehandlingslovens § 7 eller funktionærlovens § 2b. Sø-
og Handelsretten frifandt V, og Højesteret stadfæstede dommen. Højesteret udtalte herved blandt
andet, at A ikke var blevet afskediget på grund af sin hollandske oprindelse. Under hensyn til de nye
arbejdsopgaver med telefonsalg, der skulle varetages på det danske marked, var V's sprogkrav sagligt
begrundet. Der var endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, V i så henseende havde
foretaget ved at foretrække en anden medarbejder frem for A til at varetage den nye opgave.
Højesteretsdomme vedrørende køn
U.2010.508H
Arbejdsgivers betaling af pensionsbidrag til en ansat i dennes barselsperiode blev anset for løn,
således at den ansatte - i den periode, hvor indbetalingen fandt sted - optjente ret til betalt ferie efter
ferieloven.
A modtog under den sidste del af sin barselsorlov ikke løn, men alene barselsdagpenge. I denne
periode valgte hun at benytte sig af en bestemmelse i overenskomsten mellem Finansforbundet og
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, C, hvorefter en medarbejder, der holder orlov uden løn, kan få
indbetalt fuldt pensionsbidrag af arbejdsgiveren. Der opstod herefter tvist om, hvorvidt
arbejdsgiverens indbetaling af pensionsbidrag i den del af orlovsperioden, der i øvrigt var uden løn,
betød, at A optjente ret til ferie med løn også i denne periode. C henviste under sagen bl.a. til, at
lønbegrebet i ferielovens § 7, stk. 2, nr. 2, alene angår udbetaling af løn for udført arbejde, hvorfor
pensionsbidrag ikke kan anses for løn i denne bestemmelses forstand.
Højesteret pegede på, at et sådant arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag indgår i den »sædvanlige og fast
påregnelige« løn, som en lønmodtager i henhold til ferielovens § 23, stk. 2, oppebærer under afvikling
af optjent ferie. Højesteret udtalte bl.a., at det må være udgangspunktet, at begrebet løn i ferielovens
§ 7, stk. 2, nr. 2, skal forstås på samme måde som begrebet løn i § 23, idet begge bestemmelser
vedrører retten til løn under ferie for den lønmodtager, der i ferieåret fortsat er ansat hos
arbejdsgiveren. Efter lovens § 26, stk. 2, medregnes arbejdsgiverens pensionsbidrag ikke ved
beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg for lønmodtagere, der ikke fortsat er ansat hos
arbejdsgiveren, og disse lønmodtagere har alene ret til feriegodtgørelse beregnet på grundlag af den
udbetalte løn, men denne særregel gav ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige det nævnte
udgangspunkt. På den baggrund fandt Højesteret, at betalingen af pensionsbidrag i barselsperioden
indebar, at A i den periode, hvor indbetalingen fandt sted, optjente ret til betalt ferie.
Højesteretsdomme vedrørende handicap
U.2010.2125H
12