Download Status 2010 her - Institut for Menneskerettigheder

egnet og disponibel, såfremt arbejdsopgaverne havde været tilpasset hendes konkrete situation.
Opsigelsen var derfor sket i strid med forskelsbehandlingsloven., hvorfor L skulle betale en
godtgørelse til A efter lovens § 7. Godtgørelsen blev fastsat til 250.000 kr., idet der navnlig blev lagt
vægt på A's lange ansættelsesperiode. L blev endvidere tilpligtet at betale pensionsbidrag til A for den
periode, hvor hun havde været ansat i fleksjob, ligesom L skulle betale 10.000 kr. i godtgørelse for
mangelfuldt ansættelsesbevis.
Landsretsdomme vedrørende alder
Østre Landsrets dom af 30. juni 2010
Ikke aldersdiskrimination i forbindelse med aflønning og afskedigelse af en ung medarbejder.
A var ansat som servicemedarbejder i Irma A/S (I) fra han var 16-17 år. Under ansættelsen modtog
han lavere løn end voksne ansatte, idet han var under 18 år. Da han fyldte 18 år, blev han afskediget.
Der var mellem parterne enighed om, at aflønningen og afskedigelsen af sagsøgeren var i
overensstemmelse med den gældende overenskomst, og at forskelsbehandlingen er forenelig med
forskelsbehandlingsloven på grund af lovens § 5 a, stk. 5, hvorefter forbuddet mod forskelsbehandling
på grund af alder ikke gælder for unge under 18 år, hvis arbejdsgiveren er omfattet af en kollektiv
overenskomst, der indeholder særlige bestemmelser om aflønning af unge under 18 år, i relation til
ansættelse, aflønning og afskedigelse.
Landsretten skulle derfor tage stilling til, om forskelsbehandlingen var omfattet af undtagelsen i
Beskæftigelsesdirektivets (Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle
rammebestemmelser om ligestilling med hensyn til beskæftigelse og erhverv) artikel 6, og dermed var
forenelig med direktivet. Beskæftigelsesdirektivets artikel 6 giver mulighed for ulige behandling af
unge med hensyn til ansættelse, aflønning og afskedigelse, forudsat at forskelsbehandlingen
varetager et legitimt formål (”objektivt og rimeligt begrundet”) og de anvendte midler er
proportionale (”hensigtsmæssige og nødvendige”), og som eksempel på et legitimt formål nævner bestemmelsen
”erhvervsmæssig integration” af unge.
Landsretten lagde til grund, at forskelsbehandlingen af sagsøgeren varetog et legitimt formål, nemlig
at støtte unges erhvervsmæssige integration gennem mulighed for at få arbejdserfaring.
Landsretten lagde endvidere til grund, at de anvendte midler var proportionale. Landsretten lagde
blandt andet vægt på, at arbejdsgivere ved ansættelse af nye medarbejdere ville foretrække voksne
personer, hvis unge under 18 år skulle have samme løn som voksne. Ved at give mulighed for lavere
løn til ansatte under 18 år og adgang til afskedigelse af sådanne medarbejdere, når de fylder 18 år, får
unge mulighed for at få arbejdserfaring og stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet og de krav, der
stilles. Efter landsrettens opfattelse er det nødvendigt for at opnå dette formål, at der er mulighed for
afskedigelse, når den unge fylder 18 år, idet dette giver plads til andre unge, der kan få
erhvervserfaring, ligesom arbejdsgivere i modsatte fald ville være mindre tilbøjelige til at ansætte
medarbejde under 18 år.
Landsretten frifandt derfor I.
17