Download Status 2010 her - Institut for Menneskerettigheder

Højesteret fandt herefter, at konsekvensen af Domstolens dom i Cartesio-sagen sammenholdt med
den danske proces- og instansordning måtte være, at kæremålet ikke kunne realitetsbehandles, og
kæremålet blev derfor afvist.
U.2010.1441H
Anklagemyndighedens kontraanke var rettidig, selv om ankemeddelelsen først 17 dage efter
ankefristens udløb blev udleveret til T.
Ved byrettens dom af 24. juli 2009 blev T idømt fængsel i 6 måneder. Ved domsafsigelsen ankede T
med påstand om frifindelse, og byretten bestemte, at han skulle varetægtsfængsles under anken. Ved
ankemeddelelse af 4. august 2009 kontraankede anklagemyndigheden, og ankemeddelelsen blev
modtaget i landsretten den 5. august. Ankemeddelelsen af 4. august blev sendt til T i Vestre Fængsel,
hvor han var anbragt. Den 20. august oplyste fængslet, at det ikke havde modtaget ankemeddelelsen,
og at T den 17. august var blevet overflyttet til Køge Arrest. Fornyet ankemeddelelse blev den 20.
august sendt til T, der fik den udleveret den 24. august. Landsretten fandt, at anklagemyndighedens
kontraanke var for sent iværksat, og afviste den.
For Højesteret påstod anklagemyndigheden ophævelse af landsrettens dom og hjemvisning til fornyet
behandling i landsretten, under henvisning til at landsretten fejlagtigt havde afvist kontraanken. T
påstod stadfæstelse. Højesteret lagde til grund, at ankemeddelelsen den 4. august 2009 - ud over til
landsretten - tillige blev sendt som almindeligt brev til blandt andre Vestre Fængsel og den beskikkede
forsvarer. Højesteret udtalte, at når tiltalte er varetægtsfængslet, er det efter retsplejelovens § 907,
stk. 1, 3. pkt., en betingelse for ankens rettidige iværksættelse, at underretningen af tiltalte sendes
inden for ankefristen som almindeligt brev til det varetægtsfængsel (arresthus), hvor tiltalte er
anbragt. Derimod er det hverken efter lovens ordlyd eller forarbejder en betingelse, at tiltalte inden
en bestemt frist får udleveret ankemeddelelsen. På den baggrund - og da resultatet ikke fandtes at
være i strid med EMRK’s artikel 6 - fandt Højesteret, at anklagemyndighedens anke over for T var
rettidig. Højesteret ophævede landsrettens dom og hjemviste sagen til fornyet behandling i
landsretten.
U.2010.1547H
Ikke søgsmålsret i sag om prøvelse af lovligheden af Danmarks deltagelse i Irak-krigen. Forståelsen af
grundlovens § 19, stk. 2, og spørgsmålet om overladelse af beføjelser i grundlovens forstand.
Ved beslutning af 21. marts 2003 om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak gav
Folketinget i henhold til grundlovens § 19, stk. 2, samtykke til, at en dansk militærstyrke blev stillet til
rådighed for en multinational, amerikansk ledet indsats, som skulle gennemtvinge Iraks efterlevelse af
resolutioner vedtaget af FN's Sikkerhedsråd.
En række borgere anlagde sag mod statsministeren om lovligheden af den danske deltagelse i krigen.
Sagsøgerne anførte, at folketingsbeslutningen var i strid med grundlovens § 19, stk. 2, fordi krigen
mod Irak i foråret 2003 var ulovlig efter folkeretten. Ifølge sagsøgerne indebar beslutningen om at
stille danske styrker til rådighed for en multinational indsats under USA's centralkommando endvidere
en suverænitetsafgivelse i strid med grundloven, jf. herved dennes § 20.
57