Download Status 2010 her - Institut for Menneskerettigheder

at K havde været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap og alder.
Ligebehandlingsnævnet fandt, at A havde godtgjort, at afskedigelsen var objektivt begrundet i et
sagligt formål, idet der var behov for nedskæringer, og nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte
indklagedes prioritering, hvorefter kommunen valgte at beholde de ansatte, der kunne udføre
rygbelastende arbejdsopgaver. Indklagede havde derfor ikke handlet i strid med lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Reference:
Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 46 / 2010
Afgørelse af 30. juni 2010
J.nr. 2500162-09
Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 82 / 2010
Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede undlod at indkalde til jobsamtale.
K var 39 år og uddannet cand. mag i historie og medieveidenskab. I 2009 søgte K ansættelse som ACmedarbejder
hos virksomheden A. I forbindelse med ansøgningen oplyste K, at han ønskede at
benytte sig af reglerne om fortrinsadgang for personer med handicap. Efterfølgende modtog K et
standardafslag fra A. K klagede til beskæftigelsesankenævnet og fik medhold i sin påstand om, at A
som en offentlig arbejdsgiver havde pligt til at anvende reglerne om fortrinsadgang for personer med
handicap. K blev derefter indkaldt til en samtale hos indklagede, men fik ikke ansættelse. K klagede
herefter til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af handicap.
A påstod frifindelse da A efter at have læst K’s ansøgning vurderede at K ikke var lige så kvalificeret til
jobbet, som de ansøgere, der blev indkaldt til samtale og den ansøger, der efterfølgende blev valgt til
jobbet.
Uanset om det måtte kunne lægges til grund, at klager var handicappet i forskelsbehandlingslovens
forstand, lagde Ligebehandlingsnævnet til grund, at A søgte en medarbejder med viden om, og
erfaring med, et bestemt område for at kunne deltage i arbejdet. På baggrund af samtalen med K var
det ikke indklagedes indtryk, at klager kunne redegøre for, hvordan han kunne bidrage til dette. Da
indklagede samtidig havde ansøgere, der var langt bedre kvalificeret til indklagedes konkrete opgaver,
fik klager afslag på sin ansøgning. K havde ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav
anledning til at formode, at A udøvede direkte eller indirekte forskelsbehandling i forbindelse med
den oprindelige beslutning om ikke at indkalde klager til samtale. Ligebehandlingsnævnet fandt
derfor, at A ikke havde handlet i strid med ligebehandlingsloven i forbindelse med beslutningen om
ikke at tilbyde klager ansættelse.
Reference:
Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 82 / 2010
Afgørelse af 22. september 2010
J.nr 2500235-09
Sager fra Ligebehandlingsnævnet vedrørende alder
27