Download Status 2010 her - Institut for Menneskerettigheder

U.2011.456H
Afgørelse om dørlukning stadfæstet i sag om erstatningsansvar anlagt mod Forsvarsministeriet.
Editionspålæg ikke meddelt.
En afghansk statsborger, A, anlagde i 2007 sag mod Forsvarsministeriet, F, blandt andet med påstand
om, at F var ansvarlig for, at danske soldater i Afghanistan i marts 2002 udleverede ham til
amerikanske styrker, som udsatte ham for overgreb. Forud for sagsanlægget havde pressen bragt
artikler om en dansk tolk, B, der hævdede at have overværet krænkende behandling af fanger, da han
i januar og februar 2002 var udlånt til amerikanske styrker i Afghanistan. Efter en undersøgelse
udarbejdede Forsvarets Auditørkorps en fortrolig rapport herom. A begærede auditørrapporten samt
akterne i en arbejdsskadesag, som B havde rejst efter sin tjeneste i Afghanistan, fremlagt for
landsretten. Endvidere begærede han B samt flere andre personer fra forsvaret afhørt. A anførte bl.a.,
at der var en betydelig offentlig interesse om sagen, der vedrørte øvrighedsmyndighedens grænser og
overholdelse af basale folkeretlige regler. Der var derfor ikke grundlag for at fravige hovedreglen om
offentlighed i retsplejen, jf. også grundlovens § 65 og EMRK artikel 6 og 10.
F tilkendegav, at rapporten ville blive fremlagt, hvis det skete for lukkede døre. I modsat fald ville den
uanset et eventuelt editionspålæg ikke blive fremlagt. F protesterede mod editionsbegæringen i B's
arbejdsskadesag, bl.a. fordi denne fremlæggelse ville være overflødig. F begærede ligeledes
dørlukning i forbindelse med vidneafhøringerne.
Ved en afvejning mellem de af Forsvarsministeriet påberåbte hensyn og A's krav på effektiv
domstolsprøvelse efter EMRK artikel 6, samt hensynet til offentlighed i retsplejen, fandt landsretten,
at editionspålæg alene kunne meddeles under samtidig bestemmelse om, at dørene skulle lukkes i
retsmøder, hvori auditørrapportens oplysninger om B's observationer blev fremlagt, omtalt eller
citeret, og under vidneforklaringer om rapporten. Endvidere skulle dørene lukkes under B's og to
menige soldaters vidneforklaringer. Landsretten afslog begæringen om editionspålæg med hensyn til
B's arbejdsskadesag.
Landsrettens kendelse om dørlukning blev kæret af A samt en række medierepræsentanter.
Højesteret tiltrådte, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte F's vurdering af, at fremlæggelse af
auditørrapporten kunne være til skade for Danmarks forhold til fremmede magter, jf. retsplejelovens
§ 169, stk. 2, 3. pkt. Højesteret lagde endvidere til grund, at rapporten tillige indeholdt
personfølsomme oplysninger vedrørende B, som ikke burde være omfattet af edition. Højesteret
fandt ikke grundlag for at tilsidesætte F's oplysning om, at det ikke var muligt at udskille de
oplysninger, der enten var af fortrolig karakter omfattet af retsplejelovens § 169, stk. 2, 3. pkt., eller
var af personfølsom karakter, fra de øvrige dele af rapporten, således at den på en anvendelig måde
kunne fremlægges i ekstraheret form.
Højesteret fandt herefter ikke grundlag for at pålægge F at fremlægge auditørrapporten. Højesteret
tiltrådte, at der ikke var grundlag for at pålægge F at fremlægge B's arbejdsskadesag. Endvidere fandt
Højesteret, at retsplejelovens § 29 c, stk. 2, ikke gav grundlag for at antage, at det var udelukket på
forhånd at træffe afgørelse om dørlukning i et senere retsmøde, når der forelå særlige hensyn, under
forudsætning af at pressen har haft adgang til at varetage sine interesser. Højesteret fandt disse
61