Download Status 2010 her - Institut for Menneskerettigheder

Ansøgerne, et homosexuelt par, klagede over at de efter dagældende nationale regler ikke kunne
blive gift i Østrig og at et eventuelt ægteskab indgået i et andet land ikke ville blive anerkendt i Østrig.
På denne baggrund påstod de at staten havde krænket deres rettigheder efter EMRK artikel 12, 8 og
14. Ansøgerne henviste til, at EMRK er et dynamisk instrument, der skal fortolkes i lyset af nutidige
forhold, og artikel 8 og 12 burde derfor i dag også burde omfatte par af samme køn.
Med hensyn til retten til at indgå ægteskab fandt domstolen enstemmigt, at artikel 12 ikke omfattede
nogen ret til at indgå ægteskab mellem parter af samme køn. Dette område er overladt til staternes
nationale lovgivning.
Med hensyn til retten til ikke at blive diskrimineret i retten til familieliv anerkendte domstolen for
første gang, at ”familieliv” i artikel 8 også omfatter par af samme køn, der lever i et de facto
parforhold. Ikke desto mindre konkluderede domstolen med fire stemmer mod tre, at artikel 14 i
sammenstød med artikel 8 ikke indebar nogen pligt for staten til at anerkende ægteskab mellem par
af sammen køn. Konventionen skal læses som en helhed med harmoni imellem bestemmelserne. Da
artikel 12 ikke indebar nogen forpligtelse til at anerkende ægteskaber mellem par af samme køn, kan
en sådan forpligtelse derfor ikke indeholdes i artikel 14 i sammenstød med artikel 8.
Reference:
Schalk and Kopf v.Austria
Afgørelse af 24. Juni 2010
Applikation nr. 30141/04
Gillan og Quinton mod Storbritannien
Sagen omhandler de engelske regler om visitation af personer for at undersøge, om de besidder
genstande, som kan anvendes til en terroraktion, den såkaldte section 44 i the Terrorism Act 2000.
Sagen drejede sig om to briter, der blev stoppet på gaden og kropsvisiteret af politiet, men uden der
blev rejst sigtelse. Ansøgerne klagede over at perioderne i hvilke de var blevet tilbageholdt for
visitation, på hhv. ca. 20 og 30 minutter, krænkede deres rettigheder efter artikel 5, 8, 10 og 11 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Domstolen slog i sagen fast, at politiets visitation er et indgreb i retten til respekt for privatliv – og at
dette er en rettighed, der også beskytter den fysiske integritet i det offentlige rum i forbindelse med,
at politiet undersøger en persons lommer, tasker, ejendele mv. I lyset af prøvelsen under artikel 8
fandt domstolen det ikke nødvendigt at nå særskildte afgørelser i henhold til artiklerne 5, 10 og 11.
Et indgreb kan efter EMRK artikel 8, stk. 2 retfærdiggøres, hvis det har til formål at bekæmpe
kriminalitet, hvilket jo er tilfældet med visitationszoner. Desuden skal indgrebet have lovhjemmel og
være nødvendigt i et demokratisk samfund. Kravet om lovhjemmel indeholder også et krav om
lovkvalitet, herunder at muligheden for indgreb skal være afgrænset og forudsigeligt, så borgere har
en mulighed for at efterleve loven og mulighed for at undgå indgrebet.
Domstolen fremhævede, at den engelske lovgivning gav politiet et meget bredt mandat til at visitere
personer uden krav om mistanke. Det gjorde det nærmest umuligt for borgere at undgå indgrebet.
96