Download Status 2010 her - Institut for Menneskerettigheder

E anførte til støtte for sine påstande, at både byrådets beslutninger og de gennemførte projekter var
mere vidtgående, end der er hjemmel til i byfornyelsesloven. Endvidere forelå der ikke nogen
lokalplan og beslutningerne var ikke sagligt begrundet. E gjorde desuden gældende, at beslutningerne
var så indgribende, at der reelt var tale om ekspropriation i strid med grundlovens § 73 og EMRK
artikel 1. Beslutningerne indebar også, at E skulle betale til den fælles drift af gårdarealerne, hvilket
måtte ligestilles med en pligt til at være medlem af gårdlavet. Dette hævdede E, var i strid med EMRK
artikel 11 om forsamlings- og foreningsfrihed.
Hverken Boligretten eller Vestre Landsret fandt, at Å's beslutninger var ulovlige. De fandt ikke, at der
var grundlag for at tilsidesætte Å's skøn om behov for gårdforbedring i de to karréer. Det fornødne
plangrundlag havde foreligget, og der var ikke tilsidesat procedureregler af kommunen. Retterne
fandt heller ikke, at E’s pligter ifølge deklarationerne var omfattet af EMRK’s artikel 11.
83