Download Status 2010 her - Institut for Menneskerettigheder

kendt i offentligheden. Hun havde optrådt i radio og tv i flere udsendelser i udfordrende påklædning
og havde besvaret spørgsmål af seksuel karakter direkte og personligt. Hun måtte derfor tåle en vis
nærgående behandling af sin person. På baggrund heraf, og henset til at S selv havde bragt sig i
situationen, hvor hun på en offentlig og frit tilgængelig strand badede topløs i højgravid tilstand og
derved udsatte sig for at kunne blive fotograferet, fandt landsretten det overvejende betænkeligt at
anse billederne for at vedrøre et forhold eller i øvrigt at være taget under omstændigheder, der
åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden, jf. straffelovens § 264 d. Landsretten frifandt derfor
R for straf.
Efter en samlet vurdering af karakteren af de offentliggjorte meddelelser og billeder, fandt
landsretten, at S havde været udsat for en retsstridig krænkelse, der berettigede hende til en
godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26. Blandt andet var billederne af den højgravide S blev
taget med telelinse uden hendes viden og samtykke, da hun befandt sig i en intim situation med sin
kæreste på en næsten mennesketom strand. I bladets opsætning var et af billederne blev bragt på
forsiden med overskriften ”Topløs” og ”Se alle billederne - 4 sider”. Efter krænkelsens karakter og
omstændighederne i øvrigt fandtes godtgørelsen at burde fastsættes til 50.000 kr.
Højesteret fandt, at en offentliggørelse af et billede af en karakter som billederne i 2006 udgjorde en
retsstridig krænkelse af S, der berettigede hende til en godtgørelse for tort efter
erstatningsansvarslovens § 26. Derimod fandt Højesteret ikke grundlag for at tillægge godtgørelse for
artiklen i 2007. I overensstemmelse med S' påstand fastsatte Højesteret godtgørelsen til 75.000 kr.
Højesteretsdomme vedrørende foreningsfrihed
U.2010.1658/2H
Bekendtgørelse med regler om fodterapeuters maksimale honorarer havde hjemmel i lov og kunne
heller ikke anfægtes ud fra grundlovens § 73 og § 74, EMRK art. 11 eller på aftaleretligt grundlag.
Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter, L, organiserer ca. 1.200 privatpraktiserende
fodterapeuter i Danmark, som bl.a. tilbyder en række tilskudsberettigede behandlinger. Den seneste
overenskomst af 24. februar 2002 mellem L og Sygesikringens Forhandlingsudvalg ophørte med
udgangen af maj 2005. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, I, udstedte bekendtgørelse nr. 390 af 30.
maj 2005 med ikrafttræden den 1. juni 2005, som indeholdt regler om maksimale honorarer til
fodterapeuter med ydernummer for udførelse af tilskudsberettigede behandlinger og om bødestraf til
de fodterapeuter, der opkrævede højere honorarer end tilladt efter bekendtgørelsen.
Bestemmelserne er med visse ændringer videreført i senere bekendtgørelser.
L anlagde sag mod I og gjorde bl.a. gældende, at der ikke i loven - tidligere sygesikringsloven og nu
sundhedsloven - var hjemmel til at fastsætte regler om maksimale honorarer og bødestraf.
Landsretten frifandt I.
For Højesteret nedlagde I bl.a. påstand om afvisning for en del af L's medlemmer pga. af manglende
retlig interesse. Højesteret, der ikke tog I's afvisningspåstand til følge, lagde til grund, at det efter
overenskomstens ophør stod den enkelte fodterapeut frit for at afvise at udføre de
81