Læring eller indlæring.indd - Forsvarskommandoen

forsvaret.dk

Læring eller indlæring.indd - Forsvarskommandoen

Skema 2 Konstruktivistiske teorier

Individfokuserede læringsteorier

(”Mental-konstruktivisme”)

”Meaning is made by the individual and

is dependent on the individual’s previous

and current knowledge structure.”

(Merriam & Caffarella 1999, s.261)

Læring er en individuel kognitivt baseret

aktivitet, som sker i situationer, hvor

ople velser i f. t.. perso nens omverden

skaber indre konfl ikter, der konstru erer

ny individ baseret viden. I praksis påvirkes

denne læ ring gennem den sociale

diskurs.

Pædagogiske teorier:

Transformational learning (Mezirow

1991)

Experimental learning (Dewey 1996)

Refl ection-in-action (Schön 2001)

Sociale diskursfokuserede læringsteo rier

(Socialkonstruktivisme)

“Vores måde at forstå verden på skabes

og opret holdes i sociale processer. Vi den

ska bes i social interaktion, hvor man både

op byger fælles sandhe der, og kæmper om

hvad der er sandt eller falsk.” (Jørgensen &

Philips 1999, s.14)

Læring er en social proces, der handler om

social diskurs, hvilket vil sige, at den ikke

de termineres af forhold uden for fællesskabet

eller er givet i forvejen, samt at aktørens

indre mentale kon struktioner de termineres

af den ydre so ciale verden.

Pædagogiske teorier:

Situeret læring (Brown & Duguid, 1991)

Legitim perifer deltagelse (Lave &

Wenger 1991)

Læring som kulturelle processer (Cook &

Ya now 1993)

Pædagogiske teorier:

Adult learning in the social context (Jarvis 1987)

Critical refl ection at work (Woerkom 2003)

Læring på arbejdspladsen (Jørgensen & Warring 2001)

De to teoretiske yderpunkter strider mod hinanden i deres forståelse af, hvordan læring

igangsættes, forløber og fastholdes. Socialkonstruktivisterne er ikke uenige i, at der fore går

læring i det enkelte individ i form af psykiske processer, men de tillægger det ikke læringsmæssig

betydning, idet indholdet af denne læring altid bestemmes af relationerne i

den sociale kontekst (Illeris, 2006).

Striden mellem de kategoriske yderpositioner fortsætter, alt imens kan man vælge at anlægge

et pragmatisk syn på læring. Her inkluderes begge perspektiver, idet de ikke opfat tes

som gensidigt udelukkende (Elkjær, 2005). De pragmatiske læringsteoriers læringsmål er

rettet såvel imod individuelle som kollektive erfaringer, og læringsprocesserne handler om

kritisk og refl eksiv tænkning igangsat på baggrund af en såkaldt forstyrrelse (”Trigger”,

Brookfi eld eller ”Disjuncture”, Jarvis). Inden for denne midtersøgende position er der forskere,

der forsøger at indfange den samlede helhed, som hvert af de to konstruktivistiske

læringsperspektiver repræsente rer. Jarvis søger gennem et fi lo sofi sk eksistentielt per spektiv

at sammenfatte fl ere konkur rerende læringsperspektiver for eksempel i The Theory and

15

More magazines by this user
Similar magazines