Læring eller indlæring.indd - Forsvarskommandoen

Skema 2 Konstruktivistiske teorier
Individfokuserede læringsteorier
(”Mental-konstruktivisme”)
”Meaning is made by the individual and
is dependent on the individual’s previous
and current knowledge structure.”
(Merriam & Caffarella 1999, s.261)
Læring er en individuel kognitivt baseret
aktivitet, som sker i situationer, hvor
ople velser i f. t.. perso nens omverden
skaber indre konfl ikter, der konstru erer
ny individ baseret viden. I praksis påvirkes
denne læ ring gennem den sociale
diskurs.
Pædagogiske teorier:
Transformational learning (Mezirow
1991)
Experimental learning (Dewey 1996)
Refl ection-in-action (Schön 2001)
Sociale diskursfokuserede læringsteo rier
(Socialkonstruktivisme)
“Vores måde at forstå verden på skabes
og opret holdes i sociale processer. Vi den
ska bes i social interaktion, hvor man både
op byger fælles sandhe der, og kæmper om
hvad der er sandt eller falsk.” (Jørgensen &
Philips 1999, s.14)
Læring er en social proces, der handler om
social diskurs, hvilket vil sige, at den ikke
de termineres af forhold uden for fællesskabet
eller er givet i forvejen, samt at aktørens
indre mentale kon struktioner de termineres
af den ydre so ciale verden.
Pædagogiske teorier:
Situeret læring (Brown & Duguid, 1991)
Legitim perifer deltagelse (Lave &
Wenger 1991)
Læring som kulturelle processer (Cook &
Ya now 1993)
Pædagogiske teorier:
Adult learning in the social context (Jarvis 1987)
Critical refl ection at work (Woerkom 2003)
Læring på arbejdspladsen (Jørgensen & Warring 2001)
De to teoretiske yderpunkter strider mod hinanden i deres forståelse af, hvordan læring
igangsættes, forløber og fastholdes. Socialkonstruktivisterne er ikke uenige i, at der fore går
læring i det enkelte individ i form af psykiske processer, men de tillægger det ikke læringsmæssig
betydning, idet indholdet af denne læring altid bestemmes af relationerne i
den sociale kontekst (Illeris, 2006).
Striden mellem de kategoriske yderpositioner fortsætter, alt imens kan man vælge at anlægge
et pragmatisk syn på læring. Her inkluderes begge perspektiver, idet de ikke opfat tes
som gensidigt udelukkende (Elkjær, 2005). De pragmatiske læringsteoriers læringsmål er
rettet såvel imod individuelle som kollektive erfaringer, og læringsprocesserne handler om
kritisk og refl eksiv tænkning igangsat på baggrund af en såkaldt forstyrrelse (”Trigger”,
Brookfi eld eller ”Disjuncture”, Jarvis). Inden for denne midtersøgende position er der forskere,
der forsøger at indfange den samlede helhed, som hvert af de to konstruktivistiske
læringsperspektiver repræsente rer. Jarvis søger gennem et fi lo sofi sk eksistentielt per spektiv
at sammenfatte fl ere konkur rerende læringsperspektiver for eksempel i The Theory and
15