Læring eller indlæring.indd - Forsvarskommandoen

forsvaret.dk

Læring eller indlæring.indd - Forsvarskommandoen

26

Under ”Forløbs- og resultatkontrol” (s. 51) fremhæves, at formålet ikke blot er at fremme

undervisningens kvalitet, men i høj grad også skal være en ”hjælp for deltagerne i deres

udvikling og læring” og dermed også er en del af selve læringen. Egenkontrol eller selvevaluering

introduceres, og dens betydning for udvikling af medansvar for uddannelsen

fremhæves.

Læringsbegrebet er helt eller overvejende blevet konstruktivistisk, og betydningen af kontekst

og de sociale relationer, uden at det sidste skridt mod en social-konstruktivistisk læringsantagelse

tages. Dog er perspektivet fl yttet fra de mentale læringsmekanismer til det

sociale samspil omkring læringen. Hvor det før hovedsageligt var klassisk individualpsykologi,

der var inspirationskilde til pædagogik, er det nu socialpsykologi, sociologi og antropologi,

der er inspirationskilder til læringsbegrebet.

Fjernundervisning i praksis (FKOPUB PS.180-10, netudgave)

Fjernundervisning i praksis bygger på ”det orange bibliotek” og supplerer egentlig ikke med

noget væsentligt vedr. læringsbegrebet. Et enkelt afsnit ”Mod det lærende samfund” (s.

33-36) omtaler dog kort livslang læring, individet i centrum, læringsprocessen og læg ger

herunder vægt på refl eksionen og informationsbearbejdningen.

En nyskabelse er dog omtalen af konstruktivismen (s. 76-86), herunder opstilling af en

konstruktivistisk læringsmodel (problembaseret læring/refl ektiv tænkning) på s. 80-83. Det

understreges bl.a., at læring er en strengt individuel proces, og ”at den studerende selv

bestemmer så meget som muligt af læreprocessen, både valg af læringsform og valg af

indhold”, men også, at der skal ”udefra kommende stimuli til, for at en læring kan fi nde

sted” (s. 77).

FOKUS

Iværksættelsen af FOKUS giver i uddannelsesøjemed særlig opmærksomhed til, at der er

behov for at nytænke ud dannelserne i forsvaret.

For traditionel undervisning er det sjældent muligt at opstille mål, der er tilstrækkeligt specifi

kke og målbare, således at det bliver muligt at vurdere, om undervisningen har den ønskede

effekt, idet vilkårene, hvorunder det lærte anvendes, vil have sin indfl ydelse på,

hvordan det lærte kan bringes i spil.

Spørgsmålet om, hvordan det lærte omsættes og fi nder anvendelse i den daglige arbejdssammenhæng,

træder i baggrunden. Der kan derfor ikke sættes lighedstegn mellem undervisning

og kompetenceudvikling, da undervisningen retter sig mod tilegnelse af viden,

færdigheder og holdninger (indlæring), mens kompetenceudvikling retter sig mod aktiviteter

og handlinger. Det er her læring kommer ind for at udvide medarbejderens muligheder

og for at omsætte erfaringer med henblik på, at opgaver på kort og lang sigt bliver løst

Overordnet kan man sige, at kompetenceudvikling altid indebærer læring i forskellige former,

men at læring ikke nødvendigvis fører til kompetenceudvikling eller den ønskede kom-

More magazines by this user
Similar magazines