Læring eller indlæring.indd - Forsvarskommandoen

26
Under ”Forløbs- og resultatkontrol” (s. 51) fremhæves, at formålet ikke blot er at fremme
undervisningens kvalitet, men i høj grad også skal være en ”hjælp for deltagerne i deres
udvikling og læring” og dermed også er en del af selve læringen. Egenkontrol eller selvevaluering
introduceres, og dens betydning for udvikling af medansvar for uddannelsen
fremhæves.
Læringsbegrebet er helt eller overvejende blevet konstruktivistisk, og betydningen af kontekst
og de sociale relationer, uden at det sidste skridt mod en social-konstruktivistisk læringsantagelse
tages. Dog er perspektivet fl yttet fra de mentale læringsmekanismer til det
sociale samspil omkring læringen. Hvor det før hovedsageligt var klassisk individualpsykologi,
der var inspirationskilde til pædagogik, er det nu socialpsykologi, sociologi og antropologi,
der er inspirationskilder til læringsbegrebet.
Fjernundervisning i praksis (FKOPUB PS.180-10, netudgave)
Fjernundervisning i praksis bygger på ”det orange bibliotek” og supplerer egentlig ikke med
noget væsentligt vedr. læringsbegrebet. Et enkelt afsnit ”Mod det lærende samfund” (s.
33-36) omtaler dog kort livslang læring, individet i centrum, læringsprocessen og læg ger
herunder vægt på refl eksionen og informationsbearbejdningen.
En nyskabelse er dog omtalen af konstruktivismen (s. 76-86), herunder opstilling af en
konstruktivistisk læringsmodel (problembaseret læring/refl ektiv tænkning) på s. 80-83. Det
understreges bl.a., at læring er en strengt individuel proces, og ”at den studerende selv
bestemmer så meget som muligt af læreprocessen, både valg af læringsform og valg af
indhold”, men også, at der skal ”udefra kommende stimuli til, for at en læring kan fi nde
sted” (s. 77).
FOKUS
Iværksættelsen af FOKUS giver i uddannelsesøjemed særlig opmærksomhed til, at der er
behov for at nytænke ud dannelserne i forsvaret.
For traditionel undervisning er det sjældent muligt at opstille mål, der er tilstrækkeligt specifi
kke og målbare, således at det bliver muligt at vurdere, om undervisningen har den ønskede
effekt, idet vilkårene, hvorunder det lærte anvendes, vil have sin indfl ydelse på,
hvordan det lærte kan bringes i spil.
Spørgsmålet om, hvordan det lærte omsættes og fi nder anvendelse i den daglige arbejdssammenhæng,
træder i baggrunden. Der kan derfor ikke sættes lighedstegn mellem undervisning
og kompetenceudvikling, da undervisningen retter sig mod tilegnelse af viden,
færdigheder og holdninger (indlæring), mens kompetenceudvikling retter sig mod aktiviteter
og handlinger. Det er her læring kommer ind for at udvide medarbejderens muligheder
og for at omsætte erfaringer med henblik på, at opgaver på kort og lang sigt bliver løst
Overordnet kan man sige, at kompetenceudvikling altid indebærer læring i forskellige former,
men at læring ikke nødvendigvis fører til kompetenceudvikling eller den ønskede kom-