Læring eller indlæring.indd - Forsvarskommandoen

18
De tre læringsformer komplementerer hinanden i et moderne samfund hvor mangfoldighed
i læringsaktiviteter er en nødvendighed. Læring kan og skal foregå fl eksi belt på tværs af
uddannelse, arbejde og privatliv.
For det andet viser redegørelsen, at voksenpædagogik og læring har forskellige erkendelsesteoretiske
indfaldsvinkler. Når man stiller sig spørgsmålene: Hvad er læring?, og hvad
kendetegner en læringsproces?, gives der forskellige svar, som til dels er tidstypiske og
derved repræsenterer et udviklingsforløb for pædagogikken. Redegørelsen viser, at den
praktiske pædagogik ikke kan læne sig op ad én autoritativ lære. Der er udbredt konsen sus
om det konstruktivistiske erkendelsesmæssige opgør med det objektivistiske og ydrebetingede
læringsideal. Læring afhænger af det erkendende subjekt. Her er redegjort for to
grundperspektiver på læring i den konstruktivistiske position, ”mental”-konstruktivisme og
social-konstruktivisme. ”Mental”-konstruktivisme beskriver, at læring er en individuel kognitiv-baseret
aktivitet, som sker i situationer, hvor oplevelser i f. t. personens omverden skaber
indre konfl ikter, der konstruerer ny individbaseret viden. Social-konstruktivisme beskriver,
at læring er en social proces, der handler om social diskurs, hvilket vil sige, at
læ ringen konstrueres i en given kontekst relateret til den givne kontekst.
Begge perspektiver bidrager med noget væsentligt til læringsbegrebet. Læring har såvel en
individuel som en social dimension. Det er af afgørende betydning for læring i alle sammenhænge,
at de to perspektiver bliver medtaget i de didaktiske overvejelser og tilrettelæggelse
af uddannelser og kompetenceudvikling. Woerkoms operationalisering af
læringsbegrebet (skema 3) giver et empirisk veldokumenteret bud på konkrete delele menter
i en læringsorienteret deltagerorienteret pædagogisk praksis.