Læring eller indlæring.indd - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

20 2. ”Læring er en proces, hvor et individ tilegner sig viden, færdigheder og holdninger”. Denne defi nition anerkender, at læring er andet end adfærd. Læring kan i sig selv væ ret noget i form af viden eller kognitivt potentiale til at handle på en bestemt måde. Defi nitionen udspringer først og fremmest af kognitiv teori, idet forståelse af læring er, at den så at sige ”containes” af det lærende individ. Synet på læring er fortsat, at den er objektiv, liniær-kausal og bestemt udefra. Relationen mellem lærer og elev er imidlertid forandret, idet læreren skal tilføre netop det til læringssituationen, der udvikler den en kelte lærendes kognitive færdigheder (mentale potentiale) til selvstændigt at håndtere lignende situationer. I daglig tale benævnes metoden ofte ”tankpasser-pædagogik”. I praksis er det måske stadigvæk den mest udbredte antagelse om læring. Den kende tegner også forsvarets uddannelsespraksis, hvor alle uddannelser planlægges og til rettelægges på baggrund af uddannelsesbeskrivelser, der defi nerer læringsmål for indlæringsområderne viden, færdigheder og holdninger. Taksonomierne for videns- og færdighedsindlæring bygger her på Blooms taksonomitrin, der er kognitivt funderet. 3. ”Læring er mere eller mindre varig adfærdsændring som et resultat af erfaring, kundskaber og øvelse ved eget valg af aktiviteter, arbejde og opgaver… læring er ud tryk for en opfa telse, der bl.a. understreger motivationens betydning og personens medansvar for læreprocessen… uanset opfa telse er læring imidlertid af universel be tydning for personlighedsudviklingen, fordi den spiller hovedrolle i menneskers aktive tilpasning til tilværelsen… læring er en proces, der aldrig hører op, men fortsæ ter så længe man lever.” (Psykologisk-pædagogisk ordbog, s. 250, Gyldendal, 2001, 13. ud gave) Denne defi nition er i modsætning til de andre lang. Det hænger sammen med et ønske om at indfange mange perspektiver på én gang – at favne den mangfoldighed, som læringsbegrebet indeholder. Styrken er, at begrebet bliver langt mere dynamisk. Svaghe den er, at begrebet kan tillægges så mange forskellige betydninger, at det udvandes. Defi nitionen er en form for opsummering af henholdsvis humanistiske og individkon struktivistiske teorier. Den handler om, at det enkelte individ selv skal gøres ansvarlig for og selv konstruere sin læring. Læringssynet er cirkulært dynamisk, selvstyrende, subjektiv fortolkende. Relationen mellem lærer og lærende er faciliterende eller coa chende. Defi nitionen repræsenterer vel nok den mest udbredte forståelse af læring i det danske uddannelsesmiljø, og den er således også hentet fra Gyldendals Psykolo gisk Pædagogiske Ordbog. Defi nitionen dækker også over et opgør med traditionel forstå else af læring som indlæring, sådan som det forstås i defi nition 1 og 2. Man læg ger imidlertid mærke til, at defi nitionen ikke anlægger noget so cialkonstruktivistisk per spektiv. 4. ”Læring [på arbejdspladsen] sker gennem dannelse af erfaring. Det sker i et samspil mellem oplevelser, refl eksion og handling. Det sker i et samspil med andre mennesker og er betinget af de fastsa te rammer. Læring er ikke nødvendigvis en planlagt, forud set eller ønsket proces.” (H.H. Larsen m.fl . 2002) Denne defi nition åbner perspektivet for, at læring såvel er en individuel og en social kon-
struktionsproces. Både kontekst og deltagerforudsætninger udgør læringens grundelementer. Samtidig fremhæver defi nitionen, at læring ikke kan adskilles fra prak sis, og at der altid fi nder læring sted, men at denne læring ikke nødvendigvis er positiv eller hensigtsmæssig i forhold til den tilstræbte kompetenceudvikling. Defi nitionen un derstreger læringsmiljøet betydning for læring, uden at der på nogen måde er lineær-kausal sam menhæng mellem kontekst og læring. Defi nitionen fl ytter tillige læringen fra klassevæ relset og ud på arbejdspladsen. Det gør den imidlertid ikke uanvendelig i tra ditionelle uddannelsessammenhænge, idet enhver skole eller kursus kan betragtes som en arbejds plads – en særlig arbejdsplads, hvor der ”produceres” læring. 21
Page 1 and 2: Læring eller indlæring - konstruk
Page 3 and 4: København november 2007 Forsvarsak
Page 5 and 6: Indhold 1. Indledning .............
Page 7 and 8: 1. Indledning Dette working paper s
Page 9 and 10: Nøgleord er blandt andet deltagero
Page 11 and 12: 2. Læringsforståelse i voksenpæd
Page 13 and 14: Når vi kombinerer de fem teoretisk
Page 15 and 16: Skema 2 Konstruktivistiske teorier
Page 17 and 18: At bede og/ give feed back At udfor
Page 19: 3. Defi nition af begrebet læring
Page 23 and 24: Under ”Indlæringsområder” def
Page 25 and 26: nye læringsbegreb er trængt ind i
Page 27 and 28: petenceudvikling. Læring kan f.eks
Page 29 and 30: 5. Undersøgelse af det pædagogisk
Page 31 and 32: nytter de muligheder, som den moder
Page 33 and 34: sats på de områder, hvor forsvare
Page 35 and 36: Fjernundervisning bør søges imple
Page 37 and 38: ceregnskab, der opgør de samfundsm
Page 39 and 40: Der skal foregå en tilbagevendende
Page 41 and 42: struktionen af opgaven. Opgaven må
Page 43 and 44: TNO ser ikke nogen domænemæssige
Page 45 and 46: være et stort pres på instruktør
Page 47 and 48: ka ter (grupper) at arbejde med bes
Page 49 and 50: eleverne generelt set er tilfredse.
Page 51 and 52: Eleverne er bestået med godt resul
Page 53 and 54: man muligvis også andre steder, b
Page 55 and 56: Hvilke virkemidler er hensigtsmæss
Page 57 and 58: Samfundet, forsvaret og hver enkelt
Page 59 and 60: Bilag 2 Læringsformer EU defi niti
Page 61 and 62: Referencer Abrahamson, K., m.fl .(2
Page 63 and 64: Larsen, H. H., m. f. (2002) Fra kur
Page 65: Slutnoter 1 Det deduktive princip b

Læring eller indlæring.indd - Forsvarskommandoen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?