Læring eller indlæring.indd - Forsvarskommandoen

3. Defi nition af begrebet læring i praksis
Dette kapitel viderefører det foregående kapitels udredning af begrebet læring. Hvor det i
det foregående var en meget bred afsøgning af begrebet som det optræder i litteraturen,
så stiller vi her skarpt på forsvarets læringsforståelse i forhold til det konstruktivistiske læringsperspektiv
og søger en tilnærmelse til en egentlig defi nition af begrebet læring.
Læring
Dette er et forsøg på at afklare en forsvarsspecifi k be tydning af begrebet læring og dertilhørende
teorier og metoder. De præsenterede læringsper spektiver og anførte teorier/ teoretikere
er fremhævet i pædagogiske lærebøger med såvel uddannelsesteknologisk, psykologisk,
sociologisk som antropologisk tilsnit.
Kendetegnende for begrebet læring er, at der ikke eksisterer nogen entydig betegnelse for
det. Ganske som med alle andre nøglebegreber kan der anlægges forskellige og ofte kon kurrerende
perspektiver på det.
I forsvaret har det i mange år været praksis, at uddannelsesinstitutionerne har metodefrihed
i pædagogikken inden for rammerne af de pædagogiske principper. Man har tilstræbt,
at metoden altid skal afhænge af situationen. Det virker ganske fornuftigt, men med til
denne til gang hører dog, jf. et konstruktivistisk perspektiv, at situationen aldrig fremtræder
for den observerende, sådan som den er. Situationen tolkes på baggrund af den enkeltes
person lige erfaringer og eller den konkrete sociale diskurs. Dvs. at situationen kan tolkes
både mangelfuldt eller fyldestgørende, snævert eller bredt alt efter hvor mange perspektiver
den/de observerende er i stand til at anlægge. I det lys er det helt afgørende, at ud dannelsesansvarlige
og lærerkræfter besidder et tilstrækkeligt kvalitativt teoretisk grund lag. Det
er godt, men ikke nok, at besidde en god portion ”sund fornuft”.
Spørgsmålet er, hvordan forsvaret skal forholde sig til begrebet læring i et perspektiv, hvor
uddannelsesansvarlige skal have de bedste muligheder for at agere hensigtsmæssigt situationsbestemt.
For at indlede en besvarelse af dette spørgsmål, er det vigtigt først at
konstatere, at læring er et begreb, der beskriver noget ”usynligt”. Det manifesterer sig ikke
entydigt for os. For at kunne iagttage hvad læring er og derefter agere i overensstemmelse
hermed, er man nødt til at defi nere begrebet. Her gives fi re forskellige defi nitioner, der er
udsprunget af den pædagogiske verden, og som giver forskellige horisonter for betydningen
af læring:
1. ”Læring er ændring af adfærd”.
Dette er den måske snævreste defi nition af begrebet man kan forestille sig. Så længe man
kan konstatere, at der er sket en (ønsket) adfærdsændring, kan man stille sig til freds.
Denne defi nition udspringer af såvel behavioristisk som social læringsteori. Førstnævnte
teori fokuserer alene på individets rolle i forhold til adfærden, hvorimod sidstnævnte også
inddrager den sociale konteksts betydning for indlæringsprocessen. Synet på læring er, at
den er objektiv, lineær-kausal, bestemt udefra, adfærdsændrin gen er styret udefra, og relationen
mellem lærer og lærende er baseret på instruktion og styring.
19