månedens arbejde

små lerkar. De var nedlagt i rækker
og i lag ovenpå hinanden, indpakket
i græs, og med græs og sten mellem
lagene. I publikationen af udgravningen
mener udgraveren A.von Müller
på grundlag af pollenanalyser af deres
indhold, at de har været fyldt
med planterester: Pile - og birkerakler,
lindeblomster, korn og blomster,
der skulle være at betragte som en
slags madoffer. Imidlertid er der ikke
noget der tyder på, at man nogensinde
skulle have spist rakler af birk og
pil - til gengæld svarer denne pollensammensætning
ganske nøje til den,
der blev fundet i de ovenfor omtalte
kar i mandsgravene, og som det er rimeligt
at finde i honning. De fleste af
karrene er hele, men der er dog også
nogle af dem, der er nedlagt i delvis
ødelagt form, så en tolkning af denne
nedlæggelse som et offer foretaget
i forbindelse med fester, hvor der
blev nydt mjød, forekommer rimelig.
Kvindegrave med
honning-øl
Endelig mangler vi at omtale de to
kvindegrave. Det sidste af de danske
gravfund er også det mest berømte:
Egtvedpigen.
Egtvedpigen blev begravet med
sin smukke dragt og sine smykker, en
kam, en birkebarksdåse med et hårnet
og en lille syl med træskaft, samt
en tøjbylt med de brændte ben fra et
barn på 5-6 år. Desuden var der i graven
en birkebarksspand med en drik,
sat i kistens fodende, oven på det
tæppe og den oksehud, man havde
svøbt om den døde pige. Den var altså
åbenbart noget af det sidste, der
var blevet sat i kisten til hende. I denne
barkspand var der et brunt, porøst
bundfald indeholdende tytte- eller
tranebær, hvedekorn, kirtelhår af
mose-pors og en rigelig mængde pollen
af bl.a. lind - noget der kan beskrives
som en kombination af øl og
frugtvin, tilsat honning for at gøre
den kraftigere.
Den anden kvindegrav er fra
North Mains, Strathallan i Skotland.
Her fandt man i en stenkiste en gravlagt
kvinde på omkring 20 år, der
havde fået et lerkar med i graven.
Pollenanalyser af indholdet viste et
indhold af en stor mængde pollen fra
mjødurt og også fra en række bibestøvede
blomsterplanter, samt korn.
Det tolkes som en rest af en drik
brygget på korn og krydret med
mjødurt. Det ret store indhold af pol-
Nationalmuseet
len fra bibestøvede blomsterplanter
gør det dog nok så rimeligt at tolke
drikken som en parallel til drikken i
Egtved-fundet: En drik brygget på en
kombination af korn og honning -
dog i dette tilfælde uden tilsatte bær.
Fundet er noget tidligere end Egtved-graven.
I modsætning til drikkene i de
ovenfor beskrevne mandsgrave, er
der altså i disse to kvindegrave ikke
tale om ren, typisk mjød, men en mere
sammensat, og antagelig også svagere
drik.
Honning-øl
Allerede i gamle sumeriske tekster
omtales øl, som er tilsat honning for
at opnå en større styrke. Og en sådan,
noget svagere drik end den rene
mjød, men lavet med honning, findes
omtalt i skriftlige kilder fra middelalderen,
hvor den i svenske kilder omtales
som „mølska“. De omtalte fund
tyder på, at man også i bronzealderen
kendt til to slags drik, hvori der
indgik honning.
Den samfundsmæssige
betydning af mjød
Forekomsten af honning eller mjød i
rige mandsgrave, gør det rimeligt at
regne med, at honning og mjød har
Broncefigur af pige i snøreskørt,
der går ned i bro.
været kostbare luksusprodukter på
niveau med bronze og rav. Fundet fra
Ashgrove i Skotland viser da også, at
der har været handlet med honning
eller mjød.
Mjød har formodentlig været
nydt af samfundets elite ved de store
religiøse fester med optog og ofringer,
som vi ser spor af både på helleristningernes
billeder og i mosernes
offerfund. Fester som sandsynligvis
har været en af akserne i det system
af gaver og gengaver, som vi formoder
bronzealderens høvdingesamfund
har været bygget op omkring.
Udskænkningen af en honning-drik,
sandsynligvis i form af den berusende
mjød, har været en af de handlinger,
hvormed bronzealder-høvdingen har
kunnet fastholde sine hirdmænds og
sine diplomatiske venners troskab.
Måske har de, mens de nød drikken,
også kunnet fornøje sig med synet af
snoreskørte-klædte pigers dans, ildnet
af de dansendes indtagelse af
honning-øl.
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/2000 115