månedens arbejde
månedens arbejde
månedens arbejde
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Jørgen Jensen<br />
derne brugte bøjlenåle til<br />
dragten. Og det er noget<br />
specielt for de nordiske<br />
kvinder, at de også ofte bar<br />
dolk. Længere mod syd, i<br />
Lüneborg området, holdt<br />
man kvinderne lidt mere<br />
nede - her har de i stedet<br />
for dolke ofte nogle ret store<br />
og uhåndterlige ankelringe<br />
på. Kvindesmykkerne<br />
er noget lettere end våbnene<br />
- en bælteplade kan<br />
typisk veje 100 - 300 g, halskraverne<br />
og halsringene 50<br />
- 100 g, og armringenes<br />
vægt varierer meget, mellem<br />
10 g og 120 g. Bæltedåserne<br />
er ofte ret tunge,<br />
omkring 400 g. Dolkenes<br />
vægt varierer også meget,<br />
lige fra små dolkblade på<br />
50 g til store flotte stykker<br />
med metalgreb på omkring<br />
300 g. Også smykkerne har<br />
ofte store blankslidte partier<br />
- de har virkelig været<br />
båret til daglig.<br />
VOKSFORBRUGET<br />
I det store og hele må man<br />
regne med, at en overklasse-mand<br />
har haft omkring<br />
500 - 800 g bronze på sig,<br />
og også med i graven. En<br />
overklasse-kvinde har derimod<br />
kun haft ca. 50 - 500 g<br />
bronze på sig.<br />
I yngre bronzealder gik<br />
man over til at begrave folk<br />
i brandgrave, og kun med<br />
ganske små lette bronzegenstande.<br />
Men cire perdue<br />
støbningen gik ikke af brug<br />
af den grund: Våben og<br />
smykker støbtes stadig på<br />
denne måde, lige som kultiske<br />
redskaber som lurene<br />
og monstrøst store kvindesmykker,<br />
som snarere må<br />
være blevet båret af kultfigurer<br />
end af levende kvinder.<br />
Man kan regne det<br />
voksforbrug, der har været<br />
til at støbe disse ting, ud<br />
når man kender vægtfylden<br />
for bronze (ca. 8,8 g per<br />
cm 3 ) og for bivoks (ca. 0,95<br />
g per cm 3 ).<br />
Der er altså gået omkring<br />
en tiende del vægtmængde<br />
voks til for at støbe<br />
en bronzegenstand -<br />
f.eks. har der til støbningen<br />
af et almindeligt sværd<br />
gået ca. 50 g voks. Dette<br />
skal sættes i forhold til, at<br />
en vild bifamilie producerer<br />
mellem ½ og 1 helt kilo<br />
voks om året: Der har kunnet<br />
støbes 10 - 20 sværd<br />
ved hjælp af vokset fra en<br />
bifamilies årsproduktion.<br />
Forbruget har altså ikke<br />
været så overvældende<br />
stort, men det ser alligevel<br />
ud til, at voks har været en<br />
betydningsfuld råvare i<br />
bronzealderen. Desuden<br />
har det i kraft af sin forbindelse<br />
til fremstillingen af de<br />
statusmarkerende luksussager<br />
af bronze givetvis været<br />
højt skattet, og muligvis<br />
også en vigtig handelsvare,<br />
hvis man har specialiseret<br />
sig i biavl i nogle egne af<br />
landet frem for andre.<br />
Forslag til særligt interesserede:<br />
Der er udgivet en<br />
video om eksperimentel<br />
støbning på bronzealdermanér.<br />
Den hedder „Bronzealderen<br />
i støbeskeen“ og<br />
kan købes bl.a. gennem<br />
tidsskriftet Skalk. Den er<br />
dog ikke helt billig, den koster<br />
395 kr.<br />
Egtvedpigens<br />
høj.<br />
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/2000 73
Change language