månedens arbejde

50
Sværmfanger og
dronefanger
Vi takker for de mange henvendelser
vi har fået på vores
forespørgsel i sidste nr. af tidsskriftet.
Flemming Vejsnæs
Hvad er det ?
Dimsen i blad nr. 1 fra i år
Honningen skummes efter
slyngning for at
fjerne evt. urenheder,
der stiger til vejrs i
honningspanden.
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/2000
på side 20 er en sværmfanger, i
enderne var der et hak i
metalvinklerne, som blev sat
ned på 2 søm eller skruer i forsiden
af stadet, så det lodrette
gitter rørte flyvebrædtet. En
prop af kork eller træ var sat ind
under nederste brædt, så den
gik ind til metalskyderen og ud
til gitteret. Der var en tråd med
lameller, som i en bitømmer ind
mod stadet. Lamellerne støttede
så mod øverste tråd i det
lodrette gitter. Arbejdsbierne
kunne gå ud og ind igennem
det lodrette stykke gitter, men
dronning og droner kunne ikke.
Så i deres søgen efter udgang
gik de igennem lamellerne oppe
i buret og kunne ikke komme
ned igen. Sværmen samlede sig
så på buret og op på forsiden
på stadet. Nu var der to muligheder
efter at have fjernet alle
dronningceller undtagen en.
Den første: at tage sværmfangeren
og sætte i en kasse ved
siden af flyvebrædtet. Sværmen
ville samle sig i den. Den anden:
hvis det var en gammel dronning,
at tage sværmfangeren og
puste bierne væk med røg og slå
dronning og droner ihjel, så ville
sværmen gå ind igen. Der var
kun en ulempe ved sværmfangeren.
Når den var på skulle
man ud hver eller hver anden
aften for at tømme den for dro-
ner for de gik jo også i den.
Tømningen skete ved at tage
fangeren af og klapperne væk
fra hullerne i enderne og ryste
dem ud.
Som dreng i 1928 eller 29
har jeg set dem i brug hos en
ældre biavler, som havde 4 trugstader
med rammemål 12" x 12"
med plads til 28 helrammer i
underrum og 3 stk. 8 rammers
halvmagasiner i et lag oven på.
I bunden af hans magasiner var
der cedertræslister ca. 2 mm
tykke og ca. 2 cm brede mm med
ca. 4 mm afstand, noget jeg ikke
havde set før og ikke siden.
Jens V. Sørensen, Stubbæk
Finnerne har den også.
Ved en tilfældig hed
fandt vi sværmfangeren
på en finsk bimatierelforhandlers
hjemmeside.
Så den bruges endnu.