månedens arbejde

„Alternative“ etiketter
eller ej.
Jeg ved ikke, om Jørgen
Bangs leder i juni-nummeret er
en reaktion på min lille annonce
i maj-nummeret, hvor jeg tilbyder
nogle etiketter, hvor man individuelt
kan bestemme, hvad
der skal stå i tekstfeltet. Jeg
gætter på det, og derfor føler
jeg behov at svare:
Sagen er ikke så enkel, for
på den ene side er det da klart,
at vi skal støtte Danmarks Biavlerforenings
etikette, og derfor
bruger jeg da også den.
På den anden side: Jeg tror
desværre, at den ikke altid regnes
for bedste kvalitet. Mange
forbrugere forbinder den med
honning i bløde plasticbægre i
supermarkedet til 16,95 kr - eller
mindre. At der så tillige kan
være 49% udenlandsk honning
i, det tror jeg ikke, forbrugeren
er klar over.
I hvert fald: Det, der fik mig
til at gå i gang med at lave en
MARKEDSFØRING AF
DANSK HONNING
Der tales meget om den
gode danske honning, alle giver
udtryk for at det er vigtigt med
en god seriøs markedsføring. Vi
har mange dygtige biavlere,
som værner om at vi har et godt
produkt.
Endelig har man opnået
prisniveau, som er rimelig tilfredsstillende,
således, at det
blot er en smule rentabel at
være biavler.
Rygterne siger, at først forsøger
en af vore grossister at
sænke prisen til biavlerne. Det
lykkes ikke. Herefter udbyder
man dansk honning i butikkerne
til lave priser?
Det er under al kritik, når
anden etikette var, at jeg har en
stor specialforretning som
kunde, og de ville ikke sættes i
bås med supermarkedet, men
ville have noget andet og karakteristisk,
og der skulle stå forretningens
navn på (uden at der
står „avlet i egen bigård“). Og
så skulle det selvfølgelig være
100% dansk honning!
Jørgen Bang deklamerer, at
„brug af alternative etiketter
bør høre fortiden til“. Jeg tror
da tværtimod. Moderne teknik
sammen med behovet for at
kunne skrive noget lidt mere
oplysende eller „personligt“ i
tekstfeltet på etiketten vil gøre
andre etiketter attraktive.
Så derfor bruger jeg også
min egen etikette, når der skal
stå „Grøn biavl“ eller „Kære farmor!
Til lykke med.....“
Til sidst vil jeg da gerne slå
fast, at jeg da egentlig ikke ønsker
at stå som nogen konkurrent.
Min etikette udstråler kva-
forbrugerne godt vil give
den pris som en vare koster
i produktionsleddet.
Som ansvarlig biavler,
bør man sælge honningen
til den grossist, som markedsfører
dansk honning,
med den rigtige etikette.
I USA siger man, hvis
ikke biavlerne bliver behandlet
ordentligt vil vi på
længere sigt få hungersnød,
idet bestøvning er en
meget, meget vigtig faktor.
C.P. Christensen,
fmd. Foreningen af
Materielforhandlere
litet og kan kun bruges til 100%
dansk honning, så jeg mener da
faktisk, at jeg er „med til at sikre
dansk honnings position fremover“,
som Jørgen Bang slutter.
- Og kan vi lave et samarbejde
herom, er jeg da villig hertil.
Med venlig hilsen
Eilif Fogh Pedersen
SVAR TIL EILIF FOGH
PEDERSEN´S INDLÆG
Når en leder giver anledning
til debat, kan jeg som lederskribent
kun være tilfreds.
I Eilif Fogh Pedersens indlæg
er der desværre en fejlagtig
oplysning, som helst skal
rettes hurtigst muligt. Det var
et forslag til EU-direktiv, der tillod
49% udenlandsk honning i
den nationale honning. Forslaget
blev ikke vedtaget, og det
har hovedbestyrelsen i al beskedenhed
en del af æren for.
Også på andre felter omkring
honning er hovedbestyrelsen
sit ansvar bevidst, og når vi i
Danmark i dag har yderst rimelige
vilkår omkring kravene til
honningbehandling, så er det
også en sag, der har været på
hovedbestyrelsens dagsorden,
så der er endnu et incitament
til at bakke op omkring DBF´s
etikette - den nationale etikette.
Med venlig hilsen
bimester Jørgen Bang, hbmedlem
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/2000 225