månedens arbejde

PLACERING AF EKSTRA HONNING-
MAGASINER
I “APIS FUTURA”, det nye danske tidsskrift, som
var indlagt i Tidsskrift for Biavl´s julinummer, skriver
Asger Søgaard Jørgensen om et forsøg, der
er gjort med placering af ekstra magasiner enten
over eller under det fyldte magasin. Et spørgsmål
der altid har været og stadig er oppe at vende
på biavlsmøder.
Som vist, var der ingen nævneværdige forskelle
på udbyttet, hvad enten man brugte den
ene eller den anden metode.
Selv har jeg af mine gamle læremestre lært
at sætte det tomme magasin under det fyldte.
Argumenterne var mangfoldige. Og det var for
så vidt også godt nok, når det drejede sig om de
gamle trugstader, hvor de årgamle udbyggede
tavler i halvmagasinerne blev godt indpakket
med jutesække, og hvor honningen altid var første
klasses fordi den, tæt placeret ved biklyngen,
i de små tavler, altid var godt moden og forseglet,
når den blev frataget til slyngning.
Anderledes forholder det sig med honningtavler
i opstablingsstader, især i de uisolerede.
Hvis man placerer det tomme - og her taler jeg
af hygiejniske og sygdomsforebyggende grunde
om et magasin med kunsttavler, og som altid bliver
udbygget i magasinet - under det fyldte magasin,
kan det i vore lunefulde klima, i kolde og
regnfulde perioder, som vi især har haft meget af
i år, gå galt. De fyldte eller næsten fyldte
honningtavler, og her taler jeg af erfaring, vil
være forladt af bierne, der trækker sig ned til
yngeltavlerne, og honningtavlerne kan da være
udsat for kulde og fugt, og det kan gå ud over
honningens kvalitet.
Hvordan det forholder sig i kunststofstader,
har jeg ingen erfaring i endnu, da jeg først i år
har udskiftet mine 37 år gamle udtjente træstader,
og har anskaffet mig sådanne. Men jeg
kan næppe tro at fyldte honningtavler har godt
af at sidde biforladt i toppen, hvor vanddampene
sætter sig - det kan man konstatere, hvis man
lægger et stykke glas over - heller ikke bierne ville
placere deres honning på denne unaturlige måde.
Honningtavler skal altid være tæt besat af
bier, har en dygtig biavler fra Vonsild engang lært
mig. Og derfor placerer jeg altid det først fyldte
magasin øverst når det sidst tilsatte er udbygget,
tæt besat af bier og i godt træk, er ved at blive
fyldt. Først da bytter jeg dem om, og har let ved
at fratage dem, når tiden er inde.
Det vil altid tage lidt længere tid for bierne at
forsegle de store tavler, som vi i sin tid, af arbejdsmæssige,
standardiseringsmæssige og sygdomsforebyggende
grunde, gik over til, i forhold til de
mindre forskelligartede udbyggede tavler, vi genbrugte
i trugstaderne. Men så snart tavlerne er
forseglet, bør de fratages til slyngning. Så undgår
man den øgede trafik hen over de forseglede tavler.
Anderledes forholder det sig med honning fra
vinterraps. Her kan tavlerne slynges uforseglet.
Men først efter tre trækløse dage, hvor kulde og
regn har sat en stopper for indbæringen. Og det
bør man gøre, ellers vil honningen krystallisere i
tavlerne, især hvis det fyldte magasin, adskilt fra
biklyngen, er placeret i toppen. Og det både i
uisolerede træstader som i kunststofstader.
Albert E. Paulsen, Haderslev
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/2000 287