månedens arbejde

BIVENLIGT SKOVREJSNINGS
PROJEKT I VENDSYSSEL
Frederikshavn kommune har siden 1992 rejst 70
ha løvskov på tidligere landbrugsarealer. Skoven
er plantet med egns-typiske arter med vægten
lagt på bivenlige planter.
TÆNK PÅ INSEKTERNE
Jeg vil i følgende artikel
prøve at beskrive skovens
opbygning og lave en beskrivelse
af plantetyperne. I
artiklen vil jeg slå et slag
for, at man ved nyanlæg og
efterplantning af skov og
læhegn tænker på vores
insekter, som jo er vigtige
for hele samfundet. Og så
gør det jo ikke noget, at
man især tænker på honningbien,
som vi jo har en
stor interesse i.
GAMMEL
LANDBRUGSLAND
Arealerne, der er blevet tilplantet,
ligger tæt ved Kattegat.
De har været brugt
til landbrugsproduktion, og
der har ikke været tænkt
på vores dyr og insekter.
Igennem arealerne løber et
vandløb, hvor der har været
dyrket helt ud til kanten, så
her har der ikke været levnet
plads til bræmmer. Vest
for arealet ligger der gammel
skov, med bøg og gran,
men der var ikke rigtig
nogle birigtige buske og
træer.
Jorden er lav sandjord,
tør om sommeren og våd
om vinteren, så det er ikke
de bedste forhold for
mange af vore træarter.
BIPLANTER I LÆBÆLTET
Vi har satset på at “indramme”
skoven med et
stort læbælte, hvor hoved-
vægten er baseret på buske
og grupper af træer. Der er
plantet kvalkved, tjørn,
hæg, hassel, røn, naur,
fuglekirsebær, ribes, syren,
vildæbler og kornel, samt
eg, fyr, birk og ahorn.
NEDSÆT
KONKURENCEN
Planterne er plantet på almindelig
landbrugspløjet
jord, og der er brugt 2rækket
plantemaskine. Når
Hedeselskabet anlægger
læhegn, plantes i reolpløjet
jord. Det er en pløjemetode,
der vender mulden ned
i 70 til 90 cm dybde, og
man planter så derpå i det
nyvendte jord. Denne metode
hindrer en masse frø i
Af
Skovfoged
Bo Storm,
Frederikshavn
kommunale
skovvæsen
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/2000 257