månedens arbejde

10
myresyregele behandling efter den oprindelige
plan. I oktober blev samtlige familier behandlet
med oxalsyredrypning. I den første graf på forrige
side ses de gennemsnitlige nedfald i de hårdt angrebne
bigårde, og i den anden graf ses nedfaldene
i bigårdene med små nedfald efter første myresyre
behandling. I den tredje graf er for hver behandling
udregnet de forskellige behandlingseffektiviteter. I
den sidste graf er vist maximum og minimums temperaturer
i forsøgsperioden. Det kan af dette store
forsøg konkluderes, at myresyre gele ikke har virket
tilfredsstillende. En Krämerplade har heller ikke i
Fælder til registering af døde bier.
Hos en biavler ved Tarm er for andet år i træk lavet
forårsbehandling med oxalsyre. I fire bigårde sammenlignes
drypning med 10% (4,2%) oxalsyre,
sprøjtning med 3% oxalsyre, og i hver bigård var en
kontrol bifamilie, som ikke blev forårsbehandlet.
Behandlingerne er foretaget umiddelbart efter biernes
renselsesudflugt og i 1999 var det 30. marts.
De fleste af bifamilierne havde på dette tidspunkt
det første forseglede yngel, og bistyrken i familierne
var fra 3 til 7 Dadant tavlegader med bier. Selv
med forseglet yngel i familierne opnås en væsentlig
effekt, og størst ved sprøjtning i forhold til drypning.
Nedfaldet i begge forsøgsår ses af første graf
på næste side. I begge forsøgsår er eneste yderligere
behandling i 1999 endnu en oxalsyre drypning d.
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/00
FORÅRSBEHANDLING MED OXALSYRE
stærk angrebne bifamilier været tilstrækkeligt. To
Krämerplader har en effekt tæt på 100 %. En myresyre
gelebehandling og en Krämerpladebehandling
efter hinanden har også virket godt, men hovedparten
af effekten kommer fra Krämerplade behandlingen.
Der er fremkommet den teori, at der skal et
mindre fordampningsrum til for at opnå et bedre
effekt med myresyre gele. Disse forsøg er lavet i
opstablingsstader på en kasse med en 10 cm foderkasse
som fordampningsrum. Forsøget viser også
hvor vigtigt det er at lave forsøg med nye metoder
inden de bruges i praksis.
21. oktober. Nedfaldet af denne efterårsbehandling
ses af den anden graf på næste side. I begge
forsøgsår har nedfaldet været størst i de bifamilier,
som ikke var forårsbehandlet, og i 1999 har forårsbehandlingerne
betydet, at kun halvt så mange mider
faldt ned om efteråret i forhold til i de ubehandlede
bifamilier. De første to forsøgsår antyder,
at mideantallet kan holdes konstant i familierne,
når der behandles både om foråret og efteråret. I
1999 er der under forårsbehandlingen ved hjælp af
dødbifælder foran staderne undersøgt, om der var
større bidødelighed i de behandlede bifamilier. Som
det fremgår af den tredje graf var der ingen væsentlige
forskelle. I 1998 kunne der ikke konstateres
forskelle i honningudbyttet i de forskellige grupper.