månedens arbejde
månedens arbejde
månedens arbejde
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
DEN UENDELIGE HISTORIE ! - (I)<br />
Af<br />
Klaus<br />
Langschwager<br />
L.L.<br />
Langstroth<br />
afbildet på<br />
forsiden i<br />
Tidsskrift for<br />
Biavl januar<br />
1892<br />
280<br />
Rammemål. Ja - hvorfor diskuterer vi ikke længere rammemål<br />
herhjemme ? Jeg vil prøve at skubbe lidt til den gamle diskussion<br />
igennem et par artikler i de kommende numre af tidsskrif-<br />
FØRST LIDT HISTORIE<br />
Den Danske Bitidende 1.<br />
Januar 1896 26. Årgang. Af<br />
red. Hans Erslev.<br />
“Blandt de mænd, der i<br />
den nyere tid har bidraget<br />
til at føre biavlen ind på et<br />
helt nyt spor, så at den er<br />
blevet både langt mere lønsom<br />
og mere interessant<br />
end tidligere, indtager<br />
amerikaneren Lorenzo Lorain<br />
Langstroth en fremtrædende<br />
plads.<br />
Langstroth benævnes<br />
almindeligvis i den amerikanske<br />
biverden som “ Fader<br />
Langstroth “, og betragtes<br />
med god grund<br />
som fader til den storartede<br />
biavl, som nu drives i<br />
denne verdensdel.<br />
Vistnok har Europa ikke<br />
fået den bevægelige tavlebygning<br />
fra denne mand,<br />
men fra Dr. Johann<br />
Dzierzon.<br />
Det viser sig imidlertid<br />
mere og mere, at Langstroth<br />
har gjort det heldigste<br />
greb ved valget af stadeformen,<br />
idet det af ham<br />
straks antagne brede og<br />
lave rammemål efterhånden<br />
synes at skulle trænge<br />
igennem i hele biavlerverdenen.”<br />
Senere: “Den ramme Langstroth<br />
benytter i sine stader<br />
er 17 5 /8” bred X 9 1 tet.<br />
/8” høj<br />
under tavlebæreren.<br />
Da denne ramme, når<br />
den indeholder en<br />
honningtavle med forlæn-<br />
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/2000<br />
gede celler, kan have en<br />
vægt af 10 pund, forekom<br />
den de ledende engelske<br />
biavlere for stor. De valgte<br />
derfor målet 14 “ X 8 “, der<br />
nu er næsten enerådende i<br />
England og har begyndt at<br />
vinde stor udbredelse også<br />
her i Norden i de såkaldte<br />
Erslevstader.”<br />
FØRER I BIAVL<br />
Hans Erslev, der var redaktør<br />
for tidsskriftet, udgav<br />
samtidig bogen: “Fører i<br />
Biavl“.<br />
I denne bog giver Hans<br />
Erslev udtryk for fordelene<br />
ved Erslevstadet samt tegninger<br />
til selvsamme stade.<br />
Da man på den tid <strong>arbejde</strong>de<br />
med rammer og næsten<br />
aldrig med magasiner<br />
har det haft betydning for<br />
valget af rammemål, hvor<br />
meget en enkelt tavle kunne<br />
veje. Rammerne var ofte<br />
lavet af meget tyndt træ, så<br />
det i sig selv satte en begrænsning<br />
for hvor store<br />
rammer, man kunne have.<br />
Han har uden videre taget<br />
de engelske konklusioner<br />
til sig, og antaget den<br />
engelske ramme i sit Erslevstade.<br />
Den kom i Danmark til<br />
at hedde lavnormal. Da<br />
denne ramme var væsentlig<br />
lavere end 12x10 og 10x12<br />
kunne han samtidig undgå<br />
hjørneklodserne, som var<br />
nødvendige i de høje tyndlistede<br />
rammer. Erslev kaldte<br />
hoffmannsrammen for<br />
“ørerammen”.<br />
Det er tankevækkende<br />
at Hans Erslev, der var en af<br />
den tids helt store foregangsmænd,<br />
allerede i slutningen<br />
af 1870erne, kun 20<br />
år efter opfindelsen af den<br />
bevægelige tavlebygning,<br />
importerede lavnormal<br />
trugstadet fra England. Han<br />
kunne se fordelene ved de<br />
lave rammer. At han valgte<br />
en smallere ramme end<br />
Langstroth betød jo ikke<br />
noget, da der i Erslevstadet<br />
var plads til 18 rammer i<br />
bunden. Med magasiner påsat<br />
var der plads til yderligere<br />
14-18 rammer.<br />
Lavnormal målet blev<br />
udbredt over store dele af<br />
nordeuropa.<br />
STADETYPER<br />
Kigger vi på antallet af<br />
stade typer i Danmark, vil vi<br />
se, at der sker et skift fra