månedens arbejde

Placering af nye yngelmagasiner
I TfB nr. 9/2000 stiller Albert E.
Paulsen nogle spørgsmål vedrørende
placeringen af nye magasiner
i opstablingsstader af kunststof.
Og her er så mine iagttagelser
og erfaringer, godt hjulpet på
vej af gamle biavleres vejledninger.
Hvis nu staderne på det billede,
der var med artiklen, var af
kunststof og ikke af træ men
havde samme farve, så kunne man
sige, selvfølgelig er de gamle, sorte
tavler i det sorte magasin (magasin
nr. to) for så ville bierne bruge
det hvide magasin til honning og
det nederste lidt brune magasin til
nyt yngelleje.
Men som Albert Paulsen skriver;
argumenterne for hvordan og
hvornår man sætter et nyt magasin
til på et opstablingsstade er
mangfoldig, det er det vel også i
trugstadet, men her er det vel det
mest almindelige, at man udvider
foran og bag yngellejet og sætter
honning magasinet ovenpå.
Det gør jeg også i opstablingsstadet,
men tilfører ikke en eller to
tavler men med hele magasiner fuldt
med 10 tavler.
Første udvidelse, først i april:
Det tomme magasin, som har stået
under magasinet, hvor bierne har
overvintret i siden oktober, fjernes
med musereder, og hvad der er af
døde bier og vokssmuld og der sættes
nu et magasin med kunsttavler,
måske et par jomfrutavler ved flyvehullet,
så kan bierne bruge dem til
nyt pollen.
Fordel nr. 1: Når temperaturen når
op omkring de 15-18 grader, så har
jeg det gamle yngelleje i en passende
arbejdshøjde, når jeg foretager
forårseftersynet og er fri for
vagtbier og dels for trækbier, der nu
sidder i nederste magasin.
Andet udvidelse:
Når det er overstået, sættes et magasin
fyldt op med kunsttavler
ovenpå.
Fordel nr. 2: Nu har bierne plads til
at bygge og evt. kan dronningen
lægge sine æg i magasin nr. 2, hvad
hun dog sjælden gør, da hun fore-
386
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/2000
trækker de gamle tavler, men så bruger
bierne de nye tavler til honning
og pollen.
Fordel nr. 3: Hvis det sætter ind med
perioder af dårligt vejr, så vil trækbierne
sætte sig i det nederste magasin
og vente på bedre vejr og ikke forstyrre
ammebierne i deres arbejde ved
yngellejet i det midterste magasin.
Fordel nr. 4: Da trækbierne afgiver
varme, medens de sidde der i det underste
magasin, kommer byggebierne
og lige så stille bliver kunsttavlerne
bygget ud.
Fordel nr. 5: Herved undgår man, at
ammebierne føler sig trængt og bygger
sværmeceller og dermed uro i familien.
Fordel nr. 6: Man kan derved undgå
sværmningen og dermed det forøgede
arbejde med biavleren.
Fordel nr. 7: Man får 3 til 5 kg mere
honning, det er hvad en sværm tager
med sig, og får man ikke fanget sværmen,
er den honning tabt, det er vel
almindeligt kendt, at gode bistader
der ikke har sværmet, giver mere honning
end dem, der har sværmet.
Fordel nr. 8: Noget andet er, det tager
mere tid at huse en bisværm, end
som det tager at kontrollere bygge
termometrene (en byggetavle) i en hel
bigård med 15-20 bistader.
Udvidelse nr. 3:
Er der et godt træk på vej, det ses
ved kontrol af bifamilien på vægten,
sætter det 3. måske 4 magasin
ovenpå, de skal være fyldt op
med udbyggede tavler (jomfrutavler).
Fordel nr. 9: De gamle yngeltavler
tages fra som det sidste magasin
og det nye yngelleje danner bierne
i juli, i det første påsatte magasin
fra april.
Fordel nr. 10: Ved at udskifte de
gamle yngeltavler hvert år i den
sorte kasse (se billede), mener jeg
det giver bierne de bedste betingelser
for at undgå sygdomme og
de (bierne) giver, så mig, belønningen
i form af mere honning og det
giver også mindre arbejde for mig
at tilse bierne.
Det er nogle af de fordele, jeg
har arbejdet med i vores biavl igennem
mange år, ved at udvide i april
på begge sider af yngellejet i
opstablingsdrift med kunststofstader.
Men som Albert E. Paulsen flere
gange nævner i sin artikel, er der
mange måder, man kan flytte rundt
med de 4 - 6 magasiner på i sommerens
løb så meget, at man kan forvirre
bierne helt totalt, så de ikke får samlet
honning eller sværmer helt væk.
Opstablingsstadet betragter jeg som
den boligform bierne fra starten har
været henvist til at leve i, nemlig de
hule træer, at vi mennesker har så har
forbedret det, i form at isolerede
kunststofkasser, tror jeg ikke bierne
har noget imod, da bierne nu har fået
en bolig, der er meget tør og lettere
kan holde varmen, i forhold til kasser
af træ. At vi så kan spare bierne for
meget byggearbejde ved at indsætte
udbyggede tavler af levnedsmiddel
plastik, og derved opnå mange flere
fordele, ja, se det er en helt anden
snak, som Albert E. Paulsen ikke nævner
i sit gode indlæg.
I gamle dage udvekslede biavlerne
deres erfaringer og iagttagelser,
når de mødes i skolebigården eller
skrev til Tidsskiftet, jeg vil ønske, flere
vil gøre det samme i dag og derved
kan vi komme hurtigere videre i den
nye udvikling i biavlen, som er på vej.
Ejvind Jørgensen, Lindved.