spisbare 4 2008

I forbindelse med en omgang kaffe, så vi vores (færøske, red.) vært
skrælle en majroe. ‘Spiser I den til kaffen’, spurgte vi. Det gjorde man,
og vi skulle snart forstå, hvorfor. Majroen var færdigudviklet flere måneder
efter de danske. Modningsperioden havde været meget lang,
nætterne kølige og undervejs havde majroen haft adgang til rigeligt
lys og en meget fugtig jordbund. Den var saftig som en pære, og kødet
forenede roens bitterhed med pærens sødme.
noma, rené redzepi og claus meyer, politiken 2007
Blåbær er en 10 til 50 cm. høj dværgbusk,
der hører til lyngfamilien. Den har grønne,
kantede grene med lysegrønne blade og
rødlige blomster, der udvikler sig til saftige,
blåduggede bær. Bærrene vokser i
Nordens vidtstrakte skove og er rige på Cvitamin,
jern og magnesium. Nyere forskning
har vist, at blåbær tillige har et stort
indhold af antioxidanter. Smagen af friske
blåbær er indbegrebet af Sverige, og bærrene
bruges også til saft, suppe, yoghurt
og marmelade.
foto: scanpix
Island
Skyr udtales [sgir’] og er et fedtfattigt og
meget proteinrigt surmælksprodukt, der
kom til Island med vikingerne for 1000 år
siden. Det har altid været Islands vigtigste
mejeriprodukt. Man lavede det på gårdene,
tidligere af fåremælk og nu af syrnet
skummetmælk fra køer. Det spises til morgenmad
med frugt og mysli eller som mellemmåltid,
og det kan også bruges i madlavningen.
Konsistensen er cremet som
yoghurt.
foto: polfoto
Færøerne
Hestemuslingen er oval og mørkebrun
med et rødviolet skær. Den kan blive op til
50 år gammel og 20 cm lang. Den lever på
stenet eller mudderblandet bund på 5-50
m dybt hav i Nordsøen og Kattegat men
ikke sydligere end Øresund, da den ikke
trives i brakvand. Ordet ‘hest’ i hestemusling
er en nedsættende betegnelse, der
skal antyde, at den ikke er så god en spisemusling,
men på Færøerne spises den i
stor stil. Kødet i hestemusling er orangerødt,
og muslingesmagen er kraftig.
foto: scanpix