spisbare 4 2008

Her forsvinder man
ikke i mængden
tekst: tina juul rasmussen og morten bruun .2 Den daglige
kontakt med børnene erstatter – næsten – behovet for kolleger.
Her er både direkte anerkendelse og det modsatte fra de små
kunder. Det kan jeg godt lide, siger kostfaglig eneansvarlig
Karin Rosenberg Nielsen i børnehaven Egelunden i Albertslund.
– Æg …
– Ja, vi skal have din yndlings i dag. Hvad tror du, det er?
– Æggesalat?
Markus har hovedet halvt nede i skålen med de nykogte æg, som
køler af i køkkenvasken og studerer nøje de runde øko-kugler. Tilfreds
med meldingen daffer han ud til de andre børn igen.
Kort efter vælter to små spradebasser rundt og piller lidt, inden
de grinende forsvinder igen.
Karin Rosenberg Nielsen er vant til små besøg i køkkenet. Faktisk
kalder hun halvdelen af det i forvejen meget lille køkken for
børnekøkkenet. Her giver ungerne jævnligt en hjælpende hånd
med madlavningen. Men tirsdag er fast cykelturs-dag for en stor
gruppe. En anden håndfuld er taget på biblioteket i regnvejret, så
i dag er der ikke mange sutsko, der finder vej ud til den 41-årige
kostfagligt eneansvarlige.
Æggesalat er et hit
Tirsdag er også den dag, hvor der serveres kold mad – rugbrød med
pålæg. Æggesalat og tunsalat er sikre hits. Faktisk husker praktikanten
i børnehaven Karins æggesalat fra dengang hun selv var
barn i institutionen.
Dagens gæst i institutionskøkkenet, Michelle Tofteng, har lynhurtigt
pillet de mange æg og er i gang med at mose dem med økomajo,
lidt salt og peber.
– Det sker, at forældrene stikker hovedet ud for at spørge om en
opskrift, hvis børnene f.eks. har sagt derhjemme, at ‘Karins æggesalat
bare er den bedste’. Og de bliver overraskede over, hvor lidt
jeg putter i den – bare salt, peber og majonæse, siger Karin Rosenberg
Nielsen.
– Skal der ikke karry i, spørger Michelle Tofteng – næsten undrende.
Tirsdag er cykeltursdag i Egelunden, så Karin Rosenberg Nielsen
må klare sig uden en hjælpende barnehånd. Til gengæld
har hun besøg af Michelle Tofteng, der står for grøntsagerne.
– Nej, det tror jeg, ikke de vil kunne li’. Det har de i hvert fald aldrig
spurgt efter, konstaterer Karin Rosenberg Nielsen.
– Min erfaring er, at børnene i det hele taget helst ikke vil have
tingene blandet sammen. Jeg får jo meget direkte at vide, hvad de
godt kan li’! – og de synes, det er synd for mig, når de ikke kan lide
min mad, griner hun.
Ovnen er for lille til pizza
Der er mange hensyn at tage til de 59 børn. Udover en kostpolitik
som lyder på ‘gode danske kosttraditioner og velsmagende, ernæringsrigtig
mad’, betyder en del tosprogede kunder i butikken
intet svinekød. En enkelt allergiker og en vegetar er her også. Og
på en af stuerne spiser de kun fisk, hvis menuen står på laks. I øvrigt
skifter præferencerne hvert år i maj, når de store forlader bør- t
35