spisbare 4 2008

42
spis bare
dec 2008
tekst: per henrik hansen .2 Blandt fjerkræavlere og økologer er
der dem, der mener, at Christian Hansen er langt ude.
Ikke kun fordi han bor og har sine frugttræer, marker og dyr nord
for Udby, 100 meter før den smalle asfaltvej slutter. Deroppe hvor
det nordvestlige hjørne af Djursland er forlænget med et stykke
bakket land, som kiler sig op mellem Randers Fjord og Kattegat.
Nej, grunden til, at Christian Hansen ikke er bonkammerat med
alle i branchen, er snarere kombinationen af hans skarpe menin-
ger og hans egen entusiastiske måde at drive landbrug på. Den
har drevet ham ud i et kompromisløst arbejde for at få dyrevel-
færd, miljøhensyn og maksimal kvalitet af de færdige produkter
til at gå op i en højere enhed. Og undervejs har han – den ivrigt talende
Christian Hansen – fået sagt et par ting om moderne fødevareproduktion,
som ikke just har været en klappen kollegerne på
skulderen.
Nej til industri
– Det der med, at økologiske varer kun må koste 10 – 15 procent
mere end de konventionelle, det holder ikke, når de konventionelle
producenter er blevet så industrialiserede, som de er, erklærer
han.
– Nogle økologer er så også blevet industrielle i deres produktion
for at kunne følge efter de konventionelle ned i pris. Men det vil
jeg ikke. Jeg har altid produceret på den måde, som jeg mener, er
den rigtige, og så har jeg taget den pris, som er nødvendig for at
få det til at løbe rundt. Jeg er aldrig blevet rig af det, men det er
nu min måde at gøre det på.
Den kompromisløse holdning fører tydeligvis til, at fjerkræet
stortrives. Det gjaldt i hvert fald den dag i sensommeren, da Spis
Bare’s udsendte var på besøg for at se, hvordan juleanden og julegåsen
også kan have det, før de kommer under kniven og i skoldekarret.
Ænder under kirsebærtræer
Under et tæt løvhang mellem nogle hundrede velvoksne kirsebærtræer
går en flok på 650 hvide ænder rappende rundt, mens de
holder sig i nærheden af fodertrug og et stort kar med vand.
Kombinationen af fjerkræ og frugtavl er en kongstanke for Christian
Hansen. De to produktioner passer nærmest perfekt sammen
i økologisk drift, mener han.
En del af forklaringen er, at træerne giver ly og læ for fjerkræet.
Men det er lige så vigtigt, at dyrene æder insekter og nedfaldsfrugt
med sygdomme, som kan skade frugttræerne og næste års
Gæssene er meget sjovere at have med at
gøre end ænderne. Man kan ligefrem snakke
med dem, og man kan få dem til at følge efter
sig. Man kan mærke, det er dyr med en vis
stolthed, fortæller Christian Hansen.
høst. Ukrudt og græs mellem træerne tager de fjerede hjælpere
sig også af.
– Normalt siger folk med forstand på ænder, at de ikke æder
græs. Men det gør de altså, hvis bare det vokser tæt på deres
foder og vand, siger Christian Hansen.
Gødning til træerne
Ænderne kan dog ikke nøjes med det foder, de selv kan finde i
frugtplantagen. Men det er faktisk også en fordel.
For noget af det korn og de andre afgrøder, som Christian Hansen
fodrer ænderne med, kommer ud af deres bagerste ende som
naturlig gødning. Og lige netop kirsebærtræer har god brug for
gødning. Det samme gælder blomme- og nøddetræer samt hyldebuske.
Derfor flytter han med nogle ugers mellemrum andeflokken fra
den ene til den anden del af plantagen, hvor de forskellige afdelinger
er delt op med trådhegn.
Ænderne er ligeglade med at få besøg. De fortsætter uanfægtet
med at hyggespise af foderet og det, de nu kan finde på jorden,
alt imens de rapper nærmest pludrende til hinanden.
Gæs er sjovere
Anderledes er det med gæssene.
– De er meget sjovere at have med at gøre end ænderne. Gæssene
kan man ligefrem snakke med, og man kan få dem til at følge
efter sig. Man kan mærke, det er dyr med en vis stolthed, fortæller
Christian Hansen.
Han demonstrerer sine ord ved at gå ind i en stor indhegning
med 250 gæs. Ganske rigtigt får han dem til at give et højlydt
skræppende svar, da han kalder på dem og får dem til at gå efter
sig i en stor samlet flok.
Snart efter er gæssene dog igen optaget af at æde sig tykke og
fede, og den eneste lyd, der høres, er den stilfærdige smasken fra
250 gåsenæb, der tager for sig af græs, mælkebøtter og andre
gode sager.
– Gæssene fungerer rigtig godt som plæneklippere, og når de er
nogle uger gamle, kan de klare sig uden andet foder end den bevoksning,
der er i plantagen, forklarer Christian Hansen.
Når gæssene ikke får foder, kommer der ikke gødning med nye
næringsstoffer til de dele af plantagen, hvor gæssene går. Deres
afføring indeholder jo kun næringsstofferne fra planter, som er på
stedet i forvejen. Og det er godt for blandt andet æbletræerne,
der ikke tåler for meget gødning.