Bedre velfærd og større arBejdsglæde - Statsministeriet

108
IV.6. Akkreditering skal sikre og udvikle kvaliteten
De offentlige institutioner skal have de bedste redskaber
og metoder til at sikre og udvikle kvaliteten.
På sundhedsområdet er der ved at blive udviklet en central
akkrediteringsordning – Den Danske Kvalitetsmodel
– hvor alle offentlige sygehuse skal leve op til standarder
fastsat af et uafhængigt akkrediteringsinstitut. Høringsfasen
blev afsluttet i maj 2007. Bemærkninger fra høringssvarene
vil blive indarbejdet i kvalitetsmodellen, især
i forhold til at sikre en fornuftig afvejning mellem gevinsterne
ved akkreditering og de administrative byrder, der
kan være forbundet med at sikre den nødvendige dokumentation.
Akkrediteringsprocessen påbegyndes i 2008.
Akkreditering vil efterfølgende blive udbredt til alle sundhedsaktører.
På det sociale område og daginstitutionsområdet findes
der i dag ikke fælles metoder, der sætter fokus på kvaliteten,
og som systematisk understøtter medarbejderes
og lederes arbejde med kvalitetsudvikling, selvom der internationalt
kan peges på gode erfaringer. I fx Australien
har plejehjemsområdet været akkrediteret gennem 10 år,
og akkreditering vurderes her at være et vigtigt instrument
til at udvikle kvaliteten i ældreplejen.
I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 er regeringen
og KL enige om at sætte fokus på nye former for kvalitetssikring
af den kommunale opgavevaretagelse. Der er
enighed om, at akkreditering kan bidrage til fokus på videreudvikling
af kvaliteten. Regeringen og KL vil samarbejde
om udvikling af frivillige akkrediteringsmodeller. Modellerne
skal understøtte forankringen af det lokale ansvar
for kvalitetsudvikling og sikre løbende læring på de kommunale
institutioner gennem ekstern sparring med uafhængige
og særligt uddannede akkreditører. Danske Regioner
vil blive inddraget i arbejdet for så vidt angår de
regionale institutioner på det specialiserede socialområde.
I Den Danske Kvalitetsmodel vil regeringen i samarbejde
med regionerne arbejde for, at den tid, der bruges til dokumentation,
modsvares af et tilsvarende kvalitetsmæssigt
løft, som er synligt for medarbejderne og patienterne.
I forbindelse med den foreslåede revision af standarderne
hvert tredje år skal der løbende indarbejdes nye
dokumenterede metoder, som fremmer høj kvalitet, herunder
standarder vedrørende dokumenteret bedste praksis,
fx accelererede patientforløb, jf. afsnit IV.1. Udvælgelsen
af standarderne kan bl.a. ske på baggrund af en
særlig national faglig kongres, der afholdes hvert tredje år.
Regeringen vil i samarbejde med kommuner og regioner
udvikle en model for akkreditering til brug for kvalitetsudvikling
på det sociale område. Akkrediteringen skal bygge
på få og klare standarder og være væsentligt enklere end
systemet på sundhedsområdet. Modellen skal i første
omgang afprøves som forsøg i udvalgte kommuner.
På daginstitutionsområdet skal der udvikles en helt enkel
akkrediteringsmodel – en ”akkreditering light” – som børnehaver
og vuggestuer kan bruge til at inddrage medarbejdere
i at vurdere mål, ledelse, arbejdsprocesser og opnåede
resultater. Også denne model skal i første omgang
afprøves som forsøg i et antal kommuner.
Arbejdet med at udvikle akkrediteringsmodeller skal koordineres
på tværs af sektorområder og respektere hensynet
til sammenhæng i kommunernes og regionernes ledelsessystemer.
På sigt bør akkrediteringen også tænkes
ind i lederuddannelserne og de faglige uddannelser, jf. afsnit
III.2 og afsnit II.3.
Udbredelse af akkreditering kan på sigt reducere behovet
for tilsyn og kontrol. Det skal i første omgang være muligt
at målrette embedslægetilsynet, så institutioner med
overbevisende resultater kan nøjes med færre besøg fra
tilsynsmyndighederne. Og tilsyn skal generelt tilrettelægges,
så det i højere grad understøtter læring og udvikling.
Regeringen og KL er enige om, at de detaljerede procesregler
i forbindelse med det særlige tilsyn med kommunale
plejehjem og botilbud mv. vil kunne afvikles i takt med, at
der etableres dækkende akkrediteringsordninger.