Bedre velfærd og større arBejdsglæde - Statsministeriet

164
Patienter styrer deres egen behandling
Når patienter med forhøjet risiko for at få blodpropper
styrer deres egen behandling, oplever de
markant færre komplikationer, mindre utryghed og
større frihed.
Mindst en gang om ugen stikker Jørn Bøge Pedersen et
hul på sin pegefinger og presser en bloddråbe ud på en
strimmel papir. Strimlen indfører han i et lille analyseapparat,
der straks måler blodets evne til at størkne.
Størkningsevnen er afgørende for, om den 59-årige taxachauffør
skal øge eller reducere sin daglige dosis af
blodfortyndende medicin, som han har fået siden sin anden
blodprop i 1999. Behandlingen betegnes antikoagulations-behandling
(AK-behandling), fordi den skal forhindre,
at patienter, hvis blod har øget tendens til at
koagulere - størkne – bliver ramt af blodpropper.
”Kontrolmålingen tager mig mindre end fem minutter, og
jeg får øjeblikkelig besked om, hvorvidt mit blod er tyndere
eller tykkere, end det bør være. Det giver mig en
god fornemmelse, at jeg selv har styr på min tilstand”,
siger Jørn Bøge Pedersen.
Udfordringen ved AK-behandling er, at doseringen skal
være meget præcis – er dosis for høj, bliver blodet
tyndt, hvilket eksempelvis kan resultere i en hjerneblødning.
Er dosis for lav, øges risikoen for blodpropper. Kravene
til præcision havde ikke udgjort det helt store problem,
hvis ikke det var fordi, blodets behov for at blive
fortyndet kan svinge ganske betragteligt. Behovet kan
være afhængigt af mange forskellige faktorer, bl.a.
kost, indtagelse af alkohol, infektioner og stress, og derfor
er dosis en dynamisk størrelse, der skal reguleres tit
og ofte.
Derfor bliver de fleste patienter i AK-behandling hver 4.
uge kontrolleret af en læge, der på baggrund af en blodprøve
afpasser dosis.
Selvstyret behandling
Jørn Bøge Pedersen er blandt de relativt få patienter i
AK-behandling, der klarer både kontrol og justering af
dosis selv. Han er knyttet til Center for Selvstyret Antikoagulationsbehandling
ved Skejby Sygehus, og det er
han overordentligt godt tilfreds med.
For det første sparer selvstyringen ham for besværet
med at skulle møde frem til kontroller hos sin læge. Men
det er blot en mindre sidegevinst, pointerer han. Den
største gevinst er, at han føler sig helt tryg ved, at han
får den rette dosis, når han selv kan kontrollere og justere,
så snart han fornemmer på sin krop, at noget er i
ubalance.
”Det betyder meget for min livskvalitet. Jeg har efterhånden
en del bekendte, der har haft en blodprop, og nu
går med skrækken for, at de skal få en ny. Den angst oplever
jeg ikke. Tanken strejfer mig aldrig, fordi jeg ved, at
mit blod hele tiden er, som det skal være”, siger han og
tilføjer, at månedlige kontroller hos lægen for ham at se
er et mere spinkelt grundlag at beregne dosis på baggrund
af, idet blodprøven kan være taget på toppen eller
på bunden af et udsving.
Den antagelse bekræfter professor i eksperimentel hjertekirurgi,
dr. med. J. Michael Hasenkam, der er lægelig
ansvarlig for Center for Selvstyret Antikoagulationsbehandling.
”Risikoen for over- eller underdosering er betydeligt mindre
hos de patienter, der behandler sig selv, fordi de lærer
deres krop at kende meget bedre, end lægen nogensinde
kan”, siger han.