Bedre velfærd og større arBejdsglæde - Statsministeriet

184
Restaurant hvidovre hospital
Patienterne på hvidovre hospital kan selv vælge,
hvad de vil spise, og hvornår de vil spise. Maden
fremstilles af friske råvarer og alt tyder på, at den
lækre mad er med til at gøre patienterne hurtigere
raske.
En stilling som chef for et hospitalskøkken giver ikke ligefrem
høj status blandt kokkene i restaurationsverdenen.
Derfor blev der da også løftet øjenbryn under kokkehuerne,
da Mogens Fonseca Pedersen i sommeren
2004 sagde ja til at påtage sig det øverste ansvar for
madlavningen på Hvidovre Hospital.
Med et flot og solidt karriereforløb – hvor han bl.a. havde
lavet mad i et af Danmarks bedste køkkener, det firestjernede
Hotel Munkebjerg i Vejle – var det ikke lige det
træk, kollegerne havde forventet af ham.
Med til historien hører dog, at Mogens Fonseca Pedersen
ikke bare skulle køre Hvidovre Hospitals eksisterende
samlebåndskøkken videre. Han skulle derimod stå i
spidsen for et opsigtsvækkende projekt; at etablere et
restaurationskøkken, hvorfra patienterne kunne bestille
den mad, de havde lyst til, når de havde lyst til den.
”Som søn af en sygeplejerske har jeg spist utrolig megen
dårlig hospitalsmad. Men jeg har altid haft en tese
om, at det måtte kunne gøres bedre. Jobbet på Hvidovre
Hospital har givet mig muligheden for at bevise det”,
siger chefkokken, hvis udfordring ikke blev mindre af, at
forandringen skulle gennemføres uden, at køkkenets årlige
driftsbudget på godt 30 millioner kr. blev sat i vejret.
Maden genopbygger kroppen
Tre år, en masse slid, en stor køkkenombygning, udskiftning
af en pæn andel af medarbejderne og en masse
kreative løsninger senere, kan det konstateres, at chefkokkens
tese er bevist.
Patienterne på hospitalet kan via et telefonsystem bestille
deres måltider ud fra et menukort med omkring
100 forskellige valgmuligheder. Maden fremstilles i vid
udstrækning af friske råvarer og tilberedes af dedikerede
medarbejdere – 14 af de 83 medarbejdere i køkkenet
er uddannede kokke. Reglen er, at maden skal leveres
ved patientens seng i løbet af højest 45 minutter.
Og budgettet bliver holdt, når der ses bort fra ekstra
omkostninger i forbindelse med fratrædelser og forsinkelser
i ombygningen af køkkenet.
Men allervigtigst er det, at patienterne tilsyneladende
spiser mere mad af bedre kvalitet. Og det var hele formålet
med køkkenprojektet: At undgå, at patienternes
helbredelse blev forsinket på grund af et for lavt kalorieindtag.
”Vi ved jo, at mange patienter ikke får kalorier nok, når
de er på sygehuset. Det betyder, at deres kroppe ikke
bliver genopbygget så hurtigt, og at risikoen for tilstødende
komplikationer øges. Men det er vores formodning,
at vi ved at tilbyde patienterne lækker mad, når de
er sultne, kan øge deres kalorieindtag, og dermed opnå
en positiv effekt”, siger hospitalets lægelige direktør,
Torben Mogensen, der er forsigtig med at konkludere
entydigt på baggrund af de foreløbige erfaringer.
”Vi har endnu ikke forskningsmæssigt belæg for at sige,
at den lækre mad fremskynder patienternes helbredelse.
Men der er ingen tvivl om, at alle foreløbige indikationer
er gode og peger i den retning. Samtidig får vi gode
tilbagemeldinger fra patienterne, og vi kan se, at der bliver
smidt langt mindre mad ud”, siger han.