Bedre velfærd og større arBejdsglæde - Statsministeriet

46
I.3. nem og hurtig klageadgang
Som borgere skal vi have nem og hurtig adgang til det offentlige.
Det gælder også, hvis vi vil klage over, at den offentlige
service ikke lever op til de fastsatte krav.
De kommunale tilsynsmyndigheder og Folketingets Ombudsmand
er med til at overvåge, at kommunen yder en
service inden for de rammer, som er fastsat i lovgivningen.
Og klagesystemet er i de senere år blevet væsentligt
forenklet. Efter kommunalreformen er de fem regionale
statsforvaltninger blevet den fælles indgang for klager på
langt de fleste offentlige serviceområder, som fx ældrepleje
og børnepasning.
Klager på sundhedsområdet behandles af en landsdækkende
specialiseret klageinstans. Her er der årligt ca.
3.000 klager. Klageinstansen kan kun behandle konkrete
klager over enkeltpersoner i sundhedsvæsenet. Hvis en
patient derimod vil klage over, at han eller hun ikke har
opnået de patientrettigheder, der er fastlagt i sundhedsloven
– fx manglende information om frit valg – er der i de
fleste tilfælde ingen klagemyndighed.
Derfor vil regeringen forbedre patienternes retsstilling
ved at oprette et nyt patientklagesystem, hvor patienterne
får én indgang, bedre klagemuligheder og mulighed
for en hurtigere reaktion på klager. Regeringen vil tage initiativ
til at oprette en ny patientombudsmandsinstitution,
der kan bistå de patienter, som ønsker at klage eller udtrykke
deres utilfredshed over for systemet. Patientklagesystemet
skal bidrage til, at sundhedsvæsenet bruger
patienternes klager til at lære af sine fejl, jf. afsnit
IV.4.
Kommunerne skal kunne oprette kommunale borgerrådgivere
– i dag kræver det dispensation fra loven. Borgerrådgiveren
kan påse, at borgere og virksomheders interesser
bliver varetaget med god retssikkerhed af kommunen. Og
borgerrådgiveren skal hjælpe borgerne, hvis de ønsker at
klage eller udtrykke utilfredshed over for systemet. I nogle
af de kommuner, der allerede har en borgerrådgiver,
kan denne også tage sager op af egen drift eller gennemføre
generelle undersøgelser på udvalgte områder, fx af
håndtering af diskriminationssager i kommunens forvaltninger
eller handicaptilgængelighed til kommunale institutioner.