Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

98 Ynglefugle i Vejlerne
par yng lede i 1966. Det år blev der fundet 59
reder. Ho ved udbredelsen lå i begge Vejlersy stemer
i om rå der ne tættest på Limfjordsdæmnin gerne,
og sikre yngle iagttagelser savnedes fra Tømmer
by Fjord, Lund Fjord og Han Vejle.
I 1971 fandtes 57 reder (Fog & Kortegaard
1973), men feltindsatsen i forhold til 1966 kommenteredes
ikke. I 1973 fandt Gregersen (1973)
10 reder, to i Glombak og otte på Melsig i Arup
Vejle.
Fra 1978 og indtil 1984 har feltstationen forsøgt
at optælle bestanden af Toppet Skalleslu ger
ved kortlægning på samme måde som de øvrige
an de arter, og der blev årligt fundet 20-30 par i
Vej lerne og Lønnerup Fjord (foruden enkelte
langs Limfjords-strandengene). Der er ikke anført
kort læg ningsperiode noget af årene, men den
har for ment lig ligget som for de øvrige dyk æn der,
15. april – 11. juni, og bearbejdningen er sket efter
"BIN-metoden" (maksimale antal par fra hver
lo kalitet summeret). Efter 1984 blev denne optæl
lings form opgivet pga. tilstedeværelsen af et
stort antal ikke-ynglende fugle (også par) i ynglesæsonen,
og den eneste overvågning af ar ten,
som er foretaget i 1985-2003, er en regi stre ring
af iagttagne ungekuld samt enkelte år til fæl dige
redefund. Der er i disse år fundet mellem nul og
10 ungekuld i Vejlerne foruden op til otte på Limfjords
lo ka li te terne.
Den kortlagte bestand i Vejlerne 1978-84 fordelte
sig med 51% i Vesløs/Arup Vejler, 19% i
Østerild Fjord, 11% på Bygholmengen og resten
spredt på andre lokaliteter, mens 17 af 37 kuld og
reder i 1985-2003 blev fundet i Østerild Fjord og
Vesløs/Arup Vejler, re på Bygholmengen og tre
i Læsvig.
Desværre gennemførtes der ingen kortlægning
af de synlige par forud for og sideløbende med
re de eftersøgningerne under undersøgelserne i
1965-66 (Kortegaard 1968), men det formodedes,
at en sådan kortlægning ville føre til en kraftig
undervurdering af bestanden. Heller ikke en optælling
af ungekuld giver noget reelt billede af
be standen, idet kun 23% af kontrollerede reder i
un dersøgelsen klækkede (n = 26), og i 1966, hvor
59 reder blev fundet, blev der kun iagttaget ét unge
kuld. Der ndes ikke materiale fra Vejlerne til
be lysning af de klækkede ungers overlevelse, og
i øvrigt betyder de ungeførende hunners leve vis,
at man kun kan regne med at nde få af kul dene,
da de ofte fouragerer på dybt vand langt fra land
(Kor tegaard l.c.). Med dette in mente er det meget
svært at vurdere den aktuelle bestand i Vejlerne.
Ynglefænologien hos Toppet Skallesluger er
me get sen. 54 ungekuld (fra Vejlerne, Lønnerup
Fjord og Limfjordslokaliteterne) fra 1987-2003
er iagttaget i perioden 7. juli – 27. august. Herudfra
kan en omtrentlig periode for æglægning
be regnes, idet der regnes med 32 døgns rugetid
og et æglægningsinterval på 1,43 døgn (Cramp
& Simmons 1977). I alle tilfælde på nær tre kendes
ællingernes omtrentlige størrelse (alder) ved
iagttagelsen, og hvis alderen i de tre ukendte tilfælde
sættes til fem dage, er æglægningen påbegyndt
10. maj – 7. juli, med middeldato 10.
juni (median 11. juni) og centrale 80% 23. maj
– 25. juni. Dette er i god overensstemmelse med
Kortegaards (1968) resultater, hvor æglægningen
i 74% af rederne påbegyndtes i juni, hovedpar
ten i perioden 1.-20. juni. Den gennemsnit lige
kuld størrelse i de 54 ungekuld 1987-2003 var
6,1 (variation 1-22), hvor Kortegaard (l.c.) fandt
en gennemsnitlig størrelse for ægkuld på 10,5 (n
= 25), med i gennemsnit 7,5 ællinger klækket fra
hver rede med klækningssucces (n = 6). I 1987-
2003 var kuldstørrelsen 7,6 i kuld påbegyndt
10. maj – 12. juni (n = 29), men blot 4,3 i kuld
påbegyndt 13. juni – 7. juli (n = 25). Korte gaard
(l.c.) fandt tilsvarende et kraftigt fald i stør rel sen
af ægkuldene i løbet af sæsonen (13,2 for reder
påbegyndt 11. maj – 10. juni (n = 13), 7,8 for
reder påbegyndt 11. juni – 10. juli (n = 12)). Det
begrænsede materiale antyder, at ællingerne er
udsat for en betydelig dødelighed.
Der er ikke siden Vildtbiologisk Stations arbejds
periode i Vejlerne gjort nogen indsats for
at nde reder af Toppet Skallesluger, og der er
der for heller ikke noget sammenligningsgrundlag
i forhold til de dengang anslåede 75-100 par.
Det menes dog ikke, at der ndes en bestand i
denne størrelsesorden i dag. Det er tænkeligt, at
den forringede sigtedybde kan have gjort det vanskeligt
for fuglene at fouragere i Vejlerne. Dette
underbygges af, at de mange skalleslugere, som
overnatter i Vejlernes søer i marts-april og september-oktober,
aldrig ses fouragerende på stedet.
Da bestandsstørrelsen ikke kendes hverken
for Vejlerne eller for landet som helhed, kan
Vejlernes betydning for arten ikke angives. Ynglebestanden
midt i 1990erne skønnedes at være i
størrelsesordenen 2-3000 par (Grell 1998). Top pet
Skallesluger har i Danmark sin hovedud bredelse
i salte til brakke kystområder, og Vej ler ne har
næppe på noget tidspunkt huset nogen større andel
af den danske bestand. At dømme ud fra antal
let af iagttagne ungekuld er strandengene langs
Lim fjorden ud for Vejlerne af større betydning for
arten.