Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

hjørnet. Sid ste år der fandtes kolonier i Han Vejle
og Sel bjerg Vejle var i 1987; sidstnævnte sted har
der dog si den sporadisk været mindre kolonier. I
Glom bak ynglede der Hættemåger sidste gang i
1990. I Lund Fjord forsvandt arten i 1996. I Bygholm
Vejle har fordelingen af yngleparrene vek slet
en del mellem Bygholmengen, Bygholm Nord
Rør skov og Kogleakssøen. I de Vestlige Vejler har
Arup Vejle været helt dominerende; men også her
er kolonierne yttet rundt mellem den isolerede
yng le ø Melsig og Tagholmene, som ligger tæt på
land. På denne lokalitet, som i ere menneskealdre
har huset ynglende Hættemåger, var der for
første gang ingen par i 2001. I Tømmerby Fjord
var der i 1978-79 og 1996-2003 mindre kolo nier i
Klaringerne eller i Firkanten, i Østerild Fjord yngle
de et enkelt år (1983) ni par, og i Læsvig har der
en kelte år ynglet 1-2 par Hættemåger.
En ny ø, "Ferdinands Ø" blev dannet i Tømmerby
Fjords nordøstlige hjørne i 2003, og i 2004-
06, efter feltstationsperioden, husede den op til
600 par Hættemåger – langt ere end der tid li gere
er registeret i Tømmerby Fjord (Nielsen 2006a,
2006b).
Årsager til koloniforskydningerne og til den
generelle udvikling
Christiansen (1938, 1939) omtalte, at indsamling
af hættemågeæg k kolonierne til at ytte fra år
til år. Ifølge ældre beboere omkring Vejlerne har
æg samling tidligere været meget udbredt, og det
er givet, at det har været en faktor af en vis betydning.
Det har dog næppe været tilfældet i de sidste
mange år, eftersom det i al fald siden etab le rin gen
af det videnskabelige reservat i 1960 har været
for budt andre end Vejler-ejerne at indsamle må geæg
i reservatet, og siden 1982 har det ifølge jagt -
loven været forbudt at indsamle må ge æg til kommerciele
formål. Ikke desto mindre blev der 4. maj
1989 på gre bet ulov ligt indtrængende per so ner, der
ind sam lede må ge æg på Tagholmene i A rup Vejle,
og ifølge ger nings mæn dene var det ikke første
gang, heller ikke i nyere tid, at der havde fundet
ind sam ling sted. Det formodes dog, at der ikke siden
er sket ind sam ling af mågeæg i Vejlerne.
De bestandsforskydninger, der er sket i felt stationsperioden,
kan delvist forklares ud fra fysiske
æn dringer af habitaternes tilstand. Generelt har
øget tilmudring gjort de kystnære kolonier på rørskovs
holme mindre attraktive for mågerne, fordi
til gæn ge ligheden for rovdyr er øget. Dette gæl der
i sær lig grad Tagholmene i Arup Vejle og hol mene
i syd vest en den af Lund Fjord. Til gro ning med tætte
re rørskov over en årrække kan også have spil let
Bestand
3500
2800
2100
1400
700
Hættemåge 167
0
0 5 10 15 20 25 30 35 40
Vandstand
Fig. 64. Hættemåge 1978-2003, relation mellem be standen
i Bygholm Nord Rørskov (middeltal) og vand stan den
i april (gns. af seks pentaders målinger). Seks år hvor der
ikke ynglede Hættemåger på lokaliteten, og vandstanden
var mindre end DNN 0, er udeladt af figuren.
Black-headed Gull, relation between population (Bestand)
and water level (Vandstand) in April in Bygholm
Vejle North 1978-2003. Six years without breeding gulls
and with water level be low zero are not shown.
en rolle for omroke rin ger mellem visse ko lo nier i
de Østlige Vejlers søer. Det er såle des e re gange
iagttaget, at ytnin ger er sket til holme og øer,
hvor vegetationen i løbet af den for ud gå ende vinter
er skåret ned af is eller ved rørskær. Dette forhold
virker delvist selv for stær kende, idet mågeko
lo ni erne gennem slid kan bidrage til at holde
vege ta tionen lav og åben. På Byg holm en gen, og
i Bygholm Vejle i det hele taget, er en passen de
høj vandstand af gø ren de for, om der etab le res kolonier
(se også afsnittet Yngle succes). I Byg holm
Nord Rørskov er der enkelte gange dan net hættemågekolonier
i nyåbnede områder efter rørhøst
den forgangne vinter, men en mar kant etablering
i dette område fandt først sted efter at Krapdiget
midt i 1990erne retab le re des, så vandstanden de
følgende år steg på lo ka lite ten. Der har været en
signikant korrelation mellem bestandsstørrelsen
og april-vandstanden i Bygholm Nord for perioden
1978-2003 (r s = 0,62, P = 0,001; Fig. 64). De
seks år med mar kant størst bestand ligger alle i
pe rioden 1997-2002; de samme år hvor der i april
var en vand stand på DNN +25 cm eller højere.
På Melsig i Arup Vejle, som formentlig har
været en vigtig ynglelokalitet gennem hele det 20.
år hun drede, har størrelsen af sølvmågekolonien,
der blev etableret omkring 1960, haft stor betydning
for Hættemågerne. Der har været en signi kant
ne ga tiv sammenhæng mellem sølvmåge- og
hætte måge be stan den på øen i årene 1978-2003 (r s
= -0,78, P < 0,0001; data fra 24 år med dæk kende
op tæl lin ger af øen). Senere har tilstedeværel sen
af en voksende skarv koloni siden 1991 betydet, at
øens øvrige ynglefugle, inkl. Hætte må ger ne, er